I dette holdningsstof udtrykker forfatteren sin personlige holdning om emnet.

Corona-effekten på mobilitet rammer skævt

Under Corona-pandemien har den danske regering underlagt befolkningen de samme restriktioner uden hensyn til sociale forskelle. Det er problematisk, da de samme begrænsninger ikke nødvendigvis rammer folk ens, skriver forskere fra Københavns Universitet i dagens synspunkt.
Synspunkt11. august 2021 kl. 06:00
errorÆldre end 30 dage

Den 11. marts 2020 lukkede den danske regering en stor del af landets skoler, arbejdspladser og fritidsaktiviteter for at forhindre Corona-virus i at brede sig. Derudover blev offentlig transport pålagt en række restriktioner, som bl.a. betød reducerede afgange og færre pladser i den offentlige transport. Den danske befolkning blev opfordret til i højere grad at cykle eller gå. Nedlukningen betød altså, at mange danskere måtte gentænke deres transportmuligheder i hverdagen.

Restriktionerne på mobilitet blev lagt ud til befolkningen som et hele, formuleret som af fælles interesse.

Den sociale slagside

Man har nok ment, at vi alle er i samme båd. Corona skelner ikke mellem køn, indkomst eller geografi.

Problemet er bare, at det gør transport.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Studier har vist, at der er store forskelle i, hvordan kvinder og mænd rejser. Noget kan forklares med job og indkomst, andet med arbejdsdeling i hjemmet – hvem henter børn og køber ind. Videre er det en oplagt tanke, at der vil være visse forskelle i transportbehov, alt efter om du bor i det centrale København eller i omegnen af Vorbasse.

Hvis vi opholder os lidt ved tanken, kan man spørge: Hvem har mulighed for at vælge den offentlig transport fra, og hvem har ikke? Hvem kan ikke bare gå eller cykle i stedet? Hvem har ikke mulighed for at arbejde hjemme eller tage bilen til arbejde?

Lige muligheder for mobilitet

Hvorfor er det overhovedet interessant? I forhold til Corona har det betydning for, hvem der er mere udsat for smitte. I forhold til transport, så handler det om, at nogle vil have besværliggjort deres hverdagsmobilitet i langt højere grad end andre.

Er det vigtigt? Ja. Mobilitet er en væsentlig faktor for folks livsmuligheder: At komme på arbejde, få hentet børn og handle ind såvel som at deltage i sociale arrangementer og fritidsaktiviteter. Kogt helt ned, ingen mobilitet, ingen af disse muligheder.

Transport handler altså om andet end den praktiske rejse mellem A og B. Det er også én af de knapper, som kan skrue op eller ned for folks lige muligheder i samfundet.

Grønnere transport

Nok var der visse besværligheder forbundet med restriktionerne på mobilitet, men ændringerne i folks hverdagstransport viste sig at have en positiv effekt på klimaet.

Mindre privat bilisme under Corona-nedlukningen betød at luftforureningen i Danmarks fire største byer – Odense, København, Århus og Aalborg – faldt med over en tredjedel. Corona-pandemien blev set som et vindue til grønnere hverdagsmobilitet i fremtiden, hvilket faldt i hak med forskellige stemmer fra klimadagsordenen, der råbte på en grøn genåbning.

Imidlertid var der meget lidt viden om, hvilke dele af befolkningen som rejste ’grønnere’, og om folk overhovedet ville være villige til at fortsætte deres mere bæredygtige transportformer.

Det er svært at lave tiltag, når man ikke ved noget. Ligesom det er problematisk at ændre befolkningens transport uden at tage højde for folks faktiske – forskellige – muligheder.

Når man laver tiltag og restriktioner på transportområdet er det derfor afgørende at tage højde for de sociokulturelle forskelle, der er i befolkningen. Corona eller ej.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger