Lyset er slukket på motorvejen: Og det bliver ikke tændt igen

2 kommentarer.  Hop til debatten
Motorvej
Asfalt med såkaldt støjreducerende slidlag (SRS) er blandt andet blevet udlagt på Motorring 3. Illustration: Wikimedia Commons / EPO. Se større version
Siden efteråret 2019 har der været usædvanlig mørkt på knap 30 kilometer motorvej i hovedstadsområdet. Nu viser det sig, at motorvejsbelysningen ikke kommer tilbage, og det er der en god forklaring på.
12. januar kl. 05:06

Strømmen er ikke gået. Den er god nok.

Bilisterne på knap 30 kilometer motorvej i hovedstadsområdet har siden efteråret 2019 levet uden en oplyst kørebane. 

Og der bliver ikke tændt for kontakten igen, bekræfter Vejdirektoratet, som har fået opbakning fra Folketingets Transportudvalg til at gøre ordningen permanent, fortæller afdelingsleder i Vejdirektoratet Michael Aakjer Nielsen til MobilityTech.

»Planen er, at udstyret (til motorvejsbelysningen, red.) bliver taget ned i 2022,« siger han.

Det er primært i hovedstadsområdet, at motorvejsbelysning overhovedet findes i Danmark. 

Spørgsmålet har derfor også været, om det egentlig gav mening at holde lamperne tændt på de kanter, og der viser ny forskning fra Trafikforskningsgruppen på Aalborg Universitet, at, nej, det gør det næppe...

Mindre energi og færre omkostninger

For Vejdirektoratet betyder det, at man til gengæld kan fjerne motorvejsbelysningen på de relevante strækninger og spare penge på energi og driftsomkostninger.

Sagen er, at motorveje i hovedstaden ikke adskiller sig nævneværdigt fra andre motorvejsstrækninger uden vejbelysning, men vejene er til gengæld nogle af de første i Danmark, og derfor er de også designet i en tidsalder, hvor energikriser endnu ikke var en faktor.

»Hvis disse motorveje var bygget i dag, ville de ikke have været belyst,« vurderer Michael Aakjer Nielsen.

I rapporten ‘Motorvejsbelysning - Evaluering af effekterne ved slukning af belysningen på motorvejen’ har forskerne fra Aalborg set nærmere på, om det mørke, der har ramt bilisterne, også har gjort det farligere at færdes på vejene. Og det er der ikke noget, der tyder på, lyder det i rapporten.

Både før og efter slukningen har der fundet meget få personskadeuheld sted, og når man ser på alle uheldstyper, er der ikke fundet en statistisk signifikant ændring i, hvor mange uheld der finder steder før og efter slukningen af motorvejsbelysningen. 

Derudover bekræfter evalueringer af lignende tiltag i andre lande, herunder Sverige, England, Belgien og Holland, at ændringen i belysningen ikke ser ud til at have påvirket trafiksikkerheden og trafikafviklingen markant. 

Ændrer ikke fart i mørket

Trafikanternes hastighed ved kørsel i mørke er blevet undersøgt i udvalgte snit på Motorring 3, Helsingørmotorvejen og Holbækmotorvejen, både hvor belysningen fortsat er tændt, og hvor belysningen forsøgsvist er blevet slukket.

Denne analyse har vist, at tiltaget ikke har haft indflydelse på trafikanternes hastighed ved kørsel i mørke. 

Derudover har Aalborg-forskerne gransket, om mørket har påvirket fremkommeligheden på motorvejene, og ej heller her har der været noget af bemærke, hedder i rapporten fra Aalborg Universitet, som kom i september. 

En spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i 11 udvalgte postnumre langs indfaldsmotorvejene omkring København viser til gengæld, at selv om slukningen kun har haft begrænset indvirkning på trafikanternes køreadfærd og fremkommelighed, så har nogle få trafikanter oplevet en serviceforringelse ved slukningen af motorvejsbelysningen.

At nogle trafikanter sidder tilbage med dén oplevelse er dog svær at få øje på, på de mørklagte veje, hvor bilisterne ikke fjerner foden fra speederen, når de kører. En analyse i udvalgte snit på forsøgsstrækningerne viser, at trafikanternes gennemsnitshastighed ved kørsel i mørke er ændret med +0,5 til -2,1 km/t i forhold til før slukningen. 

Hvor vejbelysningen fortsat er tændt, varierer gennemsnitshastigheden med -0,5 til -1,7 km/t i forhold til perioden før. 

Nogle bilister finder det utrygt

Blandt respondenterne havde 2,9 procent bemærket, at motorvejsbelysningen var blevet slukket, når de passerede den pågældende strækning, mens flere godt kunne tænke sig forbedringer i belysningen og vejafmærkningen. Særligt i vådt føre kunne den svært aflæselige afmærkning give anledning til utryghed.

Men undersøgelsen tyder ikke på, at belysningen generelt bør reetableres på forsøgsstrækningerne, vurderer forskerne.

»Utrygheden har således ikke generelt noget med slukningen af belysningen at gøre, men skyldes snarere andre forhold som kørebaneafmærkning. Vejdirektoratet er i gang med at indføre en ny type kørebaneafmærkning, som er mere synlig i vådt føre,« siger Michael Aakjer Nielsen fra Vejdirektoratet.

Langt de fleste ‘belysningsanlæg’ på motorvejsstrækningerne i Storkøbenhavn er sat op før energikrisen i starten af 1970’erne, og det er altså i højere grad anlægstidspunktet end de trafikale- og trafiksikkerhedsmæssige behov, der afgør, om en motorvejsstrækning er belyst eller ej.

Energiforbruget til motorvejsbelysningen i Storkøbenhavn svarer ifølge Vejdirektoratet til forbruget i ca. 650 parcelhuse, mens forbruget efter en reduktion ifølge Vejdirektoratet vil svare til knap 300 parcelhuse. 

Hvis der derudover skiftes til LED-pærer, vil energiforbruget kunne nedsættes til forbruget i godt 100 parcelhuse.

Nogle steder, og det gælder eksempelvis på den nordlige del af Motorring 3 i hovedstaden, er belysningen fornyet og bibeholdt i forbindelse med udbygningsprojekter, da der er trafikale- og trafiksikkerhedsmæssige behov, der taler for at have belysning på strækningen.

2 kommentarer.  Hop til debatten
Fortsæt din læsning
Debatten
Log ind for at deltage i den videnskabelige debat.
settingsDebatindstillinger
#2
Kristian B. Jensen
12. januar kl. 10:53

Det er da billigere at sætte LED pærer i skidtet end det er at pille det hele ned. Problemet er at modkørende trafik blænder når det er mørkt. Og at der er meget mere modkørende trafik i storkøbenhavn end der er i resten af landet. Men det finder de nok ud af om et par år, så skal der sættes lysafskærmning op imellem kørebanerne på strækningerne i stedet for.

#1
Jens Frederik Nyborg
12. januar kl. 10:52

Er det undersøgt om belysning helt generelt ville forhindre de ulykker hvor der (fordi der ikke køres med langt lys on natten) hvor fodgængere, dyr og strandede biler påkøres? De fylder muligvis ikke meget i statististikken, men de er stort set alle sammen ulykker med dødelig udgang. Det kan jo tænkes at fokus på ulykker de steder hvor der ER lys har fjernet fokus fra om der burde være MERE lys. Ville LED lys ikke være væsentlig billigere i så høj grad man kunne udvide belysningen som fx i Belgien? Når man nævner Belgien tror jeg oven i købet der er meget bedre vildt og personhegn ved motorveje end herhjemme. vh Jens