Forbrugerorganisationer kritiserer Vejdirektoratet: Operatører får monopol på opladning af elbiler foræret
»Det virker helt tosset«.
Kritikken af Vejdirektoratets udbud af ladestandere er ikke til at tage fejl af.
De to forbrugerorganisationer FDM og elbilforeningen FDEL kommer nu med en kras kritik af Vejdirektoratet for at skabe såkaldte lokale monopoler på opladning.
»Med den ene hånd forsøger man at bekæmpe lokale monopoler gennem bekendtgørelser og regulering, samtidig med at man gennem udbud direkte skaber lokale monopoler,« lyder det fra Rasmus Foged, forperson for politikudvalget i elbilforeningen FDEL.
Han henviser til, at der i Transportministeriets udkast til den nye bekendtgørelse på området stilles krav til operatører af offentlige ladestanderes priser. I udkastet hedder det, at der ved såkaldte “lokale monopoler”, uden at dette i øvrigt defineres yderligere, maksimalt må ydes en rabat på 10 procent af den såkaldte ad hoc-pris til brugere med abonnement.
Dette synes at være Transportministeriets værn mod eller modsvar til, at en ladeoperatør i dag eksempelvis kan tilbyde ubegrænset opladning på en offentlig ladestander for sine egne abonnementskunder, mens den samme operatør kan kræve en høj ad hoc-pris for alle andre, ikke-abonnenter.
MobilityTech er målrettet professionelle, der arbejder med transport- og trafikløsninger. Få tilsendt tilbud
