Manglen på hurtigladere kan blive gift for elbilsalget

Foto : Christian Grunert Rantorp

Manglen på hurtigladere kan blive gift for elbilsalget

68 procent af danskerne har mulighed for at parkere og dermed også oplade deres bil på egen grund. Resten er afhængige af offentlige ladepunkter, og derfor kommer vi næppe udenom at sætte flere hurtigladere op, mens bilproducenterne arbejder videre med at forlænge elbilernes rækkevidde.

For cirka 10 år siden havde amerikanske Apple problemer med signalet i sine iPhones. Telefonen var nemlig designet på en måde, så brugerne meget nemt kom til at dække for antennen med fingrene. Apple-stifteren Steve Jobs’ nu meget berømte svar på kritikken lød: “Just avoid holding it that way”.

Jeg kom til at tænke på det citat her i weekenden, hvor en journalist fra Politiken fik kritik flere steder på sociale medier for sin anmeldelse af den uhyre prisvenlige elbil, Seat Mii electric. Seat skriver selv om bilen, at man får “en gennemført elbil - i alt fra komfort, teknologi, rækkevidde og ikke mindst pris”.

Journalisten valgte at tage bilen over Øresund til Sydsverige, hvor han måtte erkende, at de 260 kilometer rækkevidde, der blev lovet, næppe holder i praksis, men at den var væsentligt kortere, særligt når bilen kører hurtigt, og det er koldt udenfor.

Der vil være dem, der mener, at Politiken som selverklæret klimaavis burde holde sig for god til at teste en elbil på den måde, en elbil, som ifølge kritikerne åbenlyst er skabt til et andet formål, altså til korte ture. Men kan vi virkelig forvente, at bilkøbere vil acceptere det forbehold?

Klimarådet skriver i sin nye rapport, som du også kan læse mere om her, at det er helt afgørende, at danskerne begynder at købe elbiler i stedet for de traditionelle benzin- og dieseldrevne personbiler, hvis udledningerne fra transportsektoren skal nedbringes væsentligt.

Måske har Politikens journalist en pointe i, at bilproducenter og andre interessenter ikke er specielt transparente om elbilens begrænsninger over for de skeptiske bilkøbere, som har deres, vil jeg mene, helt legitime forbehold.

Klimarådet: Behov for national strategi

For den rækkeviddeangst, som Politiken-artiklen beskriver, er næppe et vilkår, som vi løser som en anden Steve Jobs ved at feje bilkøbernes skepsis af banen og sige, at de bruger deres bil forkert.

Klimarådet anbefaler, at der udarbejdes en national strategi på området, der sikrer den nødvendige udbygning af ladeinfrastrukturen og et transparent og velfungerende marked for opladning. Det er, som rådet også selv, bemærker, nødvendigt, hvis rækkeviddeangsten ikke skal få krammet på os.

Der er ganske vist mange ladepunkter i Danmark, som Klimarådet også nævner. Også sammenlignet med Norge, hvor salget som bekendt er gået strygende alligevel. Men danske bilkøbere oplever alligevel manglen på lyn- og hurtigladestandere ved motorvejsnettet som en væsentlig barriere, der forhindrer, at elbiler kan bruges på lange ture. Så spørgsmålet er, om vi har de rigtige ladepunkter, de rigtige steder?

Selv har jeg netop som Politikens journalist haft en “el-bybil” til låns, en Volkswagen e-Golf, i en uges tid. Bilen er netop sat ned med 100.000 kroner, til 230.000 kroner, så den fremstår attraktiv for de elbil-interesserede, der gerne vil være elbil-ejere og VW-ejere for relativt få penge, inden koncernens første rigtige, og dyrere, elbil, ID.3, kommer på markedet senere i år.

Bilens rækkevidde var opgivet til 230 kilometer, men som vi måtte erkende på weekendturen fra København til Fyn, er det ganske nervepirrende at konstatere, at rækkevidden styrtdykker ved motorvejskørsel. Samtidig kan du ikke vide dig sikker på, om de få hurtigladere, der er sat op nær motorvejsnettet, kan sende dig hurtigt videre, fordi de måske enten ikke virker eller er optagede. På vores tur var to ud af fire ladepunkter i stykker ved Halskov nær Storebæltsbroen, hvor lynladere fra Clever og Eon er sat op. Og da turen gik hjemad mod København, var den gal igen, fordi vi ikke kun lade bilen op hos de venner, vi besøgte, uden at skulle have et vindue stående åben, så mormorkablet ville acceptere valget af stikkontakt. Vi frøs på grund af det åbne vindue, så den idé blev hurtigt droppet.

Volkswagen, e-Golf, elbil
Illustration: Christian Grunert Rantorp

Derfor måtte vi på ladestanderjagt i Odense, hvor der blot var to hurtigladepunkter hos den udbyder, vi havde abonnement hos. Et hos en Bilka og et hos en Føtex. To ladepunkter i hele Odense? Gudskelov var det ladepunktet, vi valgte, hos Bilka ikke optaget, og det tog os cirka en time at lade op. Da vi kom retur efter en tvungen tidlig frokost, havde en frustreret elbilist sat en seddel i vinduet på bilen, fordi han var kørt forgæves og kunne se, at bilen sådan set var færdig med at lade.

Så ja, det kan være lidt af et eventyr at rejse langt i den “forkerte” elbil. Måske er det min egen skyld? Måske skulle vi slet ikke have taget turen til Fyn i bilen, som ikke egner sig til lange ture (over 150 kilometer)? De fleste, der er i målgruppen til denne bil, ville jo sjældent have det behov, vil der være dem, der mener. Hvis man har et andet kørselsbehov, må man købe en anden bil (læs, en Tesla eller noget andet til minimum en halv million kroner). Og hvad hvis man ikke har råd? Kan vi med rimelighed kræve af de danske bilkøbere, at de køber en bil til en kvart million, som en familie ikke i praksis kan køre langt i?

Mange tankstationer og kort ventetid

Hvis de danske bilkøbere skal overbevises, er vi nødt til at gøre skiftet fra forbrændingsmotor til batteri mindre uoverkommeligt. En benzin- eller dieselbil har unægteligt den fordel, at der er rigtig mange steder, den kan tanke, til nogenlunde samme pris, og det tager så godt som ingen tid at fylde den op. Det kan elbiler (til få penge) endnu ikke tilbyde.

Men selv hvis elbiler, også i en rum tid fremover vil have udfordringer med opladning og rækkevidde, er vi i nødt til at tage hånd om de udfordringer, vi står med her og nu, hvis vi skal gøres os nogen forhåbninger om et stigende elbilsalg.

Teknologien kan vi ikke rigtig gøre noget ved her og nu, men vi kan være ærlige og sige, at de billige elbiler lige nu kun fungerer som bil nummer to. Og hvis vi vil have flere til at bruge dem som bil nummer 1, er der brug for langt flere hurtigladere til dem.

Klimarådet kommer med en række anbefalinger til, hvordan vi kommer i gang, og mange af dem er i tråd med, hvad eksempelvis De Forenede Elbilister har nævnt her på sitet, for eksempel at offentlige udbud for hurtig- og lynladere med tilskud ved motorveje og byerne kan være vejen at gå.

Det er nemlig Vejdirektoratet, der ejer de grunde, hvor der er tankstationer ved motorvejene, og derfor er det op til Vejdirektoratet at sikre lynladning og en nogenlunde mængde ladepunkter. I dag har styrelsen dog ladet det være op til markedskræfterne, Eon, at bestemme, hvornår de forældede 50 kWh-ladestandere, hvor hun én bil kan lade ad gangen med den udbredte CSS-standard, skal skiftes ud med moderne lynladere med flere udtag, der kan håndtere flere elbiler, så det er mindre sandsynligt at køre forgæves.

Klimarådet mener, at staten med fordel kunne vedtage og udmelde en samlet plan for, hvor man som minimum ønsker at have hurtig- eller lynladere, hvor mange ladepunkter hvert sted, samt hvor hurtigt udrulningen skal ske, og dermed ikke lade det være op til markedskræfterne at sætte tempoet.

Hvis den enkelte lynlader ikke er en god forretning, kan virksomhederne byde ind med et påkrævet tilskud for at stille ladestandere op, og hvis det er en god forretning, vil virksomheden byde ind med en betaling til staten, ligesom det i dag sker med tankstationerne på motorvejsnettet, mener Klimarådet.

Hurtigladere i byerne

Hurtigladere i byerne vil også være nødvendigt, skriver Klimarådet, så elbilister, der eksempelvis er på besøg i en elbil, som denne skribent var i forrige uge, eller bare har glemt opladning derhjemme, kan komme videre uden at skulle strande ved en ladestander, hvor det tager alt for lang tid at lade bilen op.

Klimarådet foreslår forsøg med udbud af lynladere i byerne på samme måde, som udbuddet ved motorvejene og landevejene. Her påpeger rådet, at opladning i byerne kan ske ved lokale ladestandere eller ved hurtigladning på 'tankstationer', men vurderer, at stor udbredelse af diverse delebilskoncepter og restriktiv parkeringspolitik vil trække i retning af lynladning.

Danmarks Statistik skrev allerede for to år siden, at 91 pct. af pendlerne - lønmodtagere og selvstændige - havde mindre end 100 km til og fra arbejde, hvorfor de kan komme på arbejde og hjem igen uden opladning med en af dagens elbiler, der alle har en teoretisk elektrisk rækkevidde på mere end 160 km. De vil altså godt kunne købe den førnævnte Seat eller Golf.

Men det kræver selvsagt, at bilerne har adgang til opladning om natten, hver nat. Og hvis bilerne skal køre andre, længere ture, er der behov for flere hurtigladere.

Alternativet er formentlig, at bilkøberne fortsat køber biler med forbrændingsmotorer i de kommende år, som er billigere, og hvor der er masser af tankstationer og ingen ventetid som standardudstyr. Og så er det umelugt at bruge dem forkert. Selv de mindste af dem kan klare en tur fra København til Sydsverige eller Fyn.