I fremtiden skal cyklister i Aarhus kunne se rejsetider på fx dynamiske skilte på cykelruter og på intranet på større arbejdspladser.
I fremtiden skal cyklister i Aarhus kunne se rejsetider på fx dynamiske skilte på cykelruter og på intranet på større arbejdspladser.

Foto : Bigstock

Regeringen vil placere videnscenter for cykelfremme hos Vejdirektoratet

Det skal være op til Vejdirektoratet at agere videnscenter for cykelfremme, hvis det står til regeringen. Cyklistforbundet mener, at det vil svække centerets troværdighed.

Tyskland har et, Sverige har et, og snart har Danmark, som vi beskrev i forrige uge, også et videnscenter for cykelfremme. Men hvor skal det bo? 

MobilityTech erfarer, at regeringen nu lægger op til at placere videnscenteret hos Vejdirektoratet, hvor det ifølge regeringen ventes at kunne give størst værdi for pengene.

»Det overordnede formål med centeret vil være at opsamle og udvikle viden om, hvad der virker, og hvad der ikke virker i forhold til for alvor at få danskerne op på cyklen,« lyder det i et notat fra Transportministeriet.

Her fremgår det også, hvad ministeriet i øvrigt forventer sig af Cyklens År, som løber af stablen næste år i forbindelse med det danske værtskab for cykelløbet Tour de France.

Ud over at videnscenteret skal åbne i starten af det kommende år, vil der også i 2022 være fokus på cykelfremme med diverse kampagner, heriblandt en kampagne målrettet de 6-13 årige og de 15-21 årige. 

Cykelråd også placeret i styrelse

Når et videnscenter for cykelfremme placeres hos Vejdirektoratet, vil det blive muligt for styrelsen at drøfte centerets arbejde med relevante aktører, blandt andet i regi af det Nationale Cykelråd, som allerede er placeret hos Vejdirektoratet. 

Derudover vil videncentret få til opgave at kvalificere arbejdet med de kommunale cykelpuljer, med såvel et bedre vidensgrundlag som mere kvalificerede kriterier i forbindelse med prioriteringen af ansøgningerne.

Som vi tidligere har noteret, var der således en vis forbløffelse at spore fra leder af Supercykelsti-samarbejdet i Region Hovedstaden Sidsel Birk Hjuler, da der for nylig blev uddelt millioner til cykelprojekter langs statsvejene.

Remote video URL

Klaus Bondam, direktør i Cyklisforbundet, understreger, at der er brug for en reel 'kick start' af arbejdet med at fremme transport på cykel i Danmark. 

Derfor er det også afgørende at sikre, at Cyklens År ikke blot - udover cykelpuljer - bliver events og kampagner “uden substans og retning”, siger han.

Han mener desuden, at et Nationalt Videnscenter for Cykelfremme bør etableres som en selvstændig enhed med en fagligt stærk bestyrelse, hvor der er repræsentanter fra såvel myndigheder, som universiteter og arbejdsmarkedets organisationer. 

»Som vi ser det, vil det skade videnscentrets troværdighed og gennemslagskraft, hvis man, som regeringen lægger op til, gør det til en integreret del af en statslig styrelse,« lyder advarslen fra Klaus Bondam.

10 millioner til nationale ruter

I Infrastrukturaftalen er der afsat 10 millioner kroner til at styrke de nationale cykelruter, som er udpeget som værende særligt cykelvenlige, og som dækker hele Danmark.

I forbindelse med Cyklens År er der lagt op til, at netværket, som består af 11 cykelruter på over ikke mindre end 4000 kilometer, skal have et kvalitetstjek af selv samme Vejdirektoratet, dog i samarbejde med kommunerne. 

Sidstnævnte har således et stort arbejde i at opdatere og udvikle disse særlige ruter, men oplevelsen er, at indsatserne sjældent koordineres, og kvaliteten varierer markant. 

Derfor bør Vejdirektoratet få til opgave at sikre helhed og ensartethed i netværket, mener regeringen, som ønsker markedsføring og formidling af ruterne til turisterne. 

Hos Cyklistforbundet henviser Klaus Bondam til, at Dansk Kyst- og Naturturisme allerede er sat til at udvikle cykelturismen, hvor man med inspiration fra bl.a. Belgien og Holland ønsker at gøre op med kun at skilte ruter fra A til B. 

Med projektet ’Bedre vilkår for cykelturismen’ skal der sættes fokus på at skabe en cykelvenlig infrastruktur via knudepunkter. Projektet er finansieret som en del af den såkaldte sommerpakke 2020. 

Derudover har Dansk Cykleturisme allerede foretaget et kvalitetstjek af de nationale i perioden 2017-2021 med støtte fra den statslige Cykelpulje. Og konklusionen er, at det ikke ser specielt godt ud.

Undersøgelsen viser bl.a., at næsten 10 procent af vejstrækningerne er kategoriseret som utrygge, mens halvdelen kun lige nøjagtigt er kategoriseret som trygge. 

Næsten en tredjedel af strækningerne forløber på et underlag, der er kategoriseret som enten for løst eller for blødt, hvilket vil sige jord, sand eller løst grus. 

Derfor er ønsket om en formidling og markedsføring af ruterne i turistøjemed skudt helt ved siden af, mener Klaus Bondam. 

Efterspørger strategi

I et brev til transportministeren, sendt i forrige måned, efterspørger Cyklisforbundet sammen med Dansk Cykelturisme en strategi for de nationale cykelruter, gerne i sammenhæng med førnævnte knudepunktsnetværk. 

I brevet henvises der til, at man i det hele taget savner en vision for cykelruterne, og svaret på hvordan det nationale netværk skal se ud om 10 år. 

I dag har Danmark 11 ruter, men det kunne meget vel være 5. Således vil både Holland og Belgien i disse år nedlægge ruter, da man hellere vil have få rigtig gode ruter end mange dårlige.

Eksempler på nationale cykelruter er rute 2, fra Hanstholm til København, og rute 6, Esbjerg til København. Førstnævnte er 400 kilometer lang og inkluderer en tur med Molslinjen over Kattegat. 

Spørgsmålet er, om det overhovedet nytter noget at lokke turisterne ud på så lange strækninger. 

»Man kan med rette stille spørgsmål ved, om vi overhovedet skal have de nationale cykelruter, der ofte ikke løber af for turisterne særligt venlige strækninger,« siger Klaus Bondam.

Prøv MobilityTech

Få 3 ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement

Klik her