Sådan kunne en københavnsk cykelkælder se ud.
Sådan kunne en københavnsk cykelkælder se ud.

Foto : MOE Tetraplan/Juul Frost arkitekter/Gehl Architects

Dårlige parkeringsforhold får Københavns status som cykelmekka til at vakle: Men cykelparkering i tre etager kan være del af løsningen

Det står skidt til med parkeringsforholdene for cykler i København. Borgerne er utilfredse, og tusindvis af cykler holder parkeret udenfor stativ. Men kommunen har flere projekter i støbeskeen.
Brødtekst

Blot 37 procent af de cyklende københavnere er tilfredse med muligheden for cykelparkering i byen. Det er langt under kommunens mål om 70 procent tilfredshed i 2025, fremgår det af kommunens seneste cykelredegørelse.

Tilfredsheden er særligt lav i forbindelse med cykelparkering ved stationer og ved butikker. I 2017 blev der talt 100.000 cykler parkeret udenfor stativ på det offentligt tilgængelige areal, og det samlede antal cykler i byen forventes at stige med 100.000 frem mod 2025.

I andre europæiske byer forsøger de at tackle de mange cykler med store parkeringsanlæg under jorden. 

I 2014 åbnede et parkeringsanlæg ved Malmö Centralstation på 2500 kvadratmeter med plads til 1500 cykler, og senest i hollandske Utrecht, hvor det enorme cykelparkeringsanlæg har fået plads til yderligere 5000 cykler, så i alt 12.500 cykler kan parkeres i det døgnovervågede anlæg. 

De 2500 skånske kvadratmeter har kostet cirka 200 millioner svenske kroner, knap 140 millioner danske, mens Utrecht-anlægget, som er finansieret af Utrecht Kommune, Transportministeriet og det hollandske svar på Banedanmark, løber op i 50 millioner euro, knap 375 millioner danske kroner.

Utrecht
Utrecht's cykelparkeringsanlæg ‘Stationsplein’ har plads til 12.500 cykler, hvilket gør anlægget til det største i verden. Utrecht Kommune og de hollandske pendanter til Banedanmark og DSB, ProRail og NS, udvikler og administrerer i fællesskab parkeringsanlægget.
Illustration: CU2030

Cykelrullerampe på Frederiksberg

I Frederiksberg Kommune er kommunen i forbindelse med Metro Cityringen i gang med at etablere en cykelrulle-rampe, der giver adgang til cirka 350 nye cykelparkeringspladser i kælderen under gymnasiet – eller til cykelkælderen på den nye station, men også hos Københavns Kommune arbejdes der på at kunne gøre svenskerne og hollænderne kunsten efter, mens også fuldautomatiske parkeringsanlæg er på tegnebrættet.

Med sin 'Prioriteringsplan for cykelparkering 2018-2025' har kommunen samlet et overblik over de initiativer, som Teknik- Og Miljøforvaltningen anbefaler at sætte gang i på cykelparkeringsområdet. Initiativerne vurderes samlet set at koste mellem 0,6 og 2,7 milliarder kroner.

Netop denne plan danner grundlag for en løbende dialog med DSB og andre interessenter om cykelparkering ved blandt andet Københavns Hovedbanegård, skriver forvaltningen i en skriftlig kommentar til MobilityTech.

Eksempelvis har Banedanmark som følge af nedslidning lagt op til at ville udskifte Tietgensbroen, hvorfor der har været et ønske fra Københavns Kommune og DSB om at få en større bro end den nuværende med plads til blandt andet cykler. 

Teknik- og Miljøforvaltningen har i samarbejde med Banedanmark og DSB tidligere gennemført en indledende undersøgelse af, hvordan en kommende Tietgensbro kan udvides i bredden for på den måde at skaffe flere cykelparkeringspladser, men resultatet af denne undersøgelse viser ifølge forvaltningen, at det vil blive “meget dyrt” at gennemføre en udvidelse.

I cykelredegørelsen for 2019 fra maj måned indgår der dog et forslag om en særlig indsats for at indhente fondsfinansiering til parkeringsanlæg på Tietgensbroen.

For ved Hovedbanegården, hvor der i dag er cirka 2000 parkeringspladser, vil der ifølge kommunens prioriteringsplan være et behov for 7500 parkeringspladser i 2025, og derfor vil kommunen sammen med DSB sætte gang i en undersøgelse af finansieringsmuligheder for at øge parkeringskapaciteten ved Tietgensbroen med en kapacitet på i alt 2000 nye cykelparkeringspladser. 

Denne løsning vurderes at være mest attraktiv for brugerne, da cykelparkeringen vil give direkte adgang til togperronerne, oplyser forvaltningen. 

»Københavns Kommunes og DSB’s muligheder for egenfinansiering af løsningen, der estimeres til cirka 100-200 millioner kroner, antages at forudsætte ekstern finansiering fra tredjepart. Derfor foreslås det at igangsætte en analyse, der skal afdække mulighederne for at tiltrække ekstern finansiering. Initiativet bygger videre på tidligere dispositionsforslag fra 2011. Resultaterne af analysearbejdet forventes at kunne anvendes på andre cykelparkeringsprojekter ved Hovedbanegården og ved øvrige stationer i Københavns Kommune«.

Finansiering til parkering ved Hovedbanegården

Hvis der under de kommende budgetforhandlinger om Budget 2020 i Københavns Kommune bliver fundet penge til undersøgelsen, vil arbejdet med at skaffe fondsfinansiering til cykelparkering ved Hovedbanegården kunne sættes i gang.

Københavns Kommune fik i 2016 et såkaldt scenariekatalog, ved navn “Cykelparkering ved Københavns Hovedbanegård”, med idéer til løsning på cykelparkering. Blandt projekterne er “Cykelhjulet”, der foreslås hævet over banegraven foran Hovedbanegården med plads til 700 cykler.

Tanken er, at cyklerne således ikke vil skæmme facaden på den fredede Banegårdsbygning. I oplægget foreslås det at etablere en til- og frakørsel til hjulet via to broer mod henholdsvis nord og syd. Konstruktionen ville dække cirka 30 procent af arealet over banegraven, så det stadig bliver muligt at have den eksisterende funktion som ventilation for tunnelen.

I december 2015 udbød Københavns Kommune opgaven om at udarbejde et scenariekatalog med løsningsforslag, der skal beskrive mulighederne for at etablere mere og bedre cykelparkering på arealerne omkring Hovedbanegården.
I december 2015 udbød Københavns Kommune opgaven om at udarbejde et scenariekatalog med løsningsforslag, der skal beskrive mulighederne for at etablere mere og bedre cykelparkering på arealerne omkring Hovedbanegården.
Illustration: MOE Tetraplan/Juul arkitekter/Gehl Architects

Forslaget stammer fra et hold ingeniører og arkitekter fra Gehl Architects, MOE Tetraplan og Juul Frost Arkitekter. Idékataloget foreslår også en cykelparkeringskælder under Bernstorffsgade i tre etager, under den nuværende busterminal, foran Tivoli.

En cykelparkeringskælder vil der kunne etableres i tre etagers dybde og dermed få direkte forbindelse til den tværgående perrontunnel, hedder det.

»Dermed vil cykelparkeringskælderen tilbyde overdækkede parkeringsmuligheder, der ligger “på vejen” til perronerne og give kortere gangafstand fra cykelparkering til perron. Baseret på studier af især udenlandske cykelkældre er dette forhold et af de væsentligste kriterier for, at kælderen opleves attraktiv og dermed benyttes,« skriver forslagsstillerne i løsningsforslaget.

I forslaget vil den 3-etagers cykelparkeringskælder give plads til langt flere cykler end hjulet, nemlig 4049 cykler. En rampe med en hældning på 6 procent vil, som der er lagt op til, føre til kælderen, så der kan cykles ubesværet op og ned. Kælderen måler cirka 18 x 130 meter med en grundplan på 2340 kvadratmeter, og i de tre etager vil det udgøre 7020 kvadratmeter samlet set, altså noget mindre end kælderen i Utrecht.

Bernstorffsgade-arealet er i dag præget af mange tæt parkerede cykler, så adgangsvejene til og fra Hovedbanen opleves meget trange. Derfor foreslås en cykelkælder under busterminalen ved Tivoli.
Bernstorffsgade-arealet er i dag præget af mange tæt parkerede cykler, så adgangsvejene til og fra Hovedbanen opleves meget trange. Derfor foreslås en cykelkælder under busterminalen ved Tivoli.
Illustration: MOE Tetraplan/Juul arkitekter/Gehl Architects

Op mod 450 millioner

På første etage vil der være plads til mellem 1232-1848 cykler, samt aflåst cykelparkering til op mod 393 cykler. Anden etage vil rumme op mod 1989 cykler og ligeledes et aflåst område, mens den sidste etage får plads til op mod 2330 cykler, cykelsmed, kiosk, toiletfaciliteter og et venteareal med siddepladser, opbevaringsskabe, spejle og et mødested.

Adgangsramperne er i forslaget dobbeltrettede og placeret på vestsiden af Bernstorffsgade tæt på krydset til Tietgensgade. Rampen er fortsat blot skitseret, og der skal i projektets næste faser arbejdes videre med til- og frakørselsforhold for cyklister.

Cykelkælderen vurderes at koste mellem 350 og 450 millioner kroner, eksklusiv moms, og det omfatter arbejdsplads, jordarbejde, belægning, konstruktioner, aptering, beplantning, vejafmærkning, projektering og tilsyn.

Som det hedder i forslaget, er det samlede anlægsoverslag på daværende tidspunkt, 2016, meget overslagsmæssigt og “bør kvalificeres yderligere i kommende faser i tæt samarbejde med DSB og Banedanmark, og den igangværende dialog med DSB om eventuelt samfinansiering bør naturligvis fortsættes”, lyder det. En omlægning af busterminalen og vejprofilen på Bernstorffsgade kan eventuel være med medfinansiering fra Movia og Tivoli.

Cykelkælder
Illustration: MOE Tetraplan/Juul Arkitekter/Gehl Architects

De fuldautomatiske parkeringsanlæg til cykler kan også være en del af løsningen på det cykelkaos, der truer de offentlige arealer i byen, men her har en fælles screening med DSB om, hvor det kunne være mest hensigtsmæssigt at opstille fuldautomatiske cykelparkeringsanlæg ved stationer, ikke båret frugt, oplyser forvaltningen.

Postegrund skal have 7400 parkeringspladser til cykler

I Københavns Kommune har man ikke opgivet et parkeringsanlæg ved togstationer, forsikrer forvaltningen.

»Det er i den sammenhæng væsentligt at være opmærksom på, at screeningen af egnede steder i nærheden af stationer er foregået i samarbejde med DSB, som kan have andre prioriteter end Københavns Kommune. Det er derfor, at oplægget om ”Cykelparkering ved Københavns Hovedbanegård” på nuværende tidspunkt danner grundlag for Københavns Kommunes arbejde med cykelparkeringsløsninger ved hovedbanegården«.

Gælder dette også den store Postgrund, som man skulle mene ellers var oplagt til enten et fuldautomatisk eller Utrecht-inspireret anlæg, når nu der alligevel skal bygges i stor stil?

»I lokalplanen for posthusgrunden er der krav om etablering 7400 cykelparkeringspladser. Der er intet til hinder for, at disse cykelparkeringspladser kan etableres i et fuldautomatisk anlæg, men det er ikke et krav i lokalplanen. Det vil være relevant at inddrage grundejerne i dialogen om finansiering af større cykelparkeringsanlæg på Tietgensbroen«.

»Teknik- og Miljøforvaltningen kigger i øjeblikket primært på parkeringsløsninger, der er mindre teknisk komplekse i relation til drift, vedligehold og brug, men har ikke opgivet de fuldautomatiske løsninger,« lyder det i et skriftligt svar fra kommunen.

Forvaltningen ønsker eksempelvis at undersøge, hvorvidt der på Højbro Plads, pladsen mellem Amagertorv med Storkespringvandet og Gammel Strand, kan etableres fuldautomatisk cykelparkering, lyder det.

I den seneste cykelredegørelse fremgår det, at Københavns Kommune vil bruge fire millioner kroner på en analyse af muligheden.

Et større cykelparkeringsanlæg under jorden er en attraktiv løsning i den gamle middelalderkerne af byen, hvor der er et stort cykelparkeringsbehov, og hvor det generelt er vanskeligt at skabe tilstrækkelig kapacitet i de smalle og historiske byrum, mener kommunen.

En konstruktion under jorden vil frigøre “værdifuldt overfladeareal i centrale byrum, der i stedet kan udformes som attraktive byrum med mulighed for ophold og aktiviteter samt flere træer/begrønning,” skriver kommunen i redegørelsen.

»Området omkring Højbro Plads indgår i Prioriteringsplan for cykelparkering som ét af de byrum i middelalderbyen, hvor det anbefales at etablere cykelparkering i konstruktion under jorden, bl.a. for at frigøre plads i byrummet. Forvaltningen er i dialog med private aktører i området, der har henvendt sig med ønske om i fællesskab at etablere en bedre sammenhæng mellem Amagertorv og Højbro Plads både visuelt og fysisk. Private aktører har udvist interesse for et underjordisk cykelparkeringsanlæg og er ikke afvisende overfor eventuel medfinansiering alt efter rammer, økonomi mv«.

Har ikke lagt sig fast

Ifølge forvaltningen skal projektet koordineres med arbejdet med trafikdæmpning i middelalderbyen, men det underjordiske cykelanlæg skal blot kunne rumme plads til 300-700 cykler.

I hvor høj grad skeler man i kommunen til det konkrete cykelparkeringsprojekt i Utrecht, og er det et projekt som dette, man foretrækker frem for det fuldautomatiske?

»Vi har ikke på forhånd lagt os fast på én specifik løsning, det kommer fuldstændigt an på det konkrete sted, funktion, pris og dialogen med evt. eksterne samarbejdspartnere. Generelt lader vi os inspirere af Holland, ikke mindst angående cykelparkeringsløsninger, men er også åbne for inspiration andre steder fra. Bl.a. er vi med i det EU-finansierede projekt ’Handshake’, hvor vi samarbejder med Amsterdam og 11 øvrige europæiske byer om videndeling på cykelområdet. Her indgår cykelparkeringsanlæg som én af de ting, vi gerne vil lære mere om«.