Danmark mangler nyt mål for trafiksikkerhed: FN foreslår 50 procent færre dræbte inden 2030 og 30 km/t i byerne

Foto : abscent/Bigstock

Danmark mangler nyt mål for trafiksikkerhed: FN foreslår 50 procent færre dræbte inden 2030 og 30 km/t i byerne

Arbejdet med at få Færdselssikkerhedskommissionens næste 10-årige handlingsplan på plads går i gang i den kommende måned. Samtidig nævner ny FN-erklæring fartkontrol og lavere hastighed i byerne som mulige værktøjer i kampen mod dødsulykkerne.

Intet tyder på, at Danmark vil indfri målet om maksimalt 120 dræbte i trafikken i 2020, som ellers var målsætningen i Færdselssikkerhedskommissionens seneste nationale handlingsplan

Målet blev fastsat i 2013, og inden årets udgang ventes Danmark og den nye kommission at have fastsat et nyt. Spørgsmålet er, hvad det skal være, og hvordan man agter at nå målet?

Transportminister Benny Engelbrecht (S) deltog i forrige uge på en international FN-konference om trafiksikkerhed i Stockholm, hvor der efterfølgende blev udarbejdet en erklæring, den såkaldte Stockholm-erklæring, hvor det fremgår, at landene har et fælles ansvar om at reducere antallet af trafikdræbte med 50 procent inden 2030.

Kun USA har nægtet at underskrive erklæringen, med henvisning til blandt andet paragraf 8 i dokumentet, om “at fremme højere niveauer af fysisk aktivitet såsom gåture og cykling samt at integrere disse med brugen af offentlig transport for at opnå mere bæredygtighed”.

Danmark har dog skrevet, også den del der vedrører, at “medlemsstaterne opfordres til at bidrage til at reducere antallet af trafikdræbte med mindst 50 procent fra 2020 til 2030”, samt at have fokus på hastighedskontrol og sikre 30 km/t “som den maksimale kørehastighed på vejene i områder, hvor sårbare trafikanter og køretøjer ofte blandes”.

Læs også: Flere europæiske byer har succes med at sænke hastigheden til 30 km/t

Ingen lavthængende frugter

Ifølge Mogens Kjærgaard Møller, som er administrerende direktør for Rådet for Sikker Trafik, gentager Stockholm-erklæringen i store træk de målsætninger, Danmark allerede har lagt sig fast på i EU-regi. Men når vi taler om at halvere med 50 procent, bliver spørgsmålet, hvilket tal der skal være udgangspunktet, siger han.

»Vi ligger allerede pænt placeret i statistikkerne sammenlignet med andre lande. Det er en drøftelse, som jeg forventer, at vi som noget af det første skal have i den nye Færdselssikkerhedskommission«.

Kommissionen har sit første møde i marts, og i den forbindelse har MobilityTech talt med kommissionens nye formand Andreas Sttenberg (R) og næstformand Kristian Pihl Lorentzen (V), som du kan læse her.

Mogens Kjærgaard Møller mener, at der er brug for en bred palette af tiltag, hvis vi skal sikre, at ulykkestallene nedbringes frem mod 2030, så som flere politikontroller, kampagner, bedre veje og mere sikre biler. 

»Men der er ingen lavthængende frugter. Det er det lange, seje træk, der skal til«.

»Der er mange forskellige årsager til, at uheldene forekommer. Men vi skal fortsat have fokus på trafikanternes adfærd, herunder uopmærksomhed, når vi sammen med resten af Færdselssikkerhedskommissionen skal have fastsat en ny målsætning senere på året. 9 ud af 10 trafikulykker skyldes nemlig ulovlig eller uhensigtsmæssig adfærd i trafikken,« siger Mogens Kjærgaard Møller.

Selvom Danmark i forvejen er godt med, når det kommer til trafiksikkerhed, mener transportminister Benny Engelbrecht, at der stadig er grundlag for at blive bedre, siger han i en pressemeddelelse fra ministeriet.

»Vi skal hele tiden arbejde på at gøre det mere sikkert at færdes i trafikken. Derfor ser jeg frem til at deltage i FN-konferencen, hvor jeg forventer at få en lang række inputs med hjem fra mine ministerkollegaer i vores nabolande, så vi kan blive klogere på, hvordan vi kan sætte ind for at forbedre trafiksikkerheden,« lød det fra transportministeren forud for konferencen i forrige uge.

Sikkert system skal forhindre dødsulykker

Konferencen var den tredje af sin slags og medsponsoreret af FN’s sundhedsagentur, World Health Organisation. Når Danmark deltager, er det som et foregangsland, hvorfor mange tiltag i erklæringen allerede er fast praksis, siger chef for Trafiksikkerhed og Cykling i Vejdirektoratet Marianne Steffensen, eksempelvis førnævnte paragraf 8. 

»Lavere hastigheder i byerne er noget, mange danske kommuner allerede har fokus på, ikke kun på grund af trafiksikkerhed, men fordi det kan give et andet byliv og et andet byrum«. 

Dokumentet åbner desuden op for en diskussion af, hvad trafiksikkerhed er, og hvem der har ansvar for at sikre det, siger Marianne Steffensen. Eksempelvis når vi taler om uopmærksomhed. Er det den rejsendes egen skyld eller systemets skyld? Burde man have nogle veje og et system, der gør, at selv hvis en bilist bliver uopmærksom, og bliver impliceret i en ulykke, vil han eller hun ikke blive dræbt eller komme slemt til skade. 

»Et sådan 'safe system' er blandt andet udgangspunktet i Sverige, hvor de sammenlignet med Danmark gør brug af flere midterautoværn. Et andet eksempel er, at hastigheden, som det nævnes i dokumentet, sættes ned til 30 kilometer i timen«.

Manglende hastighedszoner og flere biler 

Direktør i Cyklistforbundet Klaus Bondam mener også, at hastighedszoner i byerne bør udbredes som et tiltag i forhold til at forebygge cykelulykker. Derudover bør ISA-teknologien, Intelligent Hastigheds Assistent, være standard i alle biler, så bilerne genkender skilte og tilpasser hastigheden automatisk, og bilisten bør ifølge Klaus Bondam ikke have mulighed for at ignorere systemets anbefaling.

Derudover nævner Klaus Bondam, at kommuner skal have lettere adgang til at begrænse biltrafikken – og hastigheden – i byområder.

Og selvom målet ikke ser ud til at blive indfriet, er der ifølge Klaus Bondam ikke noget, der er gået galt i forhold til den hidtidige nationale handlingsplan. Men bilejerskabet er steget, hvilket kan have spillet ind på tallene, mener han.

»Det er altid fint at sætte sig nogle mål – og så foretage en analyse, hvis noget ikke lykkedes. Men der er sket en markant vækst i bilejerskabet, blandt andet også på grund af nedsættelsen af registreringsafgiften, og så er hastigheden øget på mange strækninger, inklusiv på landevej,« siger Klaus Bondam, som også peger på en kulturel ændring, der i langt højere grad sætter individet og dets behov meget højere end fællesskabet.

Når erklæringen fra FN nævner fartkontrol er det ifølge Marianne Steffensen også med henvisning til bilens eget udstyr. Det bliver således også op til bilproducenterne at sikre, at høj fart og uopmærksomhed ikke bliver fatalt.

»Fra et dansk perspektiv, og som ikke-bilproducerende land, er det svært at se, hvordan bilens udstyr alene kan løse alle problemerne, for teknologien kan blandt andet ikke håndtere, at en fodgænger foretager sig noget uforudsigeligt i trafikken, og systemerne er ikke bygget til en københavnsk infrastruktur med cyklister og fodgængere i så massiv grad, som vi ser det der og i andre større byer«.

Norge nede på 110 dræbte

Marianne Steffensen vil ikke pege på specifikke værktøjer, der skal tages i brug i Danmark, men henviser til de gode erfaringer med punkt- og stræknings-ATK i vores nabolande.

»Norge har ikke de samme problemer med fart, som vi har, blandt andet som følge af stærekasserne,« siger Marianne Steffensen.

I Norge, hvor stærekasserne, som punkt-ATK’erne også kaldes, er mere udbredte, sammen med de såkaldte stræknings-ATK’er, der måler gennemsnitsfart, noterede man blot 110 dræbte i trafikken i 2019. Dermed indtager Norge førstepladsen som det mest sikre trafikland i Europa. 

Det næste møde i Færdselssikkerhedskommissionen under nyt formandsskab vil blive afholdt den 27. marts.