Transportøkonom om BRT-projekt: »Målt i forhold til investeringens størrelse er projektet det værste, jeg nogensinde har set«

Foto : Fotonen/Bigstock

Transportøkonom om BRT-projekt: »Målt i forhold til investeringens størrelse er projektet det værste, jeg nogensinde har set«

Økonomien bag et busprojekt i Ballerup afføder hård kritik fra eksperter. For to kilometer busbaner til 200 millioner kroner står samfundet til at tabe hele 1,6 milliarder kroner. "Helt på månen at gennemføre projektet," siger ekspert.

Det vil koste cirka 195 millioner at anlægge en BRT-linje på to kilometer i erhvervsområdet Lautrupgård i Ballerup. Beregninger viser dog, at det samfundsøkonomisk kan blive en rigtig dårlig forretning at anlægge de vejbaner og stationer, projektet kræver.

Det fremgår af et såkaldt dispositionsforslag, som er udarbejdet i en såkaldt dialogproces mellem trafikselskabet Movia og Ballerup Kommune med konsulentbistand fra Urban Creators, Cowi og Cobe.

Professor i transportøkonomi ved Københavns Universitet Mogens Fosgerau er forbløffet over, at parterne trods beregningerne ønsker at gå videre med projektet. 

»Jeg har aldrig set noget lignende. At man kan tabe så meget med en så lille investering er exceptionelt dårligt. Målt i forhold til investeringens størrelse er projektet det værste, jeg nogensinde har set,« siger han.

Nedsat fremkommelighed for biler

I forslaget hedder det, at de samfundsøkonomiske gevinster ved projektet “bl.a. er forbedret mobilitet for rejsende i den kollektive trafik. Nedsat fremkommelighed for biltrafikken er derimod en samfundsøkonomisk ulempe”.

Ændringer i rejsetid for bil- og bustrafikken er ifølge Movia og Ballerup Kommune baseret på trafiksimulering i programmet VISSIM, og i beskrivelsen af forslagene hæfter man sig ved, at alle de tre forslag til en BRT-løsning i Lautrupgård, der ridses op, giver en negativ samfundsgevinst, men det er ifølge Movia og Ballerup Kommune ikke usædvanligt for kollektive trafikprojekter - særligt hvis de påvirker fremkommeligheden for bilerne. 

Der peges på, at de kommende projekter Odense Letbane, Hovedstadens Letbane og Aalborg Kommunes BRT-strækning bygges, selvom de også har givet et negativt resultat i milliardklassen i den samfundsøkonomiske beregning.

»For BRT i Lautrupgård viser beregningen, at hovedforslag A samfundsøkonomisk set er det mindst urentable forslag med et resultat på omkring -1,6 mia. kr., efterfulgt af forslag C med ca. -1,9 mia. kr. I begge tilfælde opgjort som nettonutidsværdi regnet over en tidshorisont på 50 år. Det klart mest urentable er forslag A-1 med et samfundsøkonomisk resultat på ca. -13,2 mia. kr., ligeledes regnet som 50 års nettonutidsværdi,« skriver Movia og Ballerup Kommune, som har valgt at arbejde videre med hovedforslag A.

Det indebærer, at en BRT-strækning vil skulle afvikles på den nuværende strækning Lautrupparken, hvor vejtracéet skal udvides, men de eksisterende fire kørespor til biltrafik bevares, og der bliver plads til midterlagt BRT-vejbane.

BRT
Illustration: Movia/Ballerup Kommune

Mogens Fosgerau er forbløffet over, at projektet fremhæver andre dårlig investeringer som argument for at foretage en ny.

»De skriver så smukt, at det ikke er usædvanligt for kollektive trafikprojekter, at det giver en negativ samfundsgevinst. Det er med andre ord lige så dårligt som de andre katastrofer, som er gennemført alligevel. Men hvis samfundet taber 1,6 milliarder med en investering på blot 200 millioner kroner, sammenlignet med letbaner der koster milliarder i anlæg, er det efter min vurdering endnu værre end de andre projekter, de selv ridser op. Jeg har aldrig set noget lignende,« siger Mogens Fosgerau.

Jeppe Rich, som er professor ved DTU Transport, kalder det “stærkt uheldigt”, hvis der er ved at opstå en form for præcedens i forbindelse med kollektive transportinvesteringer, hvor det bare er ok, at de har en dårlig samfundsøkonomi, fordi andre lignende projekter også har det.

»Samfundsøkonomiske beregninger er et redskab til at vælge og ikke mindst fravælge dårlige investeringer. Så hvis en BRT-løsning genererer et samfundsøkonomisk tab i milliardklassen er det lidt på månen, hvis det gennemføres,« siger han.

Gevinst opvejer ikke ulemper

Hans kollega fra DTU Transport professor Otto Anker Nielsen er overrasket over, at projektet reducerer bilernes fremkommelighed i så høj grad, som det tilsyneladende er tilfældet, da der efter hans vurdering burde være nok areal i Lautrupparken, og anlægsomkostningerne er blot i størrelsesordenen 200 mio. kr.

»At det samfundsøkonomiske tab så bliver så enormt, virker besynderligt. Det kan være, at man bevidst har ønsket at reducere bilfremkommeligheden. Men af alle steder burde man i Lautrupparken kunne etablere en BRT-løsning, der giver fordele for den kollektive trafik uden at reducere fremkommeligheden for biltrafikken mærkbart. Og at det ligefrem skulle give et samfundsøkonomisk tab, der er så enormt, kan jeg ikke forstå,« lyder det fra Otto Anker Nielsen, som savner nærmere dokumentation af VISSIM-beregningerne fra Movia og Ballerup Kommune.

Movia og Ballerup Kommune har foretaget en økonomisk vurdering af busdriften, i forhold til hvilken effekt hvert BRT-forslag har på såvel omkostnings- som indtægtssiden, altså eventuelle køretidsbesparelser og passagervækst.

BRT
Illustration: Movia/Ballerup Kommune

Med det valgte hovedforslag A er der udsigt til en besparelse på 1,3 mio. kr. per år, viser bergeningerne. Initiativtagerne skriver også, at der er en lang række samfundsøkonomiske gevinster, som ikke er med i beregningerne – det er bl.a. forbedret bykvalitet og stigning i områdets attraktivitet, stigning i ejendomspriser, muligheden for salg af byggeretter mm. 

Hvis de var med i de samfundsøkonomiske betragtninger, ville det give en større fordel til alle forslagene, lyder det.

Kender ikke banal lærebogsøkonomi

Men det er ifølge Mogens Fosgerau fuldstændig forkert og et udtryk for faglig inkompetence. 

»De forstår ikke principperne i den samfundsøkonomiske analyse, selvom det er helt banal lærebogsøkonomi. Det kan simpelthen ikke forsvares, at fagpersoner på det her område kan finde på at skrive sådan noget. Hvis man ser på, hvem der lægger navn til, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, COBE, Cowi og Movia. Hvor er kvalitetssikringen? Er der virkelig ingen, som har forstand på det her?”

Det fremgår af Movias hjemmeside, at resultaterne fra undersøgelsen nu “skal modnes blandt grundejerne i Lautrupgård”. Samtidig vil undersøgelsen indgå i Ballerup Kommunes arbejde med en helhedsplan for området i Lautrupgård, som gennemføres i løbet af 2020.

I forhold til finansieringen har forundersøgelserne ifølge projektets parter vist, at der formentlig skal sikres finansiering fra både Ballerup Kommune og grundejerne. Derudover har der tidligere været statslige puljer til medfinansiering af lignende anlæg, bemærkes det.

Movia: Regnemodel er problemet

Det er en gammel diskussion, om dyre kollektive trafikprojekter, som eksempelvis letbaner, trods en negativ forrentning kan have en positiv effekt på byudvikling og byomdannelse. Det har især været fremført i forbindelse med letbaneprojekterne, eksempelvis argumenterer man for i "Analyse af potentialet for flere letbaner i Hovedstadregionen" fra DTU Transport, at letbaner ikke har den samme generelle effekt på byudvikling som Metroen (i København, red), men pga. deres synlighed kan de have en "positiv effekt på det nære bymiljø".

Eskil Thuesen, ressourcedirektør i Movia, siger i en skriftlig kommentar til MobilityTech, at han er uenig med Mogens Fosgerau, og at "trafikøkonomer er de eneste i Danmark, der stadig alvorligt mener, at byudvikling ikke giver økonomisk vækst".

Det har dog eksempelvis været påpeget i forbindelse med letbaneprojektet i Bergen, som lokalpolitikere herhjemme i årevis har fremhævet som det gode eksempel på en letbanesucces, at det ikke nødvendigvis er letbanen, der ligger til grund for byens vækst.

Eskil Thuesen henviser til projekter som Øresundsforbindelsen og Københavns Metro, som han mener, har været med til at skabe vækst i hovedstadsområdet og på Sjælland de seneste årtier, uden at det har været på bekostning af andre dele af landet, "men ved at tiltrække virksomheder og medarbejdere fra udlandet". 

Han mener, at et stort erhvervsområde som Lautrup bør betjenes med højfrekvent, fossilfri kollektiv transport for at kunne håndtere udfordringerne med klima og trængsel.

Men CO2-udledning er værdisat for lavt i de samfundsøkonomiske analyser, vurderer Eskil Thuesen. Den diskussion kan man læse nærmere om her.  

»Så det er rigtigt, at effekterne ikke er en del af den samfundsøkonomiske regnemodel, som den er nu. Men efter vores vurdering i Movia er det regnemodellen, der er problemet. Lige nu har vi en model, som peger på, at det trækker voldsomt ned i den samlede vurdering af BRT-projektet i Lautrup, at foreløbige analyser viser, der er problemer med trafikafviklingen i få vejkryds. Men ingen model, der viser de åbenlyse gevinster, der følger af den betydelige byudvikling og løft af hele området, som BRT-projektet vil skabe«.

Movia vil dog i den videre projektering have fokus på udformningen af vejkryds, så de ikke giver store problemer for bilerne, siger Eskil Thuesen, som også forventer, at passagereffekterne "bliver endnu større, når projektet giver mulighed for flere boliger og arbejdspladser i området".

»Med en kobling af projektet i Lautrup til en samlet BRT-linje i hele Ring 4 korridoren fra Ishøj til Lyngby, vil de positive effekter øges yderligere«.

Fakta om projektet:

Ballerup Kommune har sammen med Movia undersøgt mulighederne for at etablere en BRT-linje på en to kilometer lang strækning fra Malmparken st. til Klausdalsbrovej gennem et af Sjællands største erhvervsområder, Lautrupgård i Ballerup.

BRT (Bus Rapid Transit), der kører på el i egne vejbaner, menes at give en række fordele så som kortere rejsetid, ingen kø, og byfortætning omkring stationslignende stoppesteder. BRT-linjen vil ifølge Movia og Ballerup Kommune også kunne fremskynde implementeringen af førerløs teknologi på strækningen.

Det samlede anlægsoverslag viser, at det valgte forslag vurderes at koste 195 mio. kr. Samfundsøkonomisk set medfører forslaget dog en samlet regning på -1,6 mia. kr., viser beregninger.

Transportøkonomer kritiserer, at projektet ønskes gennemført, selvom det medfører en regning til samfundet på flere milliarder.