Alternative mobilitetsløsninger strander uden folkelig opbakning

"Konklusionen er klar: Løsningerne bliver ikke brugt, hvis ikke initiativet ligger hos borgerne selv og grunder i et faktisk behov," skriver Rene Meyer fra Norddjurs Kommune.
Brødtekst

Kan man bo på Djursland og leve uden bil? Hvor der er vilje er der vej – eller skinner og cykelsti. Men reelt set er det et nej for de fleste ift. at kunne få deres hverdag til at fungere og bo på landet. Her er ofte langt mellem hjem, arbejde, pasning, skole, indkøb etc. Hertil er bilen bekvem, hurtig og fleksibel.

I Norddjurs Kommune er vi fuldt ud bevidste om, at borgerne har brug for bil. Mange har dog mere end én bil. Men kan vi tilbyde en attraktiv kollektiv trafik og hjælpe borgerne med at etablere alternative mobilitetsløsninger, kan vi forhåbentlig også få flere til at kunne nøjes med færre biler – til gavn for alt fra miljøet til pengepungen.

Erfaringer med mobilitetsudfordringer og -løsninger på landet

Hele 45% af Danmarks befolkning, svarende til 2,6 mio. indbyggere, bor på landet ifølge KL's ”Urbaniseringen i Danmark siden 1926” fra 2016. Med landet menes alle, som ikke bor i Storkøbenhavn eller de øvrige 29 største byer i Danmark. Det gør Danmark til et af de mindst urbaniserede lande i Europa. Så vi er mange landkommuner, som deler mobilitetsudfordringer og som igennem en længere årrække har forsøgt os med alternative mobilitetsløsninger for borgerne på landet.

En af pionererne herhjemme er Hedensted Kommune, som tilbage i 2012 etablerede borgerbil med LetsGo og i 2016 Hedensted GoMore. Gode tilbud med delebiler og samkørsel fra kommunens side, men desværre er de ikke blevet brugt.

Hedensted stoppede derfor projekterne og besluttede ikke at sætte flere projekter i gang, som ikke bliver brugt. De ville snakke med dem, der ikke kan komme rundt. Men de kunne ikke finde nogen, på trods af at mange havde hørt om nogen. De stillede sig derfor spørgsmålet, om de prøver at løse et problem, som ikke eksisterer.

Norddjurs Kommune har gjort lignende erfaringer gennem en årrække i forbindelse med udviklingen og den fortsatte implementering af Djurs Mobilitetsstrategi fra 2016. Forskellige mobilitetsløsninger og tilgange til at udbrede løsninger er forsøgt med blandt andet cykler, elcykler og delebiler. Konklusionen er klar, løsningerne bliver ikke brugt, hvis ikke initiativet ligger hos borgerne selv og grunder i et faktisk behov.

Samskabelse af alternative mobilitetsløsninger

Den største succes inden for udbredelse af alternative mobilitetsløsninger på Djursland er med udbredelse af delebiler fra byensbil.dk, og her skal æren netop gå til borgerne selv. Der er i dag delebiler i syv byer på Djursland, hvilket især har været drevet af ildsjæle fra de 2 første byer, som anskaffede sig delebil. Den kommunale involvering har været minimal, fordi det er delebilskoncept, hvor borgerne sammen med delebilsoperatøren får en delebil ud finansieret af lokale virksomhedssponsorater.

Kommunerne har været involveret i byernes anskaffelser, men oftest blot i form af videndeling om forskellige muligheder for at få delebil. Det er borgerne selv, der har stået for at forbedre sine mobilitetsmuligheder.

Denne tilgang er blevet vores mantra, så udbredelsen af alternative mobilitetsløsninger i Norddjurs kun sker ved hjælp af en samskabelsesproces med borgerne.

I forhold til landsbyklyngen Midt i Norddjurs har kommunen eksempelvis igennem længere tid delt information om mobilitetsløsninger med den lokale gruppe af mobilitetsildsjæle. Vi har aftalt at lave en lokal transportbehovsundersøgelse om eksisterende transport og ønsker til fremtidig transport. Borgerne står for at lave undersøgelsen, mens kommunen f.eks. har assisteret med at indhente lignende undersøgelse fra Viborg Kommune.

Vi er spændte på undersøgelsens resultater, men uanset hvad er kommunen klar til at samskabe på baggrund af borgernes ønsker, om det så kun er til fortsat faglig sparring eller til i fællesskab at finde finansiering.

Kommunikation af eksisterende tilbud

I Hedensted har man ved hjælp af borgerworkshop og Alexandra Instituttet fået fire anbefalinger til udviklingen af mobilitet, som Norddjurs også vil tage til sig:

  1. Sørg for at yderområderne ikke føler sig afviklet
  2. Tænk i fleksible løsninger
  3. Gør det lettere at vælge kollektiv trafik
  4. Vær skarp på kommunikationen af eksisterende tilbud

Især sidstnævnte er et stort fokusområde hos Hedensted i øjeblikket, og jeg har for nylig oplevet, hvorfor det er så vigtigt. 

I forbindelse med en dialog, jeg havde med borgere om mobilitet, gav borgerne udtryk for, at de troede, at den kommende flexbus i deres område var en bus med betaling a la flextaxi. De kendte flere, som troede det samme, og de var negative over for, hvor dyrt det nu ville blive at køre med bus.

Jeg forklarede, at det var normal bustakst, men at man skulle ringe efter den – så det vil give en transportmulighed på landet, men man slipper for tomme busser. Da borgerne netop var kraftigt imod tomme busser, som kører rundt på skatteborgernes regning, blev de hurtigt til lokale ambassadører for flexbussen.

Vi er sammen med Midttrafik kommet frem til en ny kollektiv trafikplan, Djursland 2020, som vi tror vil gøre den kollektive trafik mere attraktiv, da den indeholder et højfrekvent hovednet af direkte busser i de store korridorer, som får god korrespondancen med letbanen, alt sammen suppleret af et øvrigt busnet og fleksible løsninger som flextaxi og flexbus.

Men vi kan skabe nok så god en kollektiv trafik. Det nytter bare ikke noget, hvis vi ikke får det kommunikeret ordentligt ud – og fortsætter med det år efter år.

Vores samskabelses-tilgang er relativt ny, og vi mangler derfor flere konkrete resultater som følge af den, og samtidig skal vi til at sætte mere fokus på kommunikationen af eksisterende tilbud, inspireret af Hedensted. Vi er derfor spændte på at se, hvilken effekt disse tilgange vil have på mobiliteten på landet i Norddjurs Kommune over de kommende år.