Danmarks første free flow-betalingsanlæg fylder ét år

Foto : Sund & Bælt

Danmarks første free flow-betalingsanlæg fylder ét år

Kørselsafgifter er højt på den politiske dagsorden. I Frederikssund er de allerede indført. Læs her, hvordan det fungerer.
Brødtekst

Et år efter åbningen af Kronprinsesse Marys Bro må den største historie vel sagtens være, at så få vælger at benytte den og i stedet vælger den gamle forbindelse, Kronprins Frederiks Bro fra 1935. Ikke mindst fordi den gamle forbindelse fortsat er gratis at benytte.

En anden og nok så central historie er dog også, at den nye forbindelse markerer lidt af en milepæl i brugen af kørselsafgifter i Danmark. 

Brobizz, PayByPlate og senest Fjordpay: Sund & Bælt har efterhånden fuld plade i et spil road pricing-bingo, og som en rød tråd i udviklingen ser man betalingen foregå mere og mere automatisk og i det skjulte.

Fjordforbindelsen, Sund & Bælt
Illustration: Christian Rantorp

Billede fjernet.

Farvel til bommene
 

I tilfældet Fjordpay på den nu 1 år-gamle broforbindelse er der sagt helt farvel til bommene, med hvad der bliver kaldt Danmarks første Free Flow-betalingsanlæg. 

Så hvordan betales der så for en tur over den nye bro? Svaret er, at det behøver bilisten end ikke tænke over. Turen registreres automatisk. Betaling kan sågar vente, til bilisten atter er hjemme foran computeren, hvor han eller hun kan vente op til fem dage med at betale. I det tilfælde betales der 1 krone i administrationsgebyr, som lægges oven i prisen. 

Går der længere tid, kommer regningen med posten, og gebyret stiger til en 20’er.

Betalingsanlægget på Kronprinsesse Marys Bro, også kendt som Fjordforbindelsen Frederikssund, er udstyret med såvel nummerpladegenkendelse som Brobizz-aflæsere, som man kender det fra Storebæltsforbindelsen. Derudover er der sat avancerede VDX-sensorer op, som blandt andet er i stand til at skelne mellem køretøjstyper. 

Sensoren kan trods bilernes høje fart på motortrafikvejen tage 3D-billeder af flere kørebaner på én gang, og på den måde detektere og profilere bilerne i realtid, hvilket vil sige, at køretøjets højde, længde, og bredde kan måles, og som led i klassificeringen af køretøjet kan der også tælles hjulaksler med udstyret, som er udviklet af Kapsch.

Kapsch
Illustration: Christian Rantorp

Billede fjernet.

Billede fjernet.»De stereoskopiske kameraer sørger for, at et køretøj, som foretager et vognbaneskift i sidste sekund før passagen, stadig opfanges af kameraet,« fortæller Ole Lykke Christensen, vicedirektør hos Sund & Bælt. 

Træfsikkerheden fejler ikke noget, oplyser Sund & Bælt. Ratioen for registrering af passage for juli måned lå på 99,83 procent, heraf lå identifikation af nummerplade på 99,99 procent.

»For os er opgaven en lidt anden her på Fjordforbindelsen Frederikssund, end den er på eksempelvis Storebælt, fordi du ikke har bommene. På Storebælt er der derfor et behov for en større grad af trafikledelse da kunder skal hjælpes umiddelbart, hvis de ikke har et gyldigt betalingsmiddel, mens du på Fjordforbindelsen har en efterbehandling og efteropkrævning af kunder, som ikke har et abonnement,« forklarer Ole Lykke Christensen.

Som vi skrev tidligere på året, står Sund & Bælt også bag håndhævelsen af miljøzonerne i de større byer, hvor ANPR-kameraer holder øje med, om kravene til de dieseldrevne tunge køretøjers og varebilers udledning af partikler bliver overholdt.

Afgift på lastbiler

Et næste skridt for anvendelsen af kørselsafgifter i Danmark kunne meget vel være, at miljøzonerne og håndhævelsen af samme også ville gælde personbiler, som blev pålagt en afgift for at køre i zonerne. Et tiltag som dette kan håndteres med det nuværende udstyr.

Øverst på dagsordenen lige nu er dog kørselsafgifter for lastbiler, som regeringen vil pålægge CO2-differentierede kilometerbaserede vejafgifter som led i sit udspil til en aftale om fremtidens bilbeskatning.

Spørgsmålet er så nu, hvilken type udstyr der skal til, og hvor mange master man kan nøjes med at sætte op for at håndhæve det.

Fjordforbindelsen
Illustration: Christian Rantorp

Billede fjernet.

Billede fjernet.Billede fjernet.Ole Lykke Christensen vurderer, at 6-7 stationære portaler ved trafikale knudepunkter i Danmark, som eksempelvis Storebælt, vil være tilstrækkeligt. De skal dog suppleres med et antal  køretøjer med ANPR-kameraer og DSRC-læsere som også anvendes på Fjordforbindelsen.

Hvad CO2-differentieringen angår, bliver det lidt mere kompliceret, vurderer han. 

»Der vil det være nødvendigt at indhente data fra de enkelte landes motorregistre. De vil formentlig skulle suppleres med oplysninger fra bilfabrikanterne, da CO2 ikke fremgår af ret mange motorregistre, men EU-kommissionen har et stort ønske om at ændre på dette,« siger Ole Lykke Christensen.

Teknik afhænger af takstmodel

Masterne som de tager sig ud på Fjordforbindelsen, vil måske derfor heller ikke være de samme i forbindelse med håndhævelsen af en lastbil-afgift. Der vil nemlig ikke være behov for den samme grad af klassifikation, som man opnår med Fjordpay-masterne, hvor det er nødvendigt at kunne skelne meget præcist mellem biler og lastbiler af hensyn til forskellige takster. 

»Det afhænger af, om man fra politisk side ønsker en eller anden form for klassifikation. Men hvis du som i Østrig gerne vil prisdifferentiere baseret på antallet af aksler, så er det nødvendigt med udstyr, der som på Fjordforbindelsen kan holde øje med akslerne. Takstmodellen har altså, hvordan den end måtte se ud, stor indflydelse på den tekniske løsning«.

For at kunne håndhæve den nye afgift som en kilometerbaseret afgift, er det nødvendigt med en GPS-boks i lastbilen, i stil med Eurobizz fra BroBizz A/S, forklarer Ole Lykke Christensen. 

»Alternativet vil være, at der skal sættes op mod 400 master op for at kunne dække motorvejsnettet alene«.

Men tilbage til antallet af brugere: Knap 13.143 betalende biler i gennemsnit på et hverdagsdøgn var, hvad man regnede med i Fjordforbindelsens åbningsår. Gennemsnitlig døgntrafik viste sig i årets første syv måned at ligge på blot 2673 biler. 

At det er svært at betale for passage, er næppe en del af forklaringen.