Derfor vælger vi transportform, som vi gør

Hvorfor er det egentlig sådan, at nogle af os vælger offentlig transport, mens andre foretrækker bilen eller cyklen? Det har Movia undersøgt i en omfattende antropologisk analyse. Svaret er ikke enkelt, men analysen peger på, at den kollektive transport kan blive mere attraktiv for flere – uden at øge serviceniveauet.
Brødtekst

Når vi undersøger, hvordan borgerne bruger den kollektive transport, så kan vi se, at de ikke bruger den så meget, som de med fordel kunne gøre når vi ser på rejsetid, hvad det koster, hvordan vores transportform bidrager til klima og miljø, og på vores egen sundhed. Det store spørgsmål er, hvorfor borgerne vælger at transportere sig, som de gør – også når valget er irrationelt. Hvis vi forstår, hvad der driver vores valg af transportform, og hvad der former vores vaner, kan vi også være med til at ændre på dem. Det har Movia undersøgt i et kvalitativt brugerstudie baseret på antropologisk metode.  

Vi har allerede i dag meget kvantitativ data i den kollektive transport. Rejsekortdata viser noget om, hvordan folk rejser, søgedata fra Rejseplanen viser noget om, hvor folk gerne vil hen, og vi tæller passagerer i busser og lokaltog, så vi ved noget om, hvor der rejser flest, hvornår. Med den nye analyse har vi ved at ændre metode fået bygget et ekstra lag af viden ovenpå de mange kvalitative og kvantitative data, vi allerede havde. Så hvor man f.eks. via et spørgeskema kan se, om respondenter svarer, at de spiser økologisk, vil en antropolog gå med hjem i folks køkken, åbne køleskabet og se, hvad der rent faktisk ligger derinde. Det er det samme, vi har gjort med denne analyse.

Der er mange konklusioner i analysen, men væsentligst er nok følgende:

Nye busruter kræver nye mentale kort

Alle er udstyret med et indre mentalt kort – og det er vores opgave som udbydere af kollektiv transport at udvikle dette mentale kort, så kunderne får mest muligt ud af den service, vi har på hylden. Vores indre mentale kort er unikt og spiller en afgørende rolle for, hvordan vi vælger at transportere os fra et sted til et andet, og også for, hvordan vi håndterer uforudsete hændelser og omlægninger i den kollektive transport. Man bruger sit eksisterende mentale kort til at forstå det nye. Så når vi laver om på den måde busser og tog kører på, fjerner noget service, som kunderne er vant til, og tilbyder noget nyt og bedre, så krøller vi folks mentale kort sammen.

Den viden har vi i Movia brugt konkret i forbindelse med Cityringens åbning til sommer, hvor vi tilpasser busserne til de mange nye metrostationer og store skiftesteder. Når vi får nye rejseveje under jorden, skal vi også rejse på nye måder over jorden, og det betyder, at mange buslinjer skal køre nye steder hen. Vi kalder det Nyt Bynet. Det er en stor omlægning af busserne, men det er også en meget stor omlægning af kundernes mentale kort. Pludselig kan man f.eks. ikke regne med, at linje 1A kører derhen, hvor den plejer. Og derfor er det vigtigt, at vi er ude med information til borgerne i meget god tid, og at vi tilrettelægger informationsindsatsen på en sådan måde, at den langsomt og sikkert bidrager til at bygge nye mentale kort hos kunderne. Derfor har vi i Movia gjort en del af ud af at vise, hvordan det nye bliver. Vi har lavet et styrket kortmateriale med de nye busruter og stop på, når Nyt Bynet træder i kraft, som samtidig viser, hvilken rute buslinjen kører i dag. Og senest har vi i marts lanceret en Nyt Bynet version af rejseplanen, så man kan allerede nu – et halvt år inden Cityringen åbner og Nyt Bynet træder i kraft kan vise borgerne deres nye rejseveje.

Skift mellem transportformer føles som kontroltab

Movias analyse af transportbehov peger også på, at passagerne oplever skiftet mellem bus, tog og metro som et kontroltab – en såkaldt ”black box”, hvor det er uklart, hvordan man bedst håndterer situationen. Og det har vores kunder forskellige strategier for at løse. Nogle lægger ekstra tid ind til den samlede rejse for at tage højde for det uforudsete, mens andre løbende søger information og hjælp. Hos Movia omsætter vi viden fra analysen til at skabe større sammenhæng mellem transportformer, og give mere information og anvisninger undervejs på rejsen. Vi investerer rigtig mange ressourcer i at udvikle Rejseplanen sammen med de øvrige trafikselskaber i Danmark, ligesom vi i vores sjællandske kundesamarbejde – Din Offentlige Transport – er i gang med at forbedre kvaliteten i vores data om skift mellem bus, tog og metro, så de rigtige gangafstande og placeringer fremgår på kortet, når man slår op i Rejseplanen.

Det fremgår også af analysen, at mobilitet ikke nødvendigvis handler om at komme hurtigst frem, men at det er lige så afgørende at nå frem til det forventede tidspunkt. Det handler om, at det rører ved vores selvopfattelse, hvis vi kommer for sent. For her viser analysen, at vi generelt ikke bryder os om at spilde andre menneskers tid, og derfor er der rigtig meget på spil, når vi i den kollektive transport forsinker folk, fordi vi selv er forsinkede. Blandt andet derfor har det været meget vigtigt for Movia at give liveopdateret trafikinformation, så kunderne får besked med det samme, hvis vi hænger fast i trafikken. I stedet for at spejde efter en bus, som hænger fast i trafikken, får kunden besked med det samme. Og dermed også kontrollen med situationen tilbage, så man hurtigt kan træffe beslutning om at finde en anden måde at komme frem på.

Vi skal være bedre til at fortælle om værdien ved offentlig transport

Den sidste store konklusion fra analysen handler om økonomi. For økonomi skal ikke nødvendigvis forstås som kroner og ører, men snarere som den oplevede værdi. Når man vælger transportform, er det med andre ord den samlede oplevede værdi, der tæller, og om man alt i alt synes, at ens transportvalg er pengene værd. Bilen har en højere oplevet pålidelighed end kollektiv transport på trods af trængsel på vejene og ofte billigere priser i den kollektive transport. I Movia retter vi derfor opmærksomheden mod at fremhæve den kollektive transports fordele på en måde, som taler til den oplevede værdi. Kø, færdselsuheld, hidsig trafik, parkeringsbøvl og muligheden for at tage en ekstra øl til påskefrokosten er alt sammen noget, der ifølge analysen vil kunne skubbe nogen til at træffe andre transportvalg.

Analysens hovedkonklusioner kan læses i en kortere form i udgaven "Hvorfor transporterer vi os, som vi gør?" som ligger på moviatrafik.dk

Indlægget har også været bragt i mediet Trafik og Veje.

Nævnte firmaer

Fakta om undersøgelsen
  • I alt er der gennemført 64 interviews i perioden fra 15. november til 20. december 2017 fordelt på både hyppige brugere, lejlighedsvise brugere og ikke-brugere af bus og lokaltog.
  • Interviewpersonerne varierer i forhold til alder, bopæl, nuværende transportvalg og køn.
  • 15 af informanterne har bopæl i København, 17 i forstæderne, 15 i en stationsby og 17 i lankommuner
  • 43 af informanterne har deltaget i en fokusgruppe, 11 har deltaget i interviews, og der er blevet gennemført 10 såkaldte go-alongs, hvor intervieweren følger passageren på deres tur i den kollektive transport.
  • Analysen er udført af Alexandra Instituttet for Movia.