Med ny grøn trafikvej introducerer København ny vejafmærkning for elbiler
Stefansgade i København er en gade, som ligger parallelt med Jagtvej, og som for mange bilister kan være en kærkommen genvej, når den stærkt trafikerede Jagtvej sander til.
I et forsøg på at minimere denne slags genvejs-trafik vil Københavns Kommune nu gøre gaden til en såkaldt grøn trafikvej, hvor man så for første gang i København lukker af for benzin- og dieseldrevne biler.
Det er en oplagt mulighed for at teste effekterne af grønne trafikveje, mener teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL).
»Grønne trafikveje er et af de bedste værktøjer til at få begrænset biltrafik og skabe en grønnere by. Nu starter vi på Stefansgade og får nogle erfaringer med, hvordan redskabet virker i praksis – og så håber jeg, at vi kan udbrede det og lave langt større grønne trafikveje og trafik-øer flere andre steder i byen,« siger hun.
MobilityTech er for professionelle, der arbejder med transport og trafik. Vi giver dig indblik i de nyeste teknologiske og digitale løsninger til at fremme effektiv, sikker og miljørigtig transport af personer og gods. Få tilsendt tilbud
