En løs sættevogn på et godstog forårsagede i 2019 en af de værste togulykker i Danmarkshistorien, da otte passagerer blev dræbt på vej over Storebæltsbroen.
Efterfølgende kom det frem, at medarbejdere i firmaet DB Cargo, der var ansvarlig for godstoget, var vidende om, at der var problemer med løse vogne og ifølge eget udsagn havde orienteret ledelsen, uden at der var sket noget.
Et nyt lovforslag skal sikre, at de ansvarlige sikkerhedsmyndigheder får nys om sådanne henvendelser.
Men forslaget får kritik for snarere at mindske sikkerheden og kriminalisere dem, der indberetter problemer.
»Allerede i dag er det et problem, at der er ansatte, som kan blive pålagt straf ved at dele viden om sikkerhedsproblemer på jernbanen, og det problem bliver væsentlig større med det her lovforslag,« siger Oluf Jørgensen, jurist og forskningschef emeritus ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Illustration: Lasse Gorm Jensen.
Konkret er regeringen i gang med at vedtage en opdatering af jernbaneloven, der indebærer, at hele Transportministeriet og underliggende styrelser bliver undtaget fra at have pligt til at give offentligheden indsigt i ulykker eller forløbere til ulykker på jernbanen.
I dag er det kun ansatte i Trafikstyrelsen, der er pålagt tavshedspligt om indberetninger relateret til ulykker eller advarsler om forløbere til ulykker. Med forslaget vil også ansatte i Banedanmark, DSB, Sund & Bælt og i ministeriets departement være omfattet.
Ytringsfrihed vs. tavshedspligt
Transportministeriet begrunder lovforslaget med, at medarbejdere trygt skal kunne indberette oplysninger om sikkerhedsproblemer uden at frygte for ansættelsesmæssige konsekvenser.
»Der er således tale om en slags whistleblower-ordning for jernbanesikkerhed,« lyder det i en mail til Ingeniøren fra Transportministeriet.
Samme forklaring bliver givet i et notat til Folketinget:
»Såfremt der ikke er fortrolighed om indberetningerne, bliver konsekvensen, at hverken myndigheder, lokomotivførere, virksomhederne eller andre får indsigt i arten eller mængden af de fejl, der begås inden for jernbanedriften, til skade for jernbanesikkerheden.«
Illustration: Flemming Nielsen/Facebook.
Men den udlægning er Oluf Jørgensen ikke enig i. Ved at skærpe tavshedspligten knægter man samtidig ytringsfriheden, fremhæver han.
»Det er meget besynderligt, at lovforslagets bemærkninger argumenterer for, at hemmeligholdelse vil sikre information. Ansatte skal selvfølgelig kunne indberette sikkerhedsproblemer, uden at deres identitet bliver afsløret over for arbejdsgiveren, men det kan man allerede i dag. Der er ingen grund til hemmeligholde selve indholdet i advarslerne.«
Ansatte i blandt andet DSB og Banedanmark får ifølge ham pligt til at hemmeligholde sikkerhedsproblemer, som er indberettet, uanset om der bliver gjort noget ved problemerne eller ej. Det gælder også i tilfælde, hvor de ansatte i de offentlige trafikselskaber selv er afsender på indberetningerne.
»Konsekvensen kan blive, at hverken myndigheder, lokomotivførere eller andre får indsigt i sikkerhedsproblemer. Min vurdering er, at det af hensyn til trafiksikkerheden er meget vigtigt at fastholde ytringsfrihed for ansatte,« siger han.
Sikkerhed koster penge
Tidligere sikkerhedschef i DSB, Thomas Albøg Olsen, er også kritisk over for bestemmelsen om tavshedspligt.
»Efter min opfattelse bygger det på en naiv antagelse om, at jernbanevirksomheder og ansatte i højere grad vil indberette hændelser, hvis hændelsens natur hemmeligholdes for offentligheden. Det tror jeg ikke på,« siger han.
»Tværtimod. Sikkerhed koster penge, og det tilskynder til, at der tages chancer i virksomhederne, hvis risikoen for dårlig omtale i offentligheden er ikke-eksisterende.«
Den tidligere sikkerhedschef undrer sig over, at der ikke kan være samme åbenhed som for vejtrafikken.
»Oplysninger fra vejtrafikken hemmeligholdes ikke. Enhver kan ved to klik på internettet få adgang til oplysninger om det seneste døgns hændelser og ulykker i døgnrapporterne fra Politiet,« siger Thomas Albøg Olsen.
Ifølge § 78 i jernbaneloven har offentlige og private virksomheder på området pligt til at underrette Trafikstyrelsen ’om ulykker og forløbere for ulykker samt sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder på jernbaneområdet’.
Iflg. loven har ansatte i offentlige og private virksomheder pligt til at give virksomheden besked, hvis de har kendskab til sådanne. De ansatte kan desuden give Trafikstyrelsen besked.
Jernbanelovens § 78, stk. 4 pålægger ansatte i Trafikstyrelsen ansvar efter straffelovens §§ 152-152e, der kan give op til seks måneders fængsel, til at hemmeligholde indberettede oplysninger ’om ulykker og forløbere for ulykker samt sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder på jernbaneområdet’.
Et lovforslag lægger op til at udvide kredsen, der er omfattet af strafpålagt tavshedspligt fra ”i Trafikstyrelsen” til ”på hele Transportministeriets ressortområde”.
Ifølge Jesper Olesen, jurist og formand i ngo’en Transparency International Danmark, kan det godt forsvares at udvide kredsen, der er omfattet af tavshedspligt.
»Jeg kan komme i tanke om flere eksempler på jernbaneområdet, hvor det er vigtigt, at dem, der skal indberette, kan være sikre på, at det sker i fuld fortrolighed,« siger han.
»Af hensyn til jernbanesikkerheden er det for eksempel vigtigt, at personer kan komme med indberetninger om tilfælde, hvor de måske selv har et ansvar, uden at de skal frygte for konsekvenserne.«
Men han synes, at forslaget svinger med for stor en hammer.
»Jeg kan ikke se, hvorfor ministeriets departement, der skal servicere politikerne, skal pålægges tavshedspligt. Man må gå ud fra, at oplysningerne er blevet behandlet i tilsynet. Hensynet til sikkerhed kan ikke bære fortrolighed i forhold til det politiske niveau. Så jeg ville skære transportministeriets departement fra kredsen, der er omfattet,« siger Jesper Olesen.
Ministerium: Der vil fortsat være åbenhed om ulykker
Overfor både Folketinget og Ingeniøren afviser Transportministeriet, at offentligheden i fremtiden vil få adgang til færre informationer, selvom kredsen, der bliver omfattet af tavshedspligt, udvides markant.
Ministeriet skriver i en mail, at de indberettede oplysninger allerede kan undtages efter gældende regler og praksis i offentlighedsloven.
»Så der er som udgangspunkt ikke dokumenter/materiale, som medier og/eller politikere i dag kan få indsigt i, som de ikke kan få indsigt i efter lovforslagets vedtagelse.«
Det er dog alligevel nødvendigt at skærpe loven for at fjerne usikkerheder, lyder begrundelsen.
»Lovforslaget vil medføre, at det hjemmelsmæssige grundlag forbedres, så det fremadrettet er klart og tydeligt, at Trafikstyrelsen og andre organisationer kan afvise udlevering af oplysninger om indberetninger om ulykker og forløbere for ulykker samt sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder på jernbaneområdet,« skriver ministeriet.
Også denne fremstilling af forslaget er Oluf Jørgensen kritisk over for. Han stiller sig meget tvivlende over for, at offentlighedsloven, som han har forsket i gennem adskillige år, kan anvendes på den måde, som departementet påstår.
»Offentlighedens adgang til oplysninger om ulykker og sikkerhedsmæssige problemer ved jernbanedrift bliver med forslaget kraftigt forringet,« siger han.
Fagforbund er tryg ved opdatering
Dansk Jernbaneforbund, der repræsenterer blandt andet lokomotivførere, har valgt ikke at gøre indsigelser mod den udvidede tavshedspligt, da den ifølge forbundet vil forbedre sikkerheden.
»Der er fortsat mulighed for, at personer, der beskæftiger sig med jernbanesikkerhed, sikres adgang til oplysningerne. Dette tolker vi på den måde, at vi som forbund samt de af vores tillidsfolk, der arbejder med jernbanesikkerhedsspørgsmål, stadig vil kunne få adgang til relevante oplysninger,« siger næstformand Ebbe Drögemüller.
Illustration: Havarikommissionen.
Men det kan forbundet ikke være sikker på ifølge Oluf Jørgensen.
Han peger på, at der i jernbaneloven er en mulighed for at orientere sikkerhedspersonale, men ikke en pligt, og det er ikke specificeret tydeligt, hvem der skal defineres som sikkerhedspersonale.
»Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at oplysninger alene må videregives til personer, der er beskæftiget med sikkerhedsrelateret arbejde ved jernbaner. Dette kriterium er ikke nærmere defineret, og jeg ved ikke, hvor mange af jernbaneforbundets medlemmer, der vil få oplysninger. Formentlig nogle, men næppe alle 10.000 medlemmer.«
I sidste ende er det et spørgsmål om tillid, når Folketinget skal tage stilling til lovforslaget.
»Hvis man har 100 procent tillid til dem, der skal håndtere indberetninger, så er der ikke noget at være nervøs for, men er der bare en flig af tvivl, fordi de også er mennesker, som kan være påvirkede af hensyn til forrretning, økonomi og tid, så vil jeg være bekymret,« siger Oluf Jørgensen.
Opdateringen af jernbaneloven skal til afstemning i Folketingets transportudvalg i næste uge. Flere partier, herunder Enhedslisten, SF og Konservative, er kritiske overfor planerne om at udvide tavshedspligten.
Enhedslisten har stillet forslag om at droppe den del, der har at gøre med tavshedspligten.
»Jeg finder det ikke velbegrundet at udvide tavshedspligten til at omfatte hele Transportministeriets område (inkl. selvstændige statsejede virksomheder). Tværtimod vil det begrænse offentlighedens indsigt i begivenheder på hele trafikområdet,« skriver partiets transportordfører Jette Gottlieb.
