Tvungen roaming er symptombehandling

Tvungen roaming vil give roamingplatforme som Hubject magten til at blive et nyt Hotels.com, der som mellemmænd kan ”skumme fløden” uden selv at investere i dyr ladeinfrastruktur, skriver Allan Skytte Christensen fra Drivkraft Danmark.
Brødtekst

Ved du, hvilken telemast din telefon kobler sig på, når du bevæger dig rundt i Danmark? 

Nej, vel. 

Derfor giver det også god mening, at du ikke gennem offentlig regulering får dummebøder, når du benytter telemaster fra andre selskaber end din egen teleudbyder. 

Ved du så, hvilken tankstation du benytter, når du hælder brændstof på bilen? Ja, naturligvis. Det fremgår jo klart og tydeligt på både stander og station. 

På samme måde er du heller ikke i tvivl om, hvem der ejer den ladestander, du ønsker at oplade din elbil på. Som udgangspunkt minder lademarkedet altså mere om brændstofmarket end om telemarkedet og bør reguleres som sådan for at skabe konkurrence på den enkelte stander frem for mellem mere eller mindre lukkede ladenetværk.

Det er faktisk lidt besynderligt, at vi er kommet i en situation, hvor politikerne taler om tvungen roaming som løsningen på den manglende konkurrence. Men det skyldes det umodne markeds lukkethed. Når det er så dyrt at sætte en ladestander op i det offentlige rum, burde det egentlig være sådan, at ladeoperatørerne tog åbent imod, og gjorde alt hvad de kunne, for at tiltrække enhver potentiel elbilist. 

Besynderlige afgiftsregler

Sådan er det ikke i dag, hvor markedet er domineret af lukkede ladenetværk og all-inclusive abonnementer. Baggrunden for det er besynderlige afgiftsregler, der medfører, at hvis ladeboksen hjemme i garagen drives af ladeoperatøren for egen regning og risiko, kan stort set hele elafgiften refunderes først til ladeoperatøren, og efterfølgende til forbrugeren. 

Men hvis forbrugeren selv driver ladeboksen, skal vedkommende betale fuld elafgift. Det er en afgiftsmæssig forskelsbehandling, som ikke giver nogen mening, hvilket fx Eldrup-kommissionen også har understreget. 

Forskelsbehandlingen har den konsekvens, at ladeoperatører har haft et incitament til at bundle billige ladebokse i garagen med dyre ladestandere i det offentlige rum i all-inclusive abonnementer. Ved at holde kunderne inden for eget ladenetværk kan ladeoperatøren i dag afskærme konkurrencen fra andre ladeoperatører både på hjemmeladning og i det offentlige rum. 

Transportministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet fastslog i en nylig rapport, at all-inclusive abonnementer ikke er udbredt i andre europæiske lande. Så det er et særligt dansk fænomen pga. den afgiftsmæssige forskelsbehandling. 

Heldigvis ser vi i dag en opblødning af dette fænomen med nye serviceabonnementer, hvor man kan få afgiftsrefusion uden at indgå dyre all-inclusive abonnementer. Det vil øge konkurrencen og mangfoldigheden af produkter – helt uden tvungen roaming.

Der er naturligt, at politikerne ønsker at regulere det umodne marked. For at komme dette i forkøbet har flere ladeoperatører både tilsluttet sig roamingplatformen Hubject og sænket prisen over for ad-hoc kunder. 

Rimelig clearingpris

Prisforskellen mellem egne abonnenter og ad-hoc kunder er dog stadig langt større end på fx brændstofmarkedet. Reel roaming indebærer både, at ladeoperatørerne teknisk åbner for roaming, så fx en ladebrik kan anvendes hos flere operatører, og at forbrugeren oplever, at clearingprisen er rimelig. 

Roaming kan opdeles i indadgående roaming, hvor ladeoperatøren accepterer, at andre kunder lader hos ham og udadgående roaming, hvor ladeoperatøren accepterer, at egne kunder lader hos andre ladeoperatører. 

Hvis en dominerende aktør ønsker at holde kunderne i egen butik, kan operatøren bare udelukke udadgående roaming for egne kunder eller tage en høj pris for indadgående roaming fra andre kunder. Det er det modsatte af at få konkurrencen ud på den enkelte ladestander, hvor ladeoperatøren ønsker så mange kunder som muligt – uanset tilhørsforhold. Og det er ellers her, vi meget gerne skulle hen – både som branche og som samfund.

Drivkraft Danmark har i dag syv medlemmer, der satser massivt på ladeinfrastruktur – både traditionelle tankstationer og rene ladeoperatører. De og andre ladeoperatører vil sikre et åbent netværk, der med tiden vil gøre det åbenlyst for de fleste forbrugere, at de ikke har et kørselsbehov der passer med et all-inclusive abonnement, men er bedst tjent med en ladeboks derhjemme og ad-hoc opladning på farten. 

Allerede i dag kan de få det bekræftet med en uvildig beregner på FDMs hjemmeside. 

Konkurrence ud på standeren

Når først konkurrencen kommer ud på standeren vil nem, billig og sikker betaling være afgørende. Her vil også roaming blive et vigtigt element, men det vil være på baggrund af frivillige aftaler, og et ønske om at gøre det så attraktivt som muligt for alle elbilister at lade. Det er det marked, som politikerne bør efterstræbe og understøtte!

Tvungen roaming vil give roamingplatforme som Hubject magten til at blive et nyt Hotels.com, der som mellemmænd kan ”skumme fløden” uden selv at investere i dyr ladeinfrastruktur. Det vil ikke give lavere priser for forbrugerne og en veludbygget infrastruktur. 

Derfor er og bliver tvungen roaming symptombehandling af det reelle problem – rigide abonnementer understøttet af en afgiftsmæssig forskelsbehandling.