Rådet for Bæredygtig Trafik: Ingen plads til Kattegatbro eller Østlig Ringvej i infrastrukturplan

Niels Wellendorf og Poul Kattler, hhv. bestyrelsesmedlem og bestyrelsesformand i Rådet for Bæredygtig Trafik, præsenterer i dette synspunkt rådets ønsker til den kommende 10-årige infrastrukturplan.
Brødtekst

Rådet for Bæredygtig Trafik har fremsat sine ønsker til indholdet i den Infrastrukturplan, som skal forhandles i starten af 2021.

Vi ønsker, at der ses på mobiliteten som et hele og ikke kun på enkeltprojekter. Vi skal radikalt have ændret sammensætningen af transporten væk fra bilerne som den dominerende transportform og hen imod aktiv transport og kollektiv transport.

Vi ser således ikke, et én-til-én skift fra fossilbiler til elbiler som en holdbar løsning. Og slet ikke, hvis det alene betyder, at biltrafikken stiger, og at elbilerne kun bliver en udvidelse af den samlede bilpark. Det vil hverken reducere klimabelastningen, trængslen eller ulykker samt støj og dækforurening.

38 procent af husstandene i Danmark ikke har bil, i Region Hovedstaden endog hele 52 procent. Det i sig selv betyder, at mange har brug for, at såvel den kollektive trafik som cykelinfrastrukturen er velfungerende og effektiv.

De nuværende samfundsøkonomiske analyseværktøjer favoriserer bilismen og understøtter ikke en bæredygtig transport. Vi har brug for et mobilitetstilbud, hvor bæredygtighed og CO2 besparelser indgår som bærende principper. Modellerne må derfor laves om, inden der træffes endelige beslutninger om ny infrastruktur.

Infrastrukturplanen skal understøtte en bæredygtig udvikling af transporten efter disse principper:

Korte distancer, hvor biler skal have en meget lille rolle, og byrummene forbeholdes menneskers færden og ophold.

Mellemdistancer og pendling, hvor biler fungerer som tilbringer-transport til stationer ligesom cykler/elcykler. Kollektiv transport udbygges til langt større kapacitet.

Langdistance persontransport og godstransport samt transittransport, hvor jernbaner på hovedkorridorerne vil spille en afgørende rolle, hovedkorridorer udbygges til et jernbane-H. Der er brug for meget mere kapacitet.

Cyklismen i Danmark

Danmark skal udbygges sin position som et førende cykelland. Vi er efterhånden langt bagud i forhold til vores nabolande og ikke mindst i forhold til Holland, der på alle måder kan bruges som et forbillede for udbygning og udvikling af cykelinfrastrukturen.

Man kan cykle langt på cykel, lige så langt som gennemsnittet af mange bilture i byområderne. Og med elcykler kan der nemt pendles på afstande på op til 20 kilometer eller længere. Supercykelstierne har vist sig som et godt tilbud, der har givet en øgning i antallet af folk, der anvender cykling til pendling.

Mange landeveje mangler cykelstier. Der bør laves en plan, der sikrer, at samtlige landeveje i løbet af de kommende år får sikre cykelstier langs med eller ad parallelle ruter.

Også i landområderne er der mange steder, hvor cyklisterne har svære forhold med smalle veje og stor biltrafik. Det gælder også mange skoleveje. Mange steder kan man etablere en til to veje, hvor der sikres bedre plads til cyklisterne.

Ikke mindst i byerne er cykling biltrafikken overlegen. Her bør cykling sammen med kollektiv trafik være de fremherskende transportmidler i byområder. I de større byer bør der laves bredere cykelstier og rene cykelgader. I tilknytning hertil bør hastighederne i byerne sættes ned til maksimalt 30 kilometer i timen med mulighed for dispensation for sikre veje med cykelstier, dog maksimalt 50 kilometer i timen.

Jernbanen i Danmark

Det danske jernbanenet er trods mange indsatser i de senere år stadig langt bagud for jernbanerne i vores nabolande og resten af Europa. Ikke mindst på områder som hastighed og kapacitet er der store mangler. Men også antallet af tog på mange strækninger er lav.

Mens vejnettet er kraftigt udbygget i mange årtier med motorveje som supplering af de gamle landeveje, består jernbanenettet stadig af de gamle strækninger med den nye København-Ringstedbane som undtagelsen. Herudover er der besluttet en ny bane over Vestfyn, mens de øvrige strækninger alene hastighedsopgraderes. Men der er brug for alle de i Togfonden foreslåede projekter, som en ny bane mellem Horsens og Aarhus. Der vil dog herefter stadig være mange flaskehalse på jernbanenettet der bør udbygges, ikke mindst over Lillebælt, hvor kapaciteten er lav.

Alle jernbanestrækninger bør elektrificeres, også flere regionale og lokale baner. På langt sigt er en udbygning med strømforsyning fra køreledninger den mest økonomiske i forhold til batteridrift.

Trafikudbuddet på jernbanerne bør udbygges med flere afgange. Som minimum bør der være halvtimesdrift på alle stationer, suppleret med hurtige tog mellem de større stationer.

Der skal desuden være gode muligheder for cykelmedtagning, hvor blandt andet pendlere kan have egen cykel med for at nå helt frem til arbejdspladsen.

Hovedstrækningerne

Med nye strækninger og hastighedsopgraderinger til mindst 200 kilometer i timen - men helst 250 kilometer i timen - fås et effektivt og kapacitetsstærkt ”Jernbane-H”, der kan sidestilles med det allerede udbyggede og forgrenede ”Motorvejs-H”.

Også forbindelsen til Tyskland over landegrænsen skal forbedres med fuldt dobbeltspor og hastighedsopgradering, dels for at kunne tilbyde et klimavenligt og brugbart alternativ til de mange bilture ned til Tyskland, dels for at muliggøre et klimavenligt alternativ til mange flyrejser i Europa.

De regionale og lokale strækninger

De regionale strækninger, såvel de statslige som de, der hører under regionerne, skal have højere hastigheder som foreslået i Togfonden, mindst 160 kilometer i timen på de statslige regionale strækninger, men gerne hurtigere, og op til 140 kilometer i timen på regionernes lokale strækninger.

Vi forslår, at der sker en ensartet finansiering af såvel de statslige som de under regionerne hørende baner, så det nuværende store efterslæb i vedligehold og opgradering af regionernes baner indhentes hurtigst muligt.

Flere tog

For at kunne levere en højere frekvens med flere afgange skal der anskaffe flere tog.

Da ikke alle strækninger kan nå at være elektrificerede inden 2030, vil det til den regionale og lokale togtrafik være hensigtsmæssigt at indkøbe tog, der både kan køre med strøm fra køreledninger og strøm fra batterier. Herved kan der også køre flere direkte tog fra regionale og lokale strækninger ind til blandt andet København.

Gods på banen

Der er store og uudnyttede muligheder for at køre mere godstrafik på jernbanen. Også på dette område er Danmark et jernbanemæssigt uland.

Ved en udbygning af terminalinfrastrukturen og genopretning af sidespor, vil det være muligt at tilbyde jernbanegodstransport mange flere steder.

De steder, hvor der er sket udbygninger, som for eksempel i Aalborg, er der en stadig stigning i banegodstrafikken. Der er vigtigt, at større erhverv og industri etableres med nærhed til jernbanen, så der nem mulighed for sporadgang.

Stationer

Stationerne er det sted, hvor kunderne mødet toget. Det er derfor vigtigt at de fungerer effektivt og tilbyder den service som folk har brug for i forbindelse med deres transport. Herunder for eksempel toiletter.

Der kan flere steder etableres nye stationer i forbindelse med dels eksisterende byområder, dels steder med byudvikling. Det er i den forbindelse vigtigt, at al byudvikling i fremtiden sker stationsnært.

Den kollektive trafik i byerne

I de større byer med stor transportefterspørgsel vil det være hensigtsmæssigt at udbygge busnettet med et net af letbaner, der kan tiltrække folk, der i dag bruger bil.

Det gælder ikke mindst i Storkøbenhavn, hvor der er store områder, der mangler en kapacitetsstærk og effektiv kollektiv trafik.

Her er der desuden brug for en opgradering af S-banen med en helt ny S-banetunnel, der vil kunne medvirke til en fordobling af antallet af afgange på hele S-banen.

Bilerne til sidst

Vejudbygninger bør fremover kun finde sted efter et forsigtighedsprincip. En vej skal ikke udbygges, hvis det medfører forøget CO2-udledning. Så det generelle billede er, at der ikke bygges veje, bortset fra steder, hvor der er helt særlige hensyn at tage i forhold til for eksempel sikkerhed.

Derfor skal der heller ikke investeres i hverken en Kattegatforbindelse eller en helt overflødig Østlig Ringvej i København.