Cyklistforbundet: Ja, naturligvis har cyklisterne også et ansvar

Cyklister kører råddent, lyder det i den ophedede debat om cyklistadfærd. Vi har desværre at gøre med et område med mange ’synsninger’ og påstande. Men faktum er, at cyklisterne er bedre end deres rygte, skriver direktør for Cyklistforbundet Klaus Bondam som kommentar til et synspunkt fra Rådet for Sikker Trafik.
Brødtekst

Kun 5 procent af cyklisterne – i gennemsnit – overtræder færdselsloven i signalregulerede kryds. Tallet kommer fra en undersøgelse, som Vejdirektoratet gennemførte i 2019 i ni danske byer med over 100.000 indbyggere. Her vurderede man cyklisternes adfærd i forhold til overtrædelser af udvalgte dele af færdselsloven. Vejdirektoratet noterede også, at det blot er 8,4 procent af cyklisterne, der benytter håndholdt mobil, mens der cykles i signalregulerede kryds.

Hvis man følger den meget ophedede debat, der med mellemrum er på sociale medier om cyklistadfærd, står det klart, at vi har at gøre med et område, hvor der er mange ’synsninger’ og påstande. Men med Vejdirektoratets undersøgelse in mente er faktum, at cyklister er betydelig bedre end deres rygte. Og det er de få, der skaber problemerne for de mange.

Det er værd at huske, når den administrerende direktør for Rådet for Sikker Trafik, Mogens Kjærgaard Møller, i MobiltyTech den 21. februar 2020 slår til lyd for at ’ændre kulturen på cykelstien til det bedre’. Det gør han på baggrund af rådets tal, der peger på, at 30 procent af de 18-65-årige cyklister bruger mobilen, når de cykler.

Det er ord mod ord; tal mod tal – og det bringer os ikke meget videre i denne sag. Udover at vi alle nemt kan blive enige om Kjærgaard Møllers konstatering af, at ’cyklister også har et ansvar for at undgå ulykker’. Ja, naturligvis, fristes jeg til at sige.

Flere forudsigelige trafikanter

Lad mig slå fast med syvtommersøm: Cyklister skal ligesom de øvrige trafikantgrupper vise hensyn og være opmærksomme i trafikken. En god trafikkultur kræver, at alle  både bilister, fodgængere, cyklister og øvrige trafikanter  kender til og overholder Færdselsloven.

I loven slås det bl.a. fast, at det er forbudt at tale i håndholdt mobil, når man cykler. Hvis politiet pågriber dig i færd med det, koster det 1.000 kr. Så kør cykel, når du kører cykel, som Rådet for Sikker Trafik så fint slår til lyd for i en af deres gode kampagner.

Set fra Cyklistforbundets side er en bedre cyklistadfærd ikke gjort med at lade være med at tale i håndholdt mobiltelefon, mens man cykler – endsige at minde sig selv og hinanden om, at man som cyklist også har et ansvar. Hvis vi skal arbejde for flere forudsigelige trafikanter, øge trafiksikkerheden for cyklister og i sundheden og bæredygtighedens navn få flere op på cyklen, så skal vi have gang i strukturelle ændringer i den måde, som vi indretter vores byer og vores transportmidler på.

Bedre infrastruktur og lavere fart

Mange har en oplevelse af, at cyklister er uforudsigelige i trafikken. Uforudsigelige trafikanter skaber irritation, utryghed og farlige situationer. I Cyklistforbundet er vi overbeviste om, at denne uforudsigelighed langt hen ad vejen er udtryk for en utilstrækkelig infrastruktur, for smalle eller ingen cykelstier og for dårlig skiltning rettet mod cyklister.

Det skal der gøres noget ved. Derfor har vi i Cyklistforbundet gennem årene efterspurgt en række konkrete tiltag for at sikre et godt og forudsigeligt trafikflow samt mere tryg og sikker fremkommelighed for hverdagscyklister.

For det første kræver det tilstrækkelige midler fra kommunal og statslig side til at udbygge cykelinfrastrukturen med adskilte og velholdte cykelstier og et særligt fokus på vejkryds både på land og i by.  

For det andet skal farten ned. Få nu sat skub i det krav, som Cyklistforbundet fremsatte for et år siden i forbindelse med vores politiske udspil Cykelland Nu: Det skal være meget nemmere for kommuner at indføre 30 km/t-zoner i udvalgte byområder med mange gående og cyklister.

Sådanne områder har vi mange af i Danmark. Rigtig mange! Desværre har vi i Danmark haft svært ved at rykke på 30 km/t-problematikken sammenlignet med mange andre EU-lande. Bl.a. fordi kommunerne, når de har ønsket at implementere det, er blevet mødt med omfattende krav om vej-ombygninger (bump, steler m.m.) fra politiets side.

Derfor er det positivt, at den nyligt vedtagne FN Stockholm Deklaration specifikt henstiller medlemsstaterne til at have et fokus på at sikre ’30 km/t som den maksimale kørehastighed i områder, hvor sårbare trafikanter og køretøjer ofte blandes’.

Det er også meget positivt, at transportminister Benny Engelbrecht (A) har taget initiativ til en eksperthøring med deltagelse af blandt andet Cyklistforbundet, der skal se på, hvordan kommunerne lettere kan indføre 30 km/t-zoner.

Intelligent Speed Adaption til alle biler

For det tredje bør alle nye biler udstyres med ISA (Intelligent Speed Adaption). Vel at mærke i en form, så det helt automatisk vil blive forbundet med høj bødestraf at ’tvinge’ bilen til at køre hurtigere end tilladt på en given strækning. ISA skal ikke være ’vejledende’, sådan som bilindustrien o.a. er begyndt at formulere det. Det skal være en helt fast automatik, der forhindrer dig i at køre hurtigere end hastighedsgrænserne.

Den teknologiske udvikling har gjort meget for at øge bilernes sikkerhedsudstyr. Det er godt, og i Cyklistforbundet har vi også længe været fortalere for at fritage bilers sikkerhedsudstyr for beskatning.

Det siger sig selv, at det er mere begrænset med mulighederne for nyt sikkerhedsudstyr til cykler. En cykel er nu engang en cykel i al dens low-tech enkelhed. Naturligvis kan og skal vi se på sikkerhedsaspektet i udviklingen af el- og speedcykler. Men ny teknologi i biler som f.eks. også intelligente hastighedsassistenter kan gøre en stor forskel.

Der er mange stærke initiativer at tage, hvis man mener det alvorligt med bedre trafikal adfærd. Det er bare at komme i gang.