Portræt
Svensk forsker har ikke fidus til køreledninger: Alle biler bør kunne køre på el-vejene
Illustration: NCC/Joakim Kröger.
Sverige har erfaringer med en bred vifte af elektriske veje. Men står det til forskningsleder, har én teknologi dømt sig selv ude.
Løsninger15. september 2021 kl. 05:04
Ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.
Tidligere på måneden lød det fra den svenske regering, at man nu var kommet ét skridt tættere på at kunne elektrificere en stor del af sit vejnet.
Transportminister Tomas Eneroth modtog således en diger rapport fra den dertil nedsatte ‘elvägsutredning’, ført an af medlem elektrificeringskommissionen og tidligere generaldirektør for Elsäkerhetsverket Elisabet Falemo.
Hun havde fået til opgave at analysere og komme med bud på, hvordan svensk regulering af elektriske veje kan se ud, og hvordan driften og vedligeholdelsen af dem kan finansieres.
Få fuld adgang til MobilityTech
MobilityTech er for professionelle, der arbejder med transport og trafik. Vi giver dig indblik i de nyeste teknologiske og digitale løsninger til at fremme effektiv, sikker og miljørigtig transport af personer og gods. Få tilsendt tilbud
Abonnementsfordele
Fuld adgang til MobilityTech
Alt indhold på MobilityTech er åbent for dig, så du kan nyde det fra din computer, tablet eller mobil.
Kuraterede nyhedsbreve
Nyheder, interviews, tendenshistorier og meget mere, leveret til din indbakke.
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre professionelle.
Kan kun være enig med Sofia Lundberg fra VTI i, at køreledninger over vejnettet ikke har gang på jord. Det er visuelt skæmmende, ikke robust over for påkørsler, vejrlig mm. med mindre det bygges særdeles robust (= riglige med beton og stål) Desuden skal der indbygges to køreledere for + og -, da der ikke er nogle skinner man kan lukrere på som returvej. Systemet skal antagelig bygges op med max 1000 V DC, hvilket giver relativt store strømme i systemet, og kort afstand mellem omformerstationer. For sporvognssystemer er afstande typisk 2-4 km mellem hver omformerstation, pga. spændingsfald.
Der vel også en risiko for kortslutninger i sådan et "open source" system, når + og - leder hænger relativt tæt sammen, forårsaget af køretøjerne strømaftager eller fremmedeelementer (grene mm) .
Det hele bliver groft sagt en tung og dyr affære, som primært kun vil gavne høje køretøjer som lastvogne, når køreledningen skal være oppe i ca. 4,5-5 meters højde. For to kørebanespor skal man nok forvente en kilometerpris på 10-15 mio.kr inkl. omformere mm. - så det bliver også dyrt ved der skal udrulles over 1000 km vejbane.
Så nej, det er nok ikke den teknologiform jeg vil sætte mine pensionspenge i...