Vores adfærd afgør nye transportformers effekt på klima, miljø og sikkerhed

Nye transportformer, som automatiserede biler og elbiler, betragtes ofte som løsningerne på, hvordan vi kan øge trafiksikkerheden eller reducere udledning og trængsel i fremtiden. Men så enkelt er det ikke, skriver Sonja Haustein, der er seniorforsker ved DTU Management i dette synspunkt.
Brødtekst

”Jeg tager oftere bilen uden dårlig samvittighed” eller ”Jeg tager oftere bilen i sted for at cykle” er svar fra enkelte elbilister på spørgsmål om, hvordan deres trafikadfærd har forandret sig, efter de har fået elbil.

Fordi trafikanter ændrer deres adfærd, når de får adgang til nye transportformer, kan vi ikke være sikre på, at nye teknologier resulterer i de ønskede effekter.

En bedre undersøgelse af interaktionen mellem teknologi og mennesker og de psykologiske processer ved adfærdsændringer er derfor helt central, hvis vi skal gøre fremtidens persontransport mere miljø- og klimavenlig. Og der er behov for at gøre noget, for tendensen går lige nu den forkerte vej.

I dag bidrager vejtransport til støj og luftforurening og er skyld i en stor del af CO2-udledningen. Imens vi ser et klart fald i andre sektorer, er det ikke tilfældet i transportsektoren. Faktisk steg den gennemsnitlige CO2-udledning fra nye personbiler, der blev indregistreret i Europa, for tredje år i træk i 2019. Det skyldes især den voksende andel af de populære biler fra SUV-klassen (Sport Utility Vehicle).

Det voksende antal SUV'ere i Europa er ikke kun alarmerende af miljømæssige årsager, men også fordi de tunge biler med højere fronter forårsager alvorligere personskader og dødsfald ved sammenstød med fodgængere og cyklister. Danmark er endnu blandt de europæiske lande med de letteste biler, men tendensen kan imidlertid også sprede sig til hertil, især i kraft af rabat på afgifterne ved køb af tunge plugin-hybridbiler.

Rebound og spillover-effekter

Udover at der købes flere tunge biler, kan også brug af miljøvenlige transportformer have mindre positive effekter end forventet. Det skyldes de såkaldte rebound- og spillover-effekter.

Rebound-effekter betyder, at f.eks. sparet tid eller penge fra hurtigere eller mere energieffektive rejser geninvesteres i at rejse længere eller i deltagelse i andre energitunge aktiviteter, f.eks. ferierejser. Når man overvejer tiltag, der reducerer rejsetid eller energiforbrug, f.eks. gennem skift fra bil til cykel eller øget hjemmearbejde, skal man således også tage højde for de aktiviteter, der vil blive udført som følge af de sparede ressourcer.

En anden effekt, der er behov for mere viden om, er den effekt, som følger, når vi gør noget godt for miljøet, og som kan smitte af på vores øvrige adfærd. Det kan være, at det at skifte fra bil til cykel, styrker personens miljømæssige engagement på andre forbrugsområder og f.eks. får vedkommende til at spise mindre kød. Det kaldes positiv spillover-effekt. Den nye grønne adfærd kan måske endda tilskynde andre til at gøre det samme og derved føre til en ændring af de sociale normer.

Samtidig har det dog også vist sig, at en grøn handling i én sektor omvendt kan opfattes som en licens til at forbruge mere i andre sektorer – f.eks. at cykling i hverdagen berettiger flyrejser i ferien (hvilket er en negativ spillover-effekt). Sidstnævnte er især problematisk, når den adfærd, folk engagerer sig i (f.eks. genbrug), har relativt lav miljøgevinst, imens den adfærd, der legitimeres (f.eks. at flyve), har stor miljøpåvirkning.

Elbiler og adfærdsændringer

Elbiler opfattes generelt som det grønne alternativ. En del undersøgelser har imidlertid vist, at elbilejere begynder at køre hyppigere eller føler sig mindre forpligtet til at køre mindre, i forhold til da de ejede en benzin- eller dieselbil, fordi de opfatter deres kørsel i elbil som mindre skadelig.

Det vides dog endnu ikke, om dette også har konsekvenser for andre forbrugsområder, f.eks. om elbilejere føler mindre flyskam, fordi de allerede har investeret i en elbil, eller om de omvendt begynder at handle mere miljøbevist på grund af en ny grøn identitet.

Et andet interessant spørgsmål relateret til elbiler er, om kørestilen ændres på grund af de forskellige egenskaber ved elbiler, såsom hurtigere acceleration og regenerativ bremsning. Imens data fra danske forsikringsselskaber indikerer, at elbiler er involveret i flere ulykker sammenlignet med konventionelle biler, finder tyske selskaber det modsatte. Det konkluderes, at elbilister kører mere hensynsfuldt for at spare på batteriet.

Om elbilister kører anderledes, fordi de tilhører en særlig gruppe af bilister (med mere eller mindre sikker kørestil), eller om elbilen selv fører til en anden kørestil, er et spændende spørgsmål for fremtidens forskning og også vigtigt med hensyn til mulige tiltag for at øge trafiksikkerheden.

Automatiserede biler og den menneskelige faktor

Fremtidens automatiserede biler betragtes ofte som en mulighed for at øge trafiksikkerheden og reducere forurening og trængsel. Men det kan også medføre rebound-effekter, hvor den sparede tid blot bruges til at foretage en længere og måske mere energitung rejse på et andet tidspunkt.

I en analyse af surveydata fra Vejdirektoratet har vi eksempelvis fundet, at hver femte dansker kan forstille sig at flytte længere væk fra byen, fordi de bedre kan udnytte rejsetiden i en selvkørende bil.

Undersøgelsen viser også, at de fleste helst vil eje en selvkørende bil selv i stedet for at dele den med andre. Samtidig viser den, at ældre mennesker, som sandsynligvis kunne profitere mest af selvkørende biler, er mindst interesserede i dem og lægger mere vægt på følelsesmæssige aspekter (såsom frihed og køreglæde) ved bilkørsel end yngre mennesker.

Dertil kommer, at så længe bilerne ikke er fuldt selvkørende, kan de delvist automatiserede biler medføre nye udfordringer for trafiksikkerheden og føre til nye ulykkestyper, som når chauffører f.eks. deltager i distraherende aktiviteter som en konsekvens af for høj tillid til autopiloten.

Adfærdsændringer er komplekst

Vi ved endnu ikke nok om, under hvilke omstændigheder og gennem hvilke tiltag der opstår positive eller negative spillover-effekter. Vi behøver derfor mere viden om disse og andre psykologiske processer, hvis vi skal blive i stand til at påvirke folks brug af de nye transportformer positivt.

Det er både komplekst og omfattende, men ny teknologi alene løser ikke udfordringerne med hensyn til klima, miljø og sikkerhed.

Læs mere om Sonja Hausteins forskning her:

Haustein, S., & Jensen, A. F. (2018). Factors of electric vehicle adoption: A comparison of conventional and electric car users based on an extended theory of planned behavior. International Journal of Sustainable Transportation, 12(7), 484-496.

https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/15568318.2017.1398790

Nielsen, T. A. S., & Haustein, S. (2018). On sceptics and enthusiasts: What are the expectations towards self-driving cars? Transport Policy, 66, 49-55.

https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0967070X17302937