Dropdown-menuen viser de forskellige typer data, der indsamles i Mastra-databasen.
Dropdown-menuen viser de forskellige typer data, der indsamles i Mastra-databasen.

Foto : Vejdirektoratet

Trafikdata fra kommuner bliver frit tilgængelige

Der er tale om trafikdata fra 65 kommuner, som nu bliver frit tilgængelige for alle interessede. Bag initiativet står Vejdirektoratet, KL og Open Data DK.

65 kommuner stiller deres trafikdata til rådighed for alle, der måtte have interesse i dem. Det sker i et samarbejde mellem Vejdirektoratet, KL og Open Data DK. Sidstnævnte er et samarbejde mellem 40 kommuner, Region Midtjylland og Region Hovedstaden.

Der er tale om data fra Mastra-databasen, hvor Mastra er en forkortelse for »Maskinelle trafikregistreringer«. 

Og disse Mastra-data stammer fra en central database i Vejdirektoratet, forklarer Niels Erik Wegener Moltved, der er projektleder i Vejdirektoratet:

»Mastra er i realiteten hele vejsektorens trafikdatabase, da den indeholder data fra mere end 90 kommuner,« siger han.

Han forklarer, at Vejdirektoratet drifter og udvikler systemet. Datainputtet bliver indsamlet på statsvejene og i kommunerne på forskellig vis.

»Det kan være ved brug af tællespoler, videokameraer, droner, radar, vægtsensorer og andet udstyr, som kan måle eller se trafik og generere en datafil. Data fra tællingerne indlægges i den fælles Mastra-database, hvor de bliver kvalitetssikret og opregnet. Der beregnes forskellige gennemsnit for året, som man så kan trække ud til drift og planlægning af vejnettet,« forklarer han.

Mere værdi for aftagerne

Når kommunernes data bliver udgivet i et samlet datasæt, giver det langt højere værdi for slutbrugerne, forklarer Birgitte Kjærgaard, projektleder i Open Data DK:

»Vi har allerede de her data fordelt hos de enkelte kommuner, og de kunne egentlig godt lægges ud enkeltvist, men det ville betyde, at dataaftagerne selv skulle samle hele sættet. Nu lægger vi det ud med én samlet indgang, så dem, der vil bruge det, kan tilgå data fra alle de kommuner, der bruger Mastra-data og som har givet tilsagn til at være med i datasættet

Mens frigivelsen er godkendt af de involverede partnere, skal vi dog stadig vente lidt endnu, da kommunerne, som er dataejerne, skal tage stilling til, hvad der videregives.

»Der er lavet et administrationsinterface, så kommunerne selv kan styre, hvilke data der løber ind i det her fælleskommunale åbne datasæt,« forklarer Birgitte Kjærgaard, der dog forventer, at kommunerne ikke begrænser datastrømmen.

Samarbejde mellem myndigheder og erhvervslivet

I Aarhus-området har 12 kommuner bl.a. inviteret til en diskussion om, hvordan brugen af (åbne) data kan være med til at løse mobilitetsproblemer som trængsel og optimering af byens parkeringskapacitet.

»Vi oplever, at når kommunerne og erhvervslivet har en dialog om mulighederne i data, så bliver vi klogere på, hvilke data der er brug for at få fritstillet, og hvor de kan skabe værdi. Kommunerne opfordrer derfor generelt virksomhederne til at efterspørge kommunale data.«

Og når datasættet først bliver tilgængeligt, skal det nok blive brugt, forudser Birgitte Kjærgaard.

»Vi hører fra erhvervslivet, at de er interesserede i mobilitetsdata. Det er ikke så meget fragt- og transportfirmaer, men mere iværksættere og techvirksomheder, der er datadrevne og dataorienterede. De siger, at det er volumen, der er vigtig. De er ikke interesserede i at få data fra en enkelt kommune. De vil have data fra hele landet.«

Derfor har Open Data DK ladet flere kommuner levere data, end der ellers normalt er i det tværkommunale samarbejde. 

»Når vi taler data, så er kommunegrænser egentlig ligegyldige, når det gælder trafik, vandløb og meget andet. Det er vi så nødt til at forholde os til alligevel nogle gange, men det er den retning, vi arbejder mod.«

Udgiver kun nøgletallene

Mastra-data samles i en fælles database, men kan vises i forskellige brugergrænseflader.

»Der er detaljerede tal fra tællingerne, som kan bearbejdes og fremstilles i to forskellige systemer/grænseflader: kMastra (rettet mod små og mindre forvaltninger, red.) og iMastra (det fulde ekspertsystem, som indeholder den fulde funktionalitet, red.). Til begge disse brugergrænseflader er tilknyttet 'Nøgletalsdatabasen', hvor de aggregerede eller opregnede tal, som f.eks. hvor mange biler der kører, hvor hurtigt de kører, osv. kan ses. Altså tal, man bruger til den mere overordnede drift og planlægning af vejnettet,« forklarer Niels Erik Wegener Moltved. 

Og det bliver i første omgang kun data fra databasen med aggregerede tal - Nøgletalsdatabasen - som efter kommunal accept og visse kvalitetskriterier bliver lagt frit tilgængelige. Og det mener projektlederen i Vejdirektoratet, at der er en god forklaring på:

»De detaljerede data bliver ikke frit tilgængeligt, da der er nogen, der betaler for at drive systemet og indsamle data hertil. Og det er ikke nødvendigvis alle, der synes, at de data bare skal ud at svømme frit,« siger han og tilføjer:

»Jeg tror, at trafikingeniører nærmest per definition er lidt konservative omkring, hvordan data bliver brugt, hvis disse bliver lagt frit tilgængeligt uden en vis forarbejdning eller forklaring tilknyttet. Men det skal ikke forhindre, at vi i et vist omfang viser disse tal og får dem ud at arbejde. Det gør vi som nævnt her via Nøgletalsdatabasen.«

Mastra-dataen er tilgængeligt her