Vejdirektoratet: Stærekasser har været en succes - men teknikken har store mangler

Foto : Vejdirektoratet

Vejdirektoratet: Stærekasser har været en succes - men teknikken har store mangler

Automatisk hastighedskontrol monteret som stærekasser er med til at bringe farten på vejene ned, viser den første evaluering af projektet. Men den tekniske løsning er ikke optimal, mener Vejdirektoratet.

Danmark har i modsætning til sine nabolande ikke haft den store fidus til at benytte fastmonteret udstyr, der automatisk kontrollerer bilisternes hastighed og udskriver bøder for overtrædelser. 

Den danske løsning har indtil for ganske nylig været mobile fotovogne, men i marts 2017 igangsatte den daværende regering et pilotprojekt med henblik på at teste 20 af politiets hastighedskameraer fra fotovogne i faste standere på 11 lokationer – de såkaldte stærekasser.

Stærekasse
Illustration: Vejdirektoratet

Og nu foreligger så den første evaluering af projektet, som kan munde ud i, at Danmark i højere grad vil gøre vores nabolande kunsten efter med automatisk hastighedskontrol som fast praksis indenfor trafiksikkerhed.

Samlet set vurderer Vejdirektoratet efter et års drift, at det nuværende pilotprojekt, trods udfordringer med teknik og drift, har været en vellykket introduktion af stærekasser i Danmark, lyder det i evalueringen, hvor styrelsen desuden anbefaler at lade projektet fortsætte.

»Ved alle ATK-standere er gennemsnitshastighederne faldet fra førperioden til ”senefter”- perioden, som ligger præcis et år efter førperioden. Gennemsnitshastighederne er faldet i størrelsesordenen mellem 3km/t og 13km/t, og ved alle ATK-standere på nær en enkelt er gennemsnitshastigheden i ”senefter”-perioden under hastighedsgrænsen,« skriver Vejdirektoratet.

Stærekasser i en krisetid

Samtidig er antal klip i kørekortet faldet fra 5 procent til 1 procent, lyder det i evalueringen, som dog også bliver kaldt en indikation på en effekt, og resultaterne kan således ikke betragtes som endelige vurderinger af effekterne af at etablere faste ATK-standere.

Dog er faldet i gennemsnitshastighederne generelt så stort, at det vil være forsvarligt at sige, at faldet med “stor sandsynlighed primært skyldes ATK”, oplyser Vejdirektoratet.

Som vi skrev i forrige måned, har stærekasserne også vist deres værd under coronakrisen, hvor de har fået mange af de bilister, der andre steder ellers ville træde ekstra på speederen, til at holde igen med den høje fart. 

»Procentdelen af køretøjer, der overskrider hastighedsgrænsen ved ATK-standerne er steget med op til ca. 2 procentpoint. Til sammenligning viste vores oprindelige opgørelse stigninger i overskridelsesprocenterne på op til 10 procentpoint,« oplyste Vejdirektoratet dengang.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) siger i en skriftlig kommentar til MobilityTech, at stærekasserne tilsyneladende har en effekt.

 »At stigningen for hastighedsovertrædelserne ser ud til at være lavere ved stærekasserne end for resten af landet kan umiddelbart ses som et tegn på, at stærekasserne fungerer efter hensigten. Det kan nemlig indikere, at trafikanterne er mere opmærksomme på at følge hastighedsgrænserne, når der er permanent hastighedskontrol,« siger han.

Fotovogne-kameraer er ikke hensigtsmæssige

Den første stærekasse blev anlagt i Måløv i juni 2018, og den sidste, af de i alt 20 stærekasser på 11 lokationer, blev anlagt i november 2018. Projektet med stærekasser udspringer af et ønske om at undersøge, hvorvidt de kameraer, der benyttes i politiets fotovogne, også kan fungere i faste standere, samt at undersøge hvilken effekt stærekasserne har på de danske trafikanter.

Den valgte løsning med at flytte eksisterende kameraer fra fotovogne til faste standere har da også kunnet lade sig gøre, og kameraerne har – overordnet set – vist sig at kunne fungere i stærekasser, skriver Vejdirektoratet, som heller ikke oplever den samme grad af hærværk som forventet. Til gengæld har der været, hvad Vejdirektoratet kalder, “ikke uvæsentlige tekniske problemer”.

»Henset de ikke uvæsentlige tekniske problemer vurderer Vejdirektoratet dog ikke, at det er hensigtsmæssigt i en fremtidig udrulning af flere stærekasser at benytte kameraer fra fotovogne«.

Det skyldes blandt andet, at det har vist sig at være mere tidskrævende end forventet at identificere og rette de opståede fejl. Der har igennem hele projektet været afholdt driftsmøder med Rigspolitiet, Vejdirektoratet og underleverandører, bl.a. med det formål at identificere fejlkilder og videndele. Det er i løbet af projektets første år lykkedes driftsarbejdsgruppen at identificere langt de fleste fejltyper og dermed blive mere effektiv i at rette fejl. Men der har været problemer med det trådløse internet til standerne, og så er selve kameraløsningen, som består af måleudstyr i form af selve ’kameraet’ og en tilhørende PC, der er knyttet til kameraet, ikke optimal.

Den computer, som behandler og kommunikerer data videre, er nemlig placeret i stærekasserne, og på nogle punkter, vurderer Vejdirektoratet, egner PC’en sig ikke til at være placeret i en stationær stærekasse.

»Der er opstået tekniske problemer, som er lette at løse, når kamera og PC er placeret i en fotovogn, men sværere at løse i en stærekasse. Eksempelvis opleves det ikke sjældent, at PC’en ved en fejlmelding lukker ned og stopper med at behandle og sende billeder. I fotovogne kan dette konstateres med det samme, og udstyret kan genstartes på stedet af den tekniker, der sidder i fotovognen. Når udstyret er placeret i en stærekasse, går der som oftest længere tid, før man opdager problemet, og dernæst skal der sendes en tekniker ud til stærekassen for at genstarte. Udstyret fungerer derfor ikke så stabilt i stærekasser, som det gør i fotovogne«.

Minister sender bolden videre til kommission

Benny Engelbrecht forholder sig i første omgang ikke til resultaterne i evalueringen i sin skriftlige kommentar til MobilityTech, men henviser til, at regeringen, foruden stærekasser, også vil sætte stræknings-ATK op i Øresundstunnelen og på Storebæltsforbindelsen. 

»Det gjorde vi, fordi konsekvenserne af uheld på sådan kritisk infrastruktur kan være særligt alvorlige. Desuden er det vanskeligt at foretage andre former for hastighedskontrol med eksempelvis fotovogne på disse steder«.

Hvad evalueringen angår, vil transportministeren i første omgang have andre input, inden regeringen tager stilling til stærekassernes fremtid.

»Jeg har sendt evalueringen til Færdselssikkerhedskommissionen med henblik på, at resultatet af kommissionens behandling kan indgå i forbindelse med regeringens stillingtagen,« siger ministeren.

Og den stillingtagen bliver der set frem til. Landets kommuner har nemlig ifølge evalueringen vist stor interesse i ATK og “i særdeleshed i, om det er muligt at udvide med flere kameraer på lokationer, som vurderes særligt risikofyldte i forhold til overtrædelser af hastighedsgrænserne i kommunerne”.