Movia: Alternativ til batteritog dur ikke

Hvis man vil skifte Lokaltogets IC2 tog ud inden for 2 år hvorfor i alverden bruger man så først millioner på at bygge dem om til ERTMS? Kunne man ikke bare have ladet være at ombygge det ene spor i Nykøbing F, hvor disse tog skal ind og så låse sporskiftene? Men det er bare endnu et eksempel på spild af skattepenge i det offentlige. Bare trist at der så er trafikøkonomer der bruger det som argument på at afvikle alle lokalbaner og erstatte med busser.

Nu skal man tænke sig rigtug godt om og passe på at man ikke suboptimerer. Hvis man udskiftede alle Lokaltogs LINT41 med en pæn restlevetid, hvad sker der så med dem? De bliver formentlig solgt og KUN hvis de erstatter nogle andre dieseltogsæt i udlandet, der sviner mere end Lint41, er der en global klimagevinst. Og når nu der er udledt en hvis mængde CO2 i fremstillingen af disse tog, så vil en præmatur skrotning heller ikke være en CO2 god løsning.

Nordjyske Jernbaner kører på GTL-diesel. Det kunne måske også være en overgangsløsning på nogle af de nævnte strækninger?

Den lavest hængende frugt er vel at elektrificere Nærumbanen - den suverænt tættest trafikerede af lokalbanestrækningerne - og gøre den til en del af Hovedstadens Letbane, hvis sporvogtne alligevel kommer til at krydse Nærumbanen i Lyngby lige om lidt.

Det må være en oplagt fordel at drive disse to baner i ét system. Der mangler en sporforbindelse mellem dem, men det må kunne fikses, enten i Lyngby eller ved at forlænge Letbanen fra Lundtofte til Nærum.

Skynde sig langsomt - langvarig omstilling

Det er godt at sætte sig nogle mål og deadlines, men de må ikke stå i vejen for den rigtige løsning. Og det er ikke for, at det perfekte skal stå i vejen for "godt nok", men nogen gange er "gør noget nu, for H"#¤de" ikke det rigtige valg.

Her er et super-godt eksempel, hvor man gerne vil sætte noget i værk før den "rigtige" løsning er tilstrækkeligt udviklet til at prislejet også er acceptabelt.

Jeg hører historier om, at en diesellastbil koster 0,9 mio kr, og en tilsvarende ellastbil koster 3,0 mio kr, og det er jo helt ude i hampen, når 600 kWh batteri burde koste under 1 mio kr, og der spares en dieselmotor. Den first-mover pris skal væk, og det skal finde et mere naturligt leje, som det er ved at gøre for biler.

I dette tilfælde har vi at gøre med nogle tog, som burde køre længere tid, og erstatningstog, som må forventes at falde kraftigt i pris i den nærmeste fremtid (10 år). Derfor kan det retfærdiggøres at klappe hesten og vente et par år yderligere.

Jeg spår, at inden der er gået 10 år, så sprøjter batteritog ud til en pris der gør, at der er så store besparelser på driftsbudgetterne, at udskiftningen kommer af sig selv som en positiv business case. Og så er det ærgeligt at have udskiftet "for tidligt", som både er dyrere og resulterer i ringere produkt. Se på elbilerne i dag, som er langt, langt bedre og mere anvendelige end dem, der var på markede for blot 3 år siden.

Derudover vil jeg gerne opfordre til at starte med enkelte strækninger og lære af dem, således den samlede pris og gener ved børnesygdomme bliver reduceret. Igen er det specielt velegnet i denne case, hvor flere geografisk adskilte strækninger har samme karakteristika og kan lære af hinanden, og samtidig ikke er i konkurrence - hvis ikke endda inden for samme firma.

Lint 41 hedder også Coradia Lint. Alstoms brinttog er Coradia iLint som blev testet sidste år i september i Tyskland.

Måske man skulle spørge Alstom om nogle typer Lint 41 kan ombygges til en iLint type i stedet for. (en mid-life update,- man har jo lov at håbe) Der er helt sikkert mange lokalbaner i EU som har samme behov som os i DK. Der er anlæg planlagt i DK til at producere grøn brint og ikke "grå brint" så forsyningen kan foregå lokalt.

Så vidt jeg har forstået er klimabelastningen ved biodiesel større end fossilt diesel. Det er måske det vigtigste argument for ikke at skifte.

Hvordan er sammenligningen når man ser på evt. udgifter til at elektrificere lokalbanerne? Ved intet om togdrift men skinnerne ligger der og på sigt kunne i hvert fald mindre gods måske også transporteres grønt rundt ved en elektrificering? Jo mere der kan flyttes fra vej til skinner jo mindre investeringer i nye veje og batteri-lastbiler tænker jeg.

HVO-diesel er ikke en løsning på noget som helst. Hvis der skal ofres penge på ombygning så kunne det undersøges om man kunne ombygge nogle af de nyeste tog til batteridrift. Der findes kommercielt tilgængelige komponenter til ombygning af lastbiler til el. Om det kan betale sig, kan undersøges.

Der er ikke ret meget HVO-diesel til rådighed. Man kan kun for alvor øge mængden ved at rydde noget regnskov og dyrke palmeolie. Der skal nok komme afsætning til den tilgængelige mængde HVO-diesel, helt uden at vi bruger offentlige penge på det.

Det er en udfordring at stort set samtlige lokalbaner, der kører på diesel, gerne vil skifte batteritog. Helst indenfor 2 år. Lad nu dem som har udtjente tog komme først i køen, og vent til investeringen er rentabel i sparede driftudgifter.