Renovering af faldefærdig jernbane undgår VVM-undersøgelse

Østbanen
Illustration: Movia.
En større ombygning af den nedslidte Østbane, der blev prioriteret over en BRT-løsning, kan formentlig begynde i år. Miljøstyrelsen har afgjort, at det ikke er nødvendigt med en hel VVM-undersøgelse.
17. januar kl. 05:12
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Tudser, firben og vandløb bliver ikke påvirket i et omfang, der vil kræve den store pakke af miljøundersøgelser, når en af landets mest nedslidte jernbanestrækninger mellem Køge og Stevns skal renoveres.

Det slår Miljøstyrelsen fast i et udkast til en afgørelse.

Afgørelsen betyder, at renoveringen af Østbanen, som den bliver kaldt, ikke bliver udskudt med op til halvandet år, som en fuld VVM-undersøgelse kan tage at gennemføre.

Den 50 kilometer lange Østbane, der forbinder Køge med henholdsvis Rødvig og Faxe Ladeplads, er i dag så nedslidt, at lokomotiverne kører med nedsat hastighed. Derfor gav det også panderynker, da embedsmændene i styrelsen sidste år meddelte, at det kunne blive aktuelt at gennemføre en omfattende VVM, fordi der var huller i beskrivelsen af markfirben og andre såkaldte bilag IV-arters ve og vel i en ansøgning fra Movia, der har ansvaret for banestrækningen gennem selskabet Lokaltog.

En opdateret ansøgning blev eftersendt, og den har altså stillet Miljøstyrelsens folk på sagen tilfredse.

»Miljøstyrelsen har på baggrund af en screening vurderet, at projektet ikke vil kunne påvirke miljøet væsentligt, og derfor ikke er omfattet af krav om miljøvurdering,« står der i udkastet til afgørelsen, der nu er sendt i høring.

Få fuld adgang til MobilityTech

MobilityTech er for professionelle, der arbejder med transport og trafik. Vi giver dig indblik i de nyeste teknologiske og digitale løsninger til at fremme effektiv, sikker og miljørigtig transport af personer og gods. Få tilsendt tilbud

Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til MobilityTech
Alt indhold på MobilityTech er åbent for dig, så du kan nyde det fra din computer, tablet eller mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Nyheder, interviews, tendenshistorier og meget mere, leveret til din indbakke.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre professionelle.
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger