DSBs backup-plan til førerløse S-tog: Går det galt, kan der installeres førerkabine

DSB foreslår at gå allerforrest i den teknologiske udvikling, når S-togene ifølge en politisk beslutning fra 2017 skal køre førerløst om mindre end 10 år.

Det bliver nemlig for dyrt at indhegne banen og indføre perrondøre. Derfor vil togselskabet i stedet forhindre kollisioner med et hidtil uprøvet samspil mellem akustisk detektion langs sporene og sensorer forrest på togene.

Løsningen bliver endnu mere unik af den komplekse 170 kilometer lange S-bane, som bevæger sig gennem både natur og by, og hvor tog med en topfart på 120 kilometer i timen bevæger sig hurtigere end andre bybaner.

Men det har simpelthen ikke været muligt at finde en samlet løsning på udfordringen, og derfor er DSB nødt til at kombinere »kendte og ikke-velafprøvede løsninger og påtager sig en rolle i design og test heraf«.

Hos flere eksperter, som ing.dk har talt med, rejser den formulering advarselsflag i kølvandet på IC4-skandalen og ikke mindst Banedanmarks uheldige udrulning af de nye signaler.

Men DSB har en robust plan, mener DSB's direktør for strategi og togmateriel, Jürgen Müller, som har ansvaret for automatiseringen af S-tog.

»Vi er meget klar over at det her vil kræve en masse fintuning og tilpasning til konteksten. Og derfor har vi indlagt en meget lang testperiode til et proof of concept,« siger han.