Statsvejnettet i Østrig skal udstyres med wifi: Derfor har Danmark en anden strategi

En østrigsk vejmyndighed har som den første i Europa indgået en aftale om installation af vejsideenheder til udveksling af C-ITS-informationer mellem vejmyndigheder og personbiler.
Brødtekst

Hele motorvejsnetværket i Østrig skal udstyres med Cooperative Intelligent Transport Systems-udstyr (C-ITS) i de kommende år. Sådan lyder det fra vejmyndigheden Autobahnen- und Schnellstraßen- Finanzierungs- Aktiengesellschaft (ASFINAG), som vil bruge 14,5 millioner euro, eller knap 100 millioner kroner, på at gøre statsvejene klar til den nye teknologi.   

Der er tale om installation af vejsideudstyr i form af i alt 525 wifi-bokse og et dertilhørende kontrolcenter, der gør det muligt at kommunikere direkte med de forbipasserende biler, hvis de vel at mærke understøtter teknologien.

ASFINAG oplyser, at de første advarsels-C-ITS-tjenester skal tages i brug inden for de næste 16 måneder. Vejsideenheder vil også forberede de østrigske veje til en fremtid med automatiseret kørsel og netværksstyret trafikstyring, lyder det. 

Den største fordel ved denne type C-ITS-udstyr er ifølge østrigerne, at relevant information og data om trafikken og vejens tilstand kan udveksles direkte mellem infrastrukturen og bilerne, så bilisterne kan reagere meget hurtigere på trafikpropper, vejarbejde, uheld eller andet, før bilisterne selv befinder sig midt i det. 

ASFINAG bruger en teknologi, der er blevet udviklet og testet af bilproducenter og vejmyndigheder i 18 EU-medlemsstater, siger Bernd Datler, administrerende direktør for ASFINAG Maut Service GmbH.

»Med C-ITS-udrulningen får vi vores egen, uafhængige infrastruktur, som kan kommunikere direkte med køretøjer og være i stand til at understøtte fremtidens teknologi så som selvkørende biler,« siger han.

Køretøjer udstyret med C-ITS-teknologi kan vise relevant trafikinformation direkte i instrumentbrættet. 

Få biler er klar til C-ITS

Der er dog endnu meget få biler på vejene, som kan ”tale” direkte med andre biler eller vejsideudstyr, som det udstyr der nu bliver sat op i Østrig, siger Anders Bak Sørensen, der er projektleder i Vejdirektoratet. 

I Europa blev Volkswagen Golf i sin ottende generation for nylig den første serieproducerede bil, der understøtter den såkaldte short range-kommunikation, som Østrigs projekt lægger op til.

Golf, VW, Car2x, C-ITS, v2x, c2x
Illustration: Volkswagen

»Denne form for kommunikation kræver, at både bil og infrastruktur er udstyret med kompatible sendere og modtagere, der hver især populært sagt skaber et lokalt netværk med en begrænset radius, og kommunikerer med andre enheder, der befinder sig indenfor dette netværk,« siger Anders Bak Sørensen. 

Fordelen ved short range-kommunikation er, at man kan opnå en meget lav forsinkelse i kommunikationen mellem to enheder, hvilket kan være en forudsætning for at benytte dataudveksling i forbindelse med en række automatiske funktioner, såsom forebyggelse af bagendekollisioner ved katastrofeopbremsninger eller lignende.

»Short range-kommunikation kræver ikke forbindelse til backbone-systemer eller mobildækning, og kan lettere kommunikere direkte mellem biler af forskellige mærker,« siger Anders Bak Sørensen.

I Danmark har Vejdirektoratet fokus på netop mobildækning og såkaldt long range kommunikation, men i Danmark har vi ifølge Anders Bak Sørensen mange af de samme muligheder som Østrig. Vi gør det bare via andre kommunikationskanaler. 

Man kan nemlig enten sende relevant trafikinformation direkte fra vejsideudstyr eller via udviklere af trafiktjenester og mobilnetværket. 

»Det østrigske initiativ fokuserer på brugen af vejsideudstyr, men megen af den information, der kan sendes ud fra udstyret, kan bilisterne i Danmark også modtage,« siger han.

Udstiller data om statsvejnettet

I Danmark er det Nationale Adgangs-Punkt (NAP) oprettet og drevet af Vejdirektoratet, og her udstilles en lang række statistiske og dynamiske data om statsvejnettet, der kan bruges af service providers. 

Herudover udstilles blandt andet også data fra cirka halvdelen af kommunerne i Danmark, der omhandler planlagte vejarbejder og begivenheder, der har en konsekvens for trafikafviklingen på det overordnede kommunevejnet, samt vinterinformation om glatføre for langt størstedelen af landets veje. 

På en gennemsnitlig dag i Vejdirektoratets Trafikcenter udsendes 329 trafikmeldinger, som går direkte via NAP og ud i service providers udstyr.

Danmark har således allerede en lang tradition for at sende information og data ud til trafikanterne, selvom vi gør det via andre kommunikationskanaler, end man nu lægger op til i Østrig, siger Charlotte Vithen, områdechef i Vejdirektoratet.

»Allerede lang tid før EU begyndte at tale om nationale access-punkter, havde vi i Danmark en “trafikbutik”, hvor vi kunne sende data om vejnettet ud, så andre kunne modtage dem og producere trafiktjenester til trafikanterne. Som vejmyndighed er det ikke vores spidskompetence at udvikle den slags tjenester selv, og vi har således valgt at prioritere vores ressourcer på, at så meget data som muligt kan komme ud til alle, der måtte have glæde af dem, og på det punkt er vi ret langt fremme,« siger hun.

Vejdirektoratet er allerede i dialog med de private udviklere af trafiktjenester for at sikre, at den information, som udsendes fra Trafikcentret, også modtages i selskabernes udstyr, og at informationer samtidig vises korrekt. 

Hurtigere hastighed

Men hvad er så fordelen ved at benytte short range, som de gør i Østrig?

Vejdirektoratet henviser her til, at hastigheden er hurtigere ved short range. Styrelsen kan således se, på baggrund af den løbende dialog med service providerne, at der sker løbende forbedringer af databrugen, og hvor hurtigt informationerne når ud i udstyret.

Man ser dog stadig eksempler på op til 50 minutters forsinkelse, og så risikerer informationen at blive forældet, før den når trafikanten.

Simplificeret er short range-kommunikation således velegnet til at sende data hurtigt mellem enkelte enheder, der befinder sig relativt tæt på hinanden, for eksempel direkte fra bil til bil, og har således en fordel i forbindelse med kommunikation omkring hændelser man er ganske tæt på.

Long range-kommunikation har derimod adgang til en større mængde information om et langt større område og kan derfor eksempelvis bruges til at informere om en lukket bro i god tid, så man kan nå at ændre rute.

Der er således ikke tale om to modstridende metoder, men snarere to metoder, der supplerer hinanden, påpeger Charlotte Vithen.

»Det er jo ligesom du helst bruger wifi-forbindelsen, når du er hjemme, mens du bruger mobilforbindelsen når du er ude,« siger hun.

I Danmark er der fokus på long range, blandt andet fordi der i nordisk regi er et godt samarbejde med telesektoren, og en større erfaring i samarbejde med service providers om udveksling af trafikinformation.

Kræver tæt samarbejde med bilindustri

Med hensyn til brug af short range-kommunikation via vejsideudstyr kræver det et tæt samarbejde med bilindustrien, og dette er ganske enkelt lettere for de lande, der har store bilproducenter, og et etableret samarbejde med disse, påpeger Anders Bak Sørensen.

Ekspelvis er de nordiske lande gennem det såkaldte NordicWay-samarbejde tæt involveret i at udvikle specifikationer for såkaldt harmoniserede systemgrænseflader for udveksling af informationer mellem vejmyndigheder, service providers og centrale systemer.

»Det er derfor naturligt, at vi i Danmark fokuserer på long range-kommunikation og deler resultater med andre lande på samme måde, som de fokuserer på short range og udviklingen af vejsideudstyr og deler resultaterne med os,« siger Anders Bak Sørensen.

Den nye Golf 8 er som nævnt den første masseproducerede bil i Europa, der er udstyret med short range-kommunikation, og det er altså begrænset, hvad der findes af vejsideudstyr til denne kommunikationsform på det danske vejnet.

Og så længe vi ikke har flere biler med short range-udstyr, og det i bund og grund stadig handler om at kommunikere med føreren, er gevinsterne ved short range-kommunikation i Danmark endnu ikke helt til at få øje på - endnu, mener Anders Bak Sørensen.

»Men for long range-kommunikation via backbone-systemer er løsningerne allerede på plads og i brug, så her ligger der allerede i dag et potentiale i at forbedre dataudvekslingen mellem biler, service providers og vejmyndigheder«.