Vi skal have fyldt busserne op igen!

I disse tider er gode råd dyre. Kommunikationschef i Fynbus Martin Bødker Krogh fortæller i dette synspunkt, hvad selskabet gør for at få kunderne tilbage til i den kollektive trafik.
Brødtekst

Passagertallene i den kollektive trafik har ikke været sig selv siden nedlukningen af Danmark som følge af Covid-19 tilbage i marts måned. Den kollektive trafik var med ét et farligt sted at opholde sig, og det kunne tydeligt aflæses på passagertallene.

Med hjemsendelsen af mange offentlige og private ansatte og lukning af mange uddannelsesinstitutioner forsvandt kernekunderne fra den kollektive trafik. Og frygten for at blive smittet har efterfølgende holdt rigtig mange væk.

Efter sommerferien begyndte det ellers at se lyst ud igen. Passagertallene nærmede sig atter et fornuftigt niveau, men så blussede Covid-19 atter op, hvilket igen satte sine spor i den kollektive trafik.

I dag er situationen den, at vi hos FynBus mangler mellem 25 og 30 procent af passagerne. De stod af bussen, og er ikke vendt tilbage, og så længe Covid-19 sætter dagsordenen, ser vi ikke noget til dem. Et af de store spørgsmål er da også, om de nogensinde vender tilbage.

To planer for fremtiden

Selvom der er ydet økonomisk kompensation til den kollektive trafik, arbejder vi målrettet med at få passagererne tilbage i busserne, så snart det er forsvarligt.

Vi er nødt at lægge mindst to planer for fremtiden.

Den ene plan gælder, hvordan vi fastholder de eksisterende kunder og får de forsvundne kunder tilbage i den kollektive trafik, og den anden plan gælder, hvordan vi får flere til benytte den kollektive trafik på den anden side af Covid-19.

Vi har nemlig stadig trængselsproblemerne i trafikken, klima-udfordringerne og luftforureningen at slås med.

Hvad tænker kunderne?

I kølvandet på forårets nedlukning var det væsentligt at stille spørgsmålet, hvordan får vi passagerne tilbage, men mindst lige så relevant er det at kortlægge hvilke instrumenter man kunne gribe til for at lokke passagerne tilbage.

FynBus allierede sig med adfærdsbureauet WeLearn, der hjalp os med at forstå, hvilke virkemidler vi skulle gribe til, når kunderne skulle hentes tilbage til busserne.

En af undersøgelsens meget overraskende pointer var, at kunderne ikke som sådan var utrygge ved den kollektive trafik. Der herskede en stor tillid til, at trafikselskabet var i stand til at håndtere sundhedsmyndighedernes instrukser og til at sikre, at bussen var tryg at benytte.

Mange at kunderne fremhævede den synlige rengøring i busserne, som noget der faktisk gav øget tryghed og som samtidig etablerede tillid til, at trafikselskabet prioriterede kundernes sikkerhed. 

I slutningen af oktober var analysebureauet Epinion på besøg i de fynske busser, som led i den årlige kundetilfredshedsundersøgelse. Her spurgte de ind til trygheden og kunne konstatere, at trygheden var faldende blandt kunderne.

Formentlig forårsaget af, at kunderne har lidt sværere ved at bevare den optimisme, der trods alt var fremherskende, da WeLearn spurgte kunderne om det samme i slutningen af juni måned. 

Tryghed og fleksibilitet

FynBus har isoleret to indsatsområder, som skal aktiveres for at få kunderne tilbage til bussen. 

1) Tryghed

Kunderne skal bekræftes i, at det er trygt at benytte den kollektive trafik.

Vi skal være synlige i forhold til at holde fokus på sikkerhed og tryghed. Det sker ved fortsat synlig rengøring af busserne, fortsat fokus på korrekt adfærd blandt såvel passagerer som chauffører via skiltning, nudging og offentlig kommunikation.

Og så skal vi være rigtig gode til at fortælle kunderne om, hvordan vi arbejder med tryghed og sikkerhed, og hvordan vi for eksempel i FynBus ved hjælp af optiske tællere i bussen konstant holder øje med, at der ikke er for mange passagerer i forhold til, hvad der sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

2) Fleksibilitet

En af teorierne om, hvor de sidste kunder er forsvundet hen, handler om, at Covid-19 har fået os til at ændre adfærd.

Med forekomsten af flere hjemmearbejdsdage er behovet for et traditionelt pendlerprodukt, hvor du køber 30 sammenhængende rejsedage faldende eller i værste fald forsvindende.

Derfor skal trafikselskaberne i gang med at udvikle billetprodukter, der er mere fleksible, hvor det fortsat kan betale sig at rejse med kollektiv trafik, men hvor man samtidig tilgodeser ny adfærd og arbejdsmønstre for såvel uddannelsessøgende, som erhvervspendlere.

Den grønne dagsorden

På den anden side af Covid-19 venter en virkelighed, hvor der stadig er brug for den grønne omstilling, og hvor det haster med at sætte ind i forhold trængsel, klima-problemer, støj og møg. Det er her den kollektive trafik også har sin berettigelse.

Den grønne omstilling er i fuld gang, og omstillingen af den kollektive trafik vil bidrage væsentligt til, at vi når i mål med klima-målene. Borgerne skal kende sammenhængen mellem den kollektive trafik og arbejdet med klimamålene, for her er den kollektive trafik en af de oplagte løsninger.

Det er ikke nok, at vi arbejder på at gøre det nemmere at benytte den kollektive trafik. Det skal vi naturligvis også. Vi får i hvert fald ingen kunder, ved at gøre det besværligt. Men udover at være nem, skal den kollektive trafik også være grøn, og det skal være et oplagt sted at søge hen, hvis man gerne vil gøre en forskel og gerne vil være med til at sikre reduktionen af trængsel og udledning af for eksempel CO2.

Så i forhold til den grønne dagsorden har vi her to opgaver: Vi skal arbejde for den grønne omstilling af den kollektive trafik, samtidig med at vi skal markedsføre den kollektive trafik som en af redskaberne til at nå mål.