Især nordjyder vil have flere cykelstier

Der er klare regionale forskelle på danskernes holdninger til cyklen og til at prioritere cykelområdet. Det viser nye Megafon-tal. At cyklen er god for især klima og sundhed mener stort set alle danskere. Investeringer i cykelfremme vil samtidig komme 26 gange igen i form af sparede sundhedsudgifter.
Brødtekst

Der er en overvældende opbakning blandt danskerne til at fremme bæredygtig udvikling og prioritere cykelområdet - især fordi det er godt for klimaet og sundheden. Det viser en ny undersøgelse, som analysebureauet Megafon har foretaget for Cyklistforbundet.

For os at se er de nye tal et kæmpe vink med en vognstang til politikere på både nationalt og lokalt niveau. Undersøgelsens resultater sender det klare og vigtige signal til politikerne, at danskerne ser cyklen som en vigtig del af løsningen, når det handler om at skabe et mere klimavenligt og bæredygtigt samfund.

Megafon har i undersøgelsen 'Danskerne om cykellandet Danmark' spurgt et repræsentativt udsnit af danskere over 18 år om holdninger til et cykelvenligt Danmark. Hovedkonklusionerne er klare:

  • Næsten alle deltagere i undersøgelsen (95%) er helt eller overvejende enige i, at Danmark skal arbejde for at fremme bæredygtig udvikling. Størstedelen (84%) er helt eller overvejende enige i, at vi i Danmark bør prioritere cyklisme og forblive et cykelland.

  • Når der bliver spurgt ind til begrundelser for, hvorfor Danmark bør prioritere cykelområdet, træder tre hovedårsager frem: 87% mener, at cyklen er god for klima og miljø. 87% mener, at cykler skaber bedre folkesundhed og mindsker de offentlige sundhedsudgifter. 66% mener, at cyklen vil mindske trængslen på vejene og mindske bilkøerne.

Mange regionale forskelle

Men der træder også en række regionale forskelle frem i undersøgelsen.

  • For eksempel mener ni ud af ti i Region Hovedstaden, at cyklen er god for klima og miljø. Det mener kun otte ud af ti i Region Syddanmark.

  • Hvor indbyggere i hovedstadsområdet mener, at især bedre muligheder for at kombinere cykel med offentlig transport vil få dem til at cykle mere, mener nordjyder, at flere cykelstier vil få dem til at cykle mere.

  • Se yderligere i oversigten over udvalgte resultater.

Ser man på kønsforskellene, viser det sig, at mænd vil have cykelstier og færre stop for at cykle mere. Kvinder vil have mindre trængsel på cykelstien. 

Kæmpe potentiale med el-cykler

I Cyklistforbundet glæder vi os også over, at undersøgelsen bekræfter el-cyklens store potentiale i forhold til at flytte bilister over til en aktiv, grøn og sund transportform: Hver fjerde af de cyklister, der ikke cykler så ofte, mener ifølge undersøgelsen, at en el-cykel kunne få dem til at cykle mere (26%).

Det tal ligger endnu højere, hvis man spørge de danskere, der bruger bil som primært transportmiddel. Her siger hver tredje bilist, at de ville cykle mere, hvis de havde en el-cykel (34%).

Heldigvis er det på ingen måde urealistisk at få flere bilister til at cykelpendle – og slet ikke med den stadigt mere populære el-cykel in mente: 47% af alle pendlerture for beskæftigede i Danmark er ifølge Danmarks Statistik på 10 km eller derunder.

Selvfølgelig skal vi tænke i at skabe et stærkt alternativ til bilister til den daglige tur i bilen. Det handler i høj grad om at huske, at udformning af infrastruktur virker som invitation til bestemt adfærd. Flere og bedre veje giver flere biler, mens bedre cykelinfrastruktur, fokus på god fremkommelighed og attraktive cykelforhold med fx grønne bølger/færre lyskryds og god cykelparkering giver flere cyklister.

Tænk ud over kommunegrænsen

Det udnytter man blandt andet i Odense Kommune, hvor man ikke er bange for at give cyklister førsteprioritet. For eksempel har man i nærområder bygget sluser, hvor cyklister og busser må passere, mens biler bliver tvunget til at køre en mindre omvej. Det er sluser, som skal bidrage til, at flere tager cyklen og færre bilen ved mindre lokale ærinder.

Men et er, hvad man gør i den enkelte kommune. Kommuner bør også gå sammen og tænke cykelinfrastruktur på tværs af kommunegrænser.

Vi har brug for gode og sikre cykelstier, der binder vores hverdag, vores hjem, skoler, uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser og fritidsaktiviteter sammen også på cykel. Livet leves ikke kun inden for kommunens grænser.  

Investeringen kan betale sig

Selvom Danmark i udlandet bliver rost for at være et stærkt cykelland, er fakta desværre, at færre og færre danskere cykler. Ifølge Vejdirektoratet er cykelandelen af alle ture gennemført af 10-85 årige bosat i Danmark faldet fra ca. 17% i 2014 til ca. 14% i 2018.

Det er alarmerende tal set i lyset af den viden, som vi har om sammenhængen mellem motion og sundhed. I dag er det mere almindeligt at være overvægtig end at være normalvægtig. 29% af danskerne bevæger sig ikke de 150 minutter om ugen, som WHO anbefaler. Men der opnås store sundhedsgevinster ved aktiv transport. Cykler man bare tre timer om ugen, er der en markant nedsat risiko på 40-50% for at få kræft, hjertesygdomme og tidlig død.

Heldigvis var professor og forskningsleder for forskningsenheden Active Living på Syddansk Universitet, Jens Troelsen, klar i mælet på Transportudvalgets nyligt afholdte høring på Christiansborg om sunde transportvaner: Skeler man til de cost-benefit-analyser, der er lavet på området, står det klart, at det kan betale sig at investere i cykelfremme.

Det vil gennemsnitligt koste 370 kr. pr. person pr. år at overflytte bilister, der dagligt kører 10 km, til i stedet at cykle. Det vil samtidig medføre en besparelse i sundhedsudgifter på gennemsnitligt 9.700 kr. pr. person pr. år. Investerer man i cykelfremme, får man med andre ord beløbet 26 gange igen i form af sparede sundhedsudgifter.

De samfundsmæssige argumenter for at foretage den investering og skabe de rammer, der får flere til at cykle mere i hverdagen, er for længst på plads. Vi har den viden, som der er brug for. En investering i cykelområdet er en investering i et stærkt, sundt og bæredygtigt Danmark. Med de nye tal fra Megafon kan vi nu slå fast, at den folkelige opbakning også er på plads. Der er ingen grund til at tøve med at styrke hverdagscyklismen.

Dette synspunkt er også bragt i maj måneds Trafik & Veje.

Fakta om cykling og trafiksikkerhed
  • Cyklisters trafiksikkerhed står i stampe: Mens antallet af dræbte og tilskadekomne bilister falder, har antallet af dræbte og tilskadekomne cyklister og fodgængere været stort set uændret siden 2012.

  • Færre og færre danskere cykler: Cykelandelen af alle ture gennemført af 10-85 årige bosat i Danmark er faldet fra ca. 17% i 2014 til ca. 14% i 2018.

  • Utryghed får os til at stille cyklen: Der er fem overordnede årsager til, at vi vælger cyklen fra. En af dem er utryghed og oplevelsen af at være mere udsat i trafikken. Flere cykelstier, bedre belysning og mindre tung trafik nævnes som forhold, der kan betyde, at man i højere grad ville tage cyklen.

    Kilde: Vejdirektoratet

Udvalgte resultater fra undersøgelsen

Danskernes syn på et cykelvenligt samfund:

  • 95% angiver at de er overvejende enige/helt enige i, at det er vigtigt, at Danmark arbejder for at fremme bæredygtig udvikling.

  • 84% angiver, at de er overvejende eller helt enige i, at Danmark bør prioritere cyklisme.

  • At cykling er godt for folkesundheden og mindsker de offentlige sundhedsudgifter (87%), godt for klimaet (87%) og mindsker trængslen (66%) er de mest populære grunde til, at respondenterne er enige i, at Danmark bør prioritere cyklisme

  • Jo yngre man er, desto mere mener man, at cyklen kan gøre en positiv forskel for klima og miljø. Det mener 95% af 18-29 årige mod 82% blandt de 40-49 årige.

  • Signifikant flere i Region Hovedstaden angiver, at cyklen er god for klima og miljø (90%) sammenlignet med gennemsnittet (87%), mens andelen i Region Syddanmark ligger nede på 80%.

Sådan oplever danskerne cykelforhold i eget lokalområde:

  • Tre ud af ti danskere (35%) mener, at der mangler cykelstier der, hvor de bor og færdes. Signifikant flere i Region Nordjylland (50%) og færre i Region Hovedstaden (25%) angiver, at de er overvejende enige/helt enige i sammenlignet med gennemsnittet (35%).

  • Knap hver tredje dansker (29%) oplever, at cykelstierne er i for dårlig stand.

  • Seks ud af ti danskere (59%) er overvejende/helt enige i, at det er trygt at cykle der, hvor de bor.

  • Hver femte dansker (20%) er overvejende uenige/helt uenige i, at det er trygt at cykle der, hvor de bor. I Region Nordjylland er hver fjerde (25%) overvejende/helt uenige i, at det er trygt at cykle der, hvor de bor.

Danskernes ønske om at cykle mere:

  • Fire ud af ti af de ikke højfrekvente cyklister (42%) vil gerne cykle mere, end de gør i dag. 39% kunne det i nogen grad.

  • Signifikant flere blandt de mellemfrekvente cyklister (49%) kunne i høj grad/i meget høj grad tænke sig at cykle mere sammenlignet med gennemsnittet (42%).

Det kan få danskerne til at cykle mere:

  • Blandt de højfrekvente cyklister kunne flere bedre cykelstier (31%), cykelstier i grønne områder (32%) samt færre stop og hindringer på ruten (29%) få dem til at cykle mere.

  • Mænd vil have cykelstier og færre stop for at cykle mere. Kvinder vil have mindre trængsel på cykelstien. Flere mænd (22%) end kvinder (16%) svarer, at flere cykelstier kunne få dem til at cykle mere. Flere mænd (15%) end kvinder (10%) svarer, at færre stop og hindringer kunne få dem til at cykle mere. Omvendt svarer flere kvinder (11%) end mænd (6%), at mindre trængsel på cykelstierne kunne få dem til at cykle mere.

  • Flere i Region Hovedstaden (26%) og færre i Region Sjælland (11%) og Region Syddanmark (11%) svarer, at bedre mulighed for at kombinere cyklen med offentlig transport ville få dem til at cykle mere.

  • 34% af de respondenter, der har angivet bil som primært transportmiddel, er overvejende enige eller helt enige i, at de ville cykle mere, hvis de havde en el-cykel. Det er signifikant flere end gennemsnittet (26%).