Elbilister savner fokus på pris og betaling i aftale om ladestandere

Foto : Christian Grunert Rantorp

Elbilister savner fokus på pris og betaling i aftale om ladestandere

Der stilles ingen krav om, hvad ad-hoc-opladning må koste, i den politiske aftale aftale om 50 millioner kroner til ladestandere. Elbilforening mener, at prisen for at lade skal være et konkurrenceparameter ved tildeling af støtte.

En lang række partier er, som vi skrev mandag, blevet enige om at afsætte en pulje på 50 mio. kr. til udbredelse af ladeinfrastruktur til elbiler og varebiler. Og hos elbilforeningen FDEL bliver aftalen da også taget godt imod, fortæller formand Anna Hilden, som blandt andet hæfter sig ved, at der er tale om en bred aftale, der, hvis den udmøntes rigtigt, “vil bidrage til at nedbryde barrierer for udbredelse af elbiler”.

Læs også: Politisk flertal stiller krav om nemmere betaling ved ladestandere: Clever arbejder på kreditkort-løsning

»Kravet om enkel ad-hoc-opladning og aftalepunktet om at analysere priserne på opladning viser, at politikerne er opmærksomme på de udfordringer, elbilisterne oplever m.h.t. praktisk og prismæssig tilgængelighed af de offentlige ladere,« siger hun.

Aftaleteksten er dog ikke særlig specifik, mener FDEL. Foreningen savner en nærmere definition af, hvordan aftalens krav om enkel ad-hoc-opladning skal opfyldes. Samtidig stilles der ingen geografiske grav - ud over, at puljen deles i tre, én til motorveje, én til byer, og én til "uden for byerne", og ej heller krav om, hvad ad-hoc-opladning må koste.

Krav til geografi og betalingsform

Det bliver derfor op til Vejdirektoratet at konkretisere aftalen i form af en bekendtgørelse, og her er det FDEL’s håb, at en sådan bekendtgørelse vil stille klare krav til geografi og betalingsform ved ad-hoc-opladning.

»Endelig viser aftalens punkt vedr. analyse af prisstruktur m.v., at politikerne er opmærksomme på problemerne med høje priser på ad-hoc-opladning. I tråd med dette mener vi, at prisen på ad-hoc-opladning skal være et konkurrenceparameter ved tildeling af støtte,« siger Anna Hilden.

Som vi skrev mandag skal ansøgere for at få fingre i puljemidlerne forpligte sig til at sikre såkaldt “lige adgang for alle elbiler, så ad hoc-opladning bliver lige så enkelt som abonnementsopladning”. Afdelingsleder Andreas Egense fra Vejdirektorat sagde i den forbindelse, at Vejdirektoratet ikke i forvejen har lagt sig fast på, hvordan ansøgerne bedst lever op til krav.

Hos FDEL frygter man derfor, at det skal overlades til ansøgerne at byde på placeringer og tekniske løsninger. 

»Men det er ikke en god idé, da brugernes behov dermed ikke vil blive tilgodeset i tilstrækkeligt omfang,« siger Anna Hilden, som nu er indkaldt til møde hos Vejdirektoratet for at drøfte foreningens bekymringer.

Andreas Egense fastholder, at han og kollegerne endnu ikke har taget stilling til, hvordan ansøgerne forventes at leve op til kravet om enkel ad-hoc-opladning. Det er heller ikke sikkert, at Vejdirektoratet kommer til at tage stilling til det, siger han. 

»Vi vil bede ansøgerne om at redegøre for, hvordan de vil sikre, at der bliver tale om let adgang, og hvordan det kan være på plads allerede fra dag 1. Der er risiko for, at vi lægger nogle unødige begrænsninger ned over de løsninger, ansøgerne kan byde ind med, hvis vi allerede nu lægger os fast på alt for firkantede krav«.

Men risikerer I så ikke at tildele penge til noget, som kan vise sig ikke at være gennemtestet?

»Vi beder ansøgerne om at beskrive, hvilken løsning de vil benytte for at sikre en lige adgang. Det kan eksempelvis være nogle af de løsninger, som FDEL nævner. Det kan også være, at der er nogle helt andre, men tilsyneladende meget overbevisende løsninger, der samtidig kan fungere fra dag 1. Og det kan vi så forholde os til. Men tvinger vi ansøgerne til at benytte bestemte løsninger, så kan vi blive afskåret fra noget, der ellers ville have været en god løsning«.

Så der er en risiko for, at elbilister bliver forsøgskaniner? 

»Det mener jeg ikke. Der er jo et kriterium, at støtten skal give mest mulig ladeinfrastruktur for pengene. Så vi vil ikke kaste mange millioner efter et eksperiment, som måske ikke virker. Jeg tror på den måde ikke, at der nogen konflikt mellem os og FDEL. Vores mål er det samme, nemlig at sikre lige adgang for brugerne. Spørgsmålet er bare, hvor stramme rammer vi lægger os fast på fra start af, allerede inden høringsfasen er på påbegyndt. Og FDEL og andre interessenter opfordres jo til at komme med forslag«.

Tæt på rentable projekter

Uden geografiske krav risikerer Vejdirektoratet ifølge FDEL, at der kun vil blive ansøgt om projekter, der er tæt på rentable og derfor sandsynligvis alligevel ville være blevet til noget. De områder, hvor driften vil være mindre rentabel, vil dermed stadig ikke blive hjulpet, og puljemidlerne vil være spildt, mener Anna Hilden.

»Hos FDEL mener vi specifikt, at midlerne til ladere "uden for byerne" skal gå til ladere ved knudepunkter på hovedvejsnettet og til ferieområder. Eksempler kunne være omfartsvejen ved Viborg, hvor tre hovedruter krydses, og ferieområderne ved Blåvand«.

FDEL ser desuden gerne, at der stilles krav om, at elbilisterne kan betale for at benytte laderne med en såkaldt velfungerende app. Her foreslås det endvidere, at der skiltes på lokationen med oplysninger om, hvilken app der skal benyttes, så den kan downloades på stedet. Og så skal den tekniske løsning virke fra dag ét.

Det skal ifølge FDEL også være et krav, at man skal kunne bruge én af de gængse, internationale roaming-løsninger, og her nævnes løsninger som Plugshare og Shell New Motion.

Til gengæld mener elbilisterne ikke, at betaling med kreditkort er afgørende, da løsningen kan vise sig bekostelig. Samtidig viser praksis, at der kan være store problemer med at få det til at virke, hvilket bekræftes af de kilder, MobilityTech har talt med.

Ansøger kan nægtes støtte

Andreas Egense, hvordan sikrer I jer, at der ikke bliver givet støtte til projekter, der måske ville være blevet til noget alligevel, og hvor prisen for at lade ad hoc er lige så høj, som på andre af ansøgerens ladestationer?

»Det skal vi have undersøgt nærmere. For måske er det ikke så enkelt. Min opfattelse er, at markedet i dag er baseret på abonnementsordninger, og der er blandt andet abonnementer med flat rate-løsninger. Skal det så være sådan, at den pågældende aktør, for at få støtte, skal sætte særskilte ladestandere op, hvor abonnenter så ikke kan lade gratis, fordi der skal være samme pris for alle? Det giver blot nogle andre problemer, og det vil måske betyde, at den pågældende aktør ikke ønsker at søge penge fra puljen. Så vi skal nøje overveje, hvordan vi sikrer økonomisk lige adgang til ladestanderne,« siger Andreas Egense og tilføjer: 

»Men selvfølgelig skal vi forholde os til, om der er tale om ladeinfrastruktur, der ville være blevet opført under alle omstændigheder. Og er det tilfældet, så kan det ligge til grund for, at den pågældende ansøger ikke får støtte«.