Ny rapport skal vise mulige veje for sammenlægning af rejsekort og rejseplan
Med en lovændring er vejen officielt banet for, at Rejsekort A/S og Rejseplan A/S slår pjalterne sammen, blandt andet med henblik på at udvikle et nyt fælles rejseplan- og rejsekortsystem, muligvis i form af en app.
Men hvordan denne store opgave helt præcist skal gribes an, skal konsulentvirksomheden Deloitte først være med til at gøre ejerne klogere på.
Det oplyser Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, efter at opgaven har været sendt i udbud siden slutningen af januar.
»Ministeriet har modtaget i alt fem tilbud fra henholdsvis, PA Consulting Group, Deloitte, EY, KPMG og Rambøll. Analyseopgaven er tildelt Deloitte og ventes afrapporteret inden udgangen af indeværende år,« skriver ministeriet i et svar til MobilityTech.
At selskabets udviklingsopgaver ikke er på plads, allerede når loven træder i kraft, bliver der dermed taget hensyn til, understreger ministeren, Ole Birk Olesen, i et svar til Folketinget.
Analysen har dog blot til opgave at præsentere potentielle udviklingsspor. Den konkrete implementering og videreudvikling af systemerne bag rejsekortet og rejseplanen har det nye selskab selv ansvaret for, siger han.
MobilityTech er målrettet professionelle, der arbejder med transport- og trafikløsninger. Få tilsendt tilbud
