FDEL: Nej, V og R, ladestandere på alle rastepladser giver ikke mening

Foto : Christian Rantorp

FDEL: Nej, V og R, ladestandere på alle rastepladser giver ikke mening

Regeringens støtteparti og det største oppositionsparti foreslår, at alle rastepladser langs motorvejene skal opstille ladestandere. Men det er ikke der, at de værste flaskehalse i infrastrukturen er, mener elbilforening.

Hvis man vil sælge franske hotdogs, isvafler eller andre fristelser til bilister på langfart på Vejdirektoratets rastepladser, bør det være et krav, at virksomheden stiller ladestandere op til elbiler.

Sådan lyder et af forslagene fra Radikale Venstre og Venstre, som nu går sammen om et politisk udspil, der skal fremme udbredelsen af blandt andet elbiler i Danmark.

Elbilforeningen FDEL mener dog, at partiernes forslag om etablering af ladestandere på alle rastepladser “ikke giver mening”, skriver foreningen i et brev til de to partier. 

»Det vil sprede initiativet for tyndt og forresten være voldsomt dyrt i tilslutning. Ladestationer bør samles på ladepladser med ca. 40 km afstand,« mener FDEL, som til gengæld ønsker hurtigere opladning og bedre tilgængelighed.

Utidssvarende motorvejsladere

Forbrugerorganisationen mener, at der skal være mindst fire udtag på en rastepladsoplader, så der ikke opstår kø, og så skal hver lader være på mindst 150 kW med mulighed for opgradering til 300 kW. Indtil videre er alle de gamle motorvejsladere på 50 kW, hvilket ifølge elbilisterne er utidssvarende og sinker opladningen. Læs mere om udfordringen med opladning på rastepladser i denne artikel.

FDEL mener i det hele taget ikke, at forslagene rammer plet fra et forbrugersynspunkt, lyder det i brevet fra foreningens formand, som i stedet peger på et problem med opladning i de store byer, hvor eltaxaer og delebiler har gjort situationen vanskelig for almindelige elbilister, især dem, der ikke har mulighed for hjemmeladning. 

I de mindre byer og udkantsområder væk fra motorvejsnettet mangler der i den grad tidssvarende infrastruktur, mener foreningen.

Radikale Venstres politiske ordfører Sofie Carsten Nielsen peger ifølge TV2 på, at finansieringen skal findes i energiaftalen fra 2018, hvor der blev afsat 500 millioner kroner til en pulje, der skal fremme grøn transport i årene 2020-2024 med 100 millioner kroner per år.

Flere destinationsladere og lynladere i byerne

FDEL så langt hellere, at nogle af midlerne blev afsat til flere destinationsladere, med en effekt under 22 kW til opladning under parkering, og flere lynladere effekt over 100 kW i de store byer.

Derudover er der ønsket om en "bredbåndspulje" til udrulning af ladeinfrastruktur i områder, hvor etablering af ladestandere ikke lige foreløbig kommer til at ske på kommercielle vilkår.

Med finanslovsaftalen blev det aftalt, at der ikke skal betales elafgift til opladning af elbiler frem til 1. januar 2022. Dette bør ifølge de to partier forlænges i 2022, 2023 og 2024.

Men her så FDEL også gerne, at afgiftsnedsættelsen ville gælde al strøm til transport.

»I dag får kun elbilister, der køber strømmen gennem en udbyder, en indirekte fordel af de reducerede afgifter. Vi ser meget hellere, at processtrømsrabatten kun gælder ladning i det offentlige rum, og at hjemmeladning bliver underlagt rabat på samme måde som elopvarmning«.

Det kunne ifølge foreningen foregå på den måde, at der ved installation af en hjemmelader, udløses en rabat efter registrering i Bygnings- og Boligregistret, så forbrugeren får rabat på den del af strømmen, der overstiger 4000 kWh pr. år.

»Dette fungerer fint for opvarmning, det er enkelt, og det kan umiddelbart overføres til strøm til elbiler. Og vigtigst: Vi binder ikke med lovgivningen forbrugerne til at købe strøm gennem specifikke, private udbydere - rabatten gælder alle«.

Storebælt-rabat kan flytte pendlere til elbil

Til sidst er der storebæltsforslaget, hvor de to partier vil gøre det billigere eller gratis for elbiler at passere Storebæltsforbindelsen. FDEL vurderer, at det godt kan godt flytte nogle langturspendlere fra fossilbil til elbil. 

FDEL mener dog ikke, at plugin-hybrider skal have samme rabat, da dette vil virke mod hensigten.

»Plugin-hybrider kører max. 50-60 km på el og langt mindre på motorvej. Så en langturspendler i en plugin-hybrid kører ikke på el. Hvis disse omfattes af rabatten, vil det blot flytte folk fra tog til (i praksis fossil) bil, hvilket virker mod den grønne omstilling. Bemærk også, at plug-in-hybrider (på nær en enkelt undtagelse) ikke kan hurtiglade, dvs. i praksis er det kun de første kilometer, der kan køres på strøm«.