Cyklistforbundet: Det gode liv kræver aktiv og kollektiv transport

Lad os nu glemme den individuelle, selvkørende bil. Lad os i stedet arbejde for det gode liv og tale om aktiv transport og om selvkørende, delt og eldrevet kollektiv transport. Det bliver det nye, hvad enten bilindustrien synes om det eller ej, skriver direktør i Cyklistforbundet Klaus Bondam i onsdagens Synspunkt.
Brødtekst

Danmark fik efter valget i juni 2019 en ny transportminister – Benny Engelbrecht (S). Relativt kort tid efter hans tiltrædelse lagde han et nyt portræt af sig selv op på de sociale medier, hvor han står med sin cykel og lancerer hashtagget #cykelminister. Sådan!

Men billeder og hashtags er ikke nok. Der er brug for en reel politisk handlekraft til at tænke cyklen ind som et reelt og allestedsnærværende alternativ på de mange kortere og mellemlange ture, som danskerne begiver sig ud på hver dag.

Fakta er, at 39,1% af danske husholdninger ikke har adgang til bil. At 47% af danske hverdagspendlere har under 10 kilometer til arbejde. Og at 30% af bilturene i Danmark er under 5 kilometer.

Disse tre tal viser med al ønskelig tydelighed, at cyklen, elcyklen og speed-cyklen er et reelt alternativ for de mange danskere, der enten ikke har adgang til en privat bil, ikke har særlig langt på job eller benytter bilen til meget korte ture.

Læg deroveni, at trængslen i og omkring de fire største byer i Danmark stiger med 149% frem mod 2030. Det er om sølle 11 år. Dette kan så yderligere krydres med, at man i Holland ser, at antallet af knoglebrud som følge af svækket muskelmasse på grund af inaktivitet hos børn og unge er eksploderet med 35% de seneste 15 år. I Danmark er det ikke meget bedre: Vores børn er blandt de mest inaktive og overvægtige i Europa, og helt nye tal fortæller os her 5 år efter Folkeskolereformen, at lærerne kun i ’begrænset omfang’ anvender alternative undervisningsformer som bevægelse.  

Giv os en visionær investeringsplan

Cykling har gennem generationer gjort en stærk forskel for vores liv og hverdag, vores sundhed, vores miljø og vores byer. Den stærke danske cykelkultur og dens betydning for det gode hverdagsliv er et resultat af vores personlige valg og gode, politiske prioriteringer.

Den udvikling skal fastholdes og forstærkes. For det er mere nødvendigt end nogensinde før, at flere vælger cyklen: Alt for mange danskere dør for tidligt som følge af en inaktiv livsstil. Vores veje i og omkring byerne er ved at sande til i køer og trængsel. Og vores verden er truet af massive, globale klimaudfordringer. 

Danskernes adgang til effektiv, bæredygtig og ikke mindst aktiv transport i hverdagen er noget, der betyder rigtig meget for de fleste. Derfor har vi i Cyklistforbundet med stor tilfredshed konstateret, at der i de indledende sætninger i forståelsesaftalen mellem regeringen, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten utvetydigt slås fast, at »en ny regering vil forhandle en aftale om infrastruktur, så klima og miljøhensyn i langt højere grad indgår. Det kræver blandt andet investeringen i den kollektive transport og cyklismen«.

Cyklistforbundets har klart og tydeligt sagt til vores nye minister, at vi ser en ny trafikal investeringsplan 2030 som en plan, der i langt højere grad skal være et visionært og helhedsorienteret styringsredskab, der tænker udviklingen af det danske transportsystem tæt ind i klima-, sundheds-, byudviklings-, vækst- og børne- og ungdomspolitikken i Danmark. Væk med søjletænkning, når vi taler om danskernes hverdagstransport.

Fokusér på sammenhænge

Vi har også sagt til ministeren, at de kommende års transportpolitik i langt højere grad end i dag bør fokusere på sammenhænge og skift mellem de forskellige transportformer. Det skal ske i erkendelse af, at fremtidens rejse fra A til B ikke vil være en rejse med samme transportmiddel, men en rejse, der består af forskellige transportmidler, afhængigt af hvad der er mest effektivt og bæredygtigt på den givne strækning. Det siger sig selv, at ny teknologi – og udviklingen af denne – her spiller en central rolle.

Hverken selvkørende biler eller elbiler løser de enorme sundheds- eller trængselsudfordringer, som vi står overfor. For eksempel anerkender Vejdirektoratet, at de selvkørende biler vil øge trængslen med yderligere 15-50% i og omkring vores byer. I forhold til elbiler har regeringen en ambition om mindst 500.000 elbiler på vejene inden 2030. Der er også bred enighed om, at elbiler skal erstatte benzin- og dieselbiler.

Men ifølge Danmarks Statistik var der i januar 2019 kun 15.205 el- eller hybridbiler ud af de 2,6 millioner biler på de danske veje. Det svarer til 0,59% af den samlede mængde. Med andre ord: Der er lang vej igen.

Så lad os en gang for alle droppe al tale om den individuelle selvkørende bil og i stedet tale om selvkørende, delt og eldrevet kollektiv transport. Det bliver det nye, hvad enten bliver bilindustrien synes om det eller ej.

Cykel og klima

En kendt, dansk transportøkonom udtalte for nylig, at cyklen er en statist i indsatsen for at redde klimaet. Lad mig gentage, at 47% af danske hverdagspendlere har under 10 kilometer til arbejde og 30% af bilturene i Danmark er under 5 kilometer.

Hvis bare 50% af disse ture tages på cykel, el-cykel eller speedcykel i fremtiden, vil det have en effekt på CO2-udledningen. Alene i hovedstadsregionen sparer man 109.000 ton CO2 årligt på, at folk vælger cyklen frem for bil, bus eller tog. Undersøgelser fortæller os, at det, der i dag cykles i Europa, sparer 16 millioner ton CO2/årligt. Fordobles dette tal, er der sparet yderligere 7 millioner ton CO2.

Hvis politikerne mener det alvorligt med en aftale om infrastruktur, hvor klima og miljøhensyn i langt højere grad indgår, så betyder det, at man i langt højere grad bliver nødt til at gøre en hel del ting anderledes i morgen, end man gjorde i dag. Det gælder også den måde, som vi transporterer os på i hverdagen. Må jeg foreslå cyklen i alle dens mangfoldige former og tempi som en reel mulighed på de korte og mellemlange distancer i hverdagen.