Smartere samarbejde kan bane vej for en større kapacitet i trafikken

Hvis vi sammenkører data fra skinnerne med vejene, vil vi også kunne give bedre råd til pendlere om, hvorvidt de skal snuppe nøglerne til bilen, cyklen eller rejsekortet til arbejdet, skriver Søren Kofoed Bom, chefkonsulent i Regional Udvikling i Region Hovedstaden.
Brødtekst

I Trafik- og mobilitetsplan for hovedstadsregionen har vi peget på, at der er muligheder i at udnytte vejnettet mere optimalt og sikre en bedre fremkommelighed ved at benytte intelligente trafikledelsessystemer, hvor der er samordning og fællesstyring af trafiksignaler på det strategiske vejnet.

Med allerede tilgængelig teknologi er der potentiale for en mere effektiv trafikledelse, hvis der samarbejdes på tværs af myndigheder og trafikselskaber, der hvor trængslen er størst og busser sidder fast i trafikken.

I den regionale udviklingsstrategi har vi til opgave at indsamle viden og inspiration fra metropolregioner i andre lande, og vi har i den forbindelse været på studietur med det politiske trafikudvalg (lige før Corona lukkede alt ned). Her besøgte vi Greater Manchester Combined Authority - et politisk samarbejde mellem de ti kommuner, som ligger i og omkring Manchester by. Sammen sætter de en fælles, politisk retning og strategi og samler økonomi om en række opgaver, som skal skabe det gode liv i regionen. Det er bl.a. en hastigt voksende og aldrende befolkning, klimaændringer og behovet for at øge produktiviteten og mindske den sociale ulighed i byregionen – og ikke mindst trængsel på vejene, som er vigtige emner, de ønsker at løse fælles.

Inspiration fra Manchester

På trafikområdet har de for godt ti år siden etableret et offentligt selskab: Transport for Greater Manchester, som blandt flere opgaver skal omsætte de politiske visioner til forskellige handlingsspor – heriblandt trafikledelse, trafikinformation og innovation på tværs af transportmidler og myndighedsgrænser. Her har de en helhedsorienteret tilgang til mobilitet og opstiller konkrete mål for, hvordan et samlet transportsystem kan blive mere sikkert, pålideligt og effektivt.

Derfor har man bl.a. samlet en række kompetencer i et fælles trafikcenter, som har et regionalt blik for den aktuelle situation for deres letbanesystem, fremkommeligheden på vejene med særligt fokus på busser og har opstillet forskellige scenarier for, hvilke programmer i lyssignalerne, som bedst afvikler trafikken – for eksempel når der er uheld eller andre hændelser i trafikken.

De udsender også trafikinformation direkte ud til pendlerne via en række kanaler heriblandt sociale medier. Greater Manchester har ligesom i hovedstadsregionen mange events, som påvirker trafikken – og her vurderer man fra gang til gang, hvordan trafiknettet samlet set bedst udnyttes. Når der eksempelvis er fodbold på Old Trafford eller andre store begivenheder i regionen, justeres antallet af afgange med letbanen, eller man omlægger trafikken, som understøttes af forprogrammerede samordninger af trafiksignaler.

Sammenlignelig med hovedstadsområdet

Organiseringen af den offentlige transport ligner meget den, som er i London, hvor udbuddet af de lokale og regionale trafikale linjer er samlet i Transport for London. Men i modsætning til London, driver de i Manchester kun nogle få gratis bybusser samt det regionale letbaneselskab Metrolink (med Keolis, som driftsoperatør) med 105 kilometer bane og 99 stop i hele regionen – hvortil der er tilknyttet mere end 70 små og større Parker & Rejs-anlæg.

Greater Manchester er på flere parametre sammenlignelig med hovedstadsregionen og står overfor udfordringer på mobilitetsområdet, som vi kender fra vores egen geografi. Men forskellen er, at der ikke findes en governance-model for et forpligtende samarbejder om trafiksignaler på tværs af kommunegrænserne i hovedstadsområdet – hvilket gør det svært at udnytte det samlede trafikale net optimalt. Der er er dog masser af mindre skridt, som peger i en retning af et smartere fællesskab. Blandt andet har Vejdirektoratet haft nedsat et Fremkommelighedsudvalg med repræsentanter fra en række kommuner og Movia, som sidste år kunne fremlægge en anbefaling med konkrete strækninger, hvor man for forholdsvis mindre investeringer har et rimeligt stort potentiale for at kunne forbedre fremkommeligheden.

En forudsætning for at høste dette potentiale er dog flere partneres aktive deltagelse og evne til at finde fælles løsninger indenfor både tværgående tiltag og konkrete strækningsprojekter, hvilket vil kræve konkret politisk beslutning i kommunerne, staten og evt. regionen til både samarbejde, økonomi og trafikale prioriteringer.

Vil gerne gå forrest

I Region Hovedstaden vil vi gerne gå forrest sammen med hovedstadskommunerne og har derfor i år gået sammen med Albertslund Kommune og Gate21 og etableret Danmarks første testområde på offentlig vej for intelligente trafiksignaler i DOLL (Danish Outdoor Living Lab), hvor der allerede testes en lang række digitale, teknologiske løsninger såsom sensorer til at optimere byernes drift.

Med et smartere tværgående samarbejde kan vi få bedre trafikprognoser og trafikinformation til de bilister, som har fleksibilitet i hverdagen, så vi udnytter vores samlede vejnet meget bedre. Og hvis vi sammenkører data fra skinnerne med vejene, vil vi også kunne give bedre råd til pendlere om, hvorvidt skal snuppe nøglerne til bilen, cyklen eller rejsekortet til arbejdet, og hvornår det er smart at tage afsted. Men det vil kræve, at man bryder siloerne ned - og her kunne et første skridt være at udvide samarbejdet i Banedanmarks Trafiktårn på Kalvebod Brygge, hvor DSB, Vejdirektoratet og Københavns Kommune allerede er repræsenteret med trafikmonitorering, trafikledelse og analyse.