»Med henblik på at understøtte og videreudvikle grøn mobilitet« vil partierne bag den nye elbil-aftale, som blev lanceret fredag eftermiddag, også afsætte millioner til cyklisme.
Ifølge aftalen afsættes der 30 millioner kroner i 2021 og 170 millioner kroner årligt i 2022-2023 til anlæg af cykelstier langs statsvejene. Og så er der afsat 150 millioner kroner i 2021 til en pulje målrettet kommunale cykelprojekter.
Der afsættes i alt 520 millioner kroner til cyklisme i de kommende tre år.
»Hvis vi vil have flere til vælge cyklen og få flere til at cykle længere, må vi sørge for, at der er sikre og gode cykelstier. Der er huller flere steder i stinettet, og det er på tide, de huller bliver lukket. Vi kommer rigtig, rigtig langt med aftalen om Grøn omstilling af vejtransport, hvor vi sikrer 520 millioner kroner til at forbedre cykelinfrastrukturen og trafiksikkerheden for cyklister,« siger transportminister Benny Engelbrecht.
Der er ikke udvalgt bestemte projekter, som midlerne til de statslige cykelstier skal gå til. Vejdirektoratet har dog udarbejdet en liste over relevante cykelprojekter, som eventuelt kan få del i midlerne fra aftalen. Der er 24 projekter på listen, der vil kunne gennemføres i årene 2021-2025.
Hvad de 150 millioner kroner i 2021 til kommunale cykelprojekter angår, er der et krav om kommunal medfinansiering på 50 procent af anlægsudgiften.
Cyklistforbundet: Asfalt gør det ikke alene
På Facebook kalder direktør i Cyklistforbundet Klaus Bondam cykelpuljen for endnu en “hovsa-pulje”, som der ifølge Klaus Bondam har været adskillige af siden 2014.
»Asfalt gør meget, men asfalt gør det ikke alene,« siger han.
»Vi har brug for, at man ser nærmere på skatteincitamenter, med blandt andet særlig kørselsgodtgørelse og befordringsfradrag for cyklister og mulighed for arbejdsgiverbetalt cykel, eller cykel via bruttolønsordningen,« skriver direktøren, som også savner fokus på skiftet mellem transportformer, instrumenter til at styrke et landsdækkende super-cykelstinet og nye, sundere transportvaner.
Supercykelsti med årlig forrentning på 28 procent
Jeppe Rich, professor hos DTU Management, og Anders Fjendbo Jensen, lektor samme sted, har netop præsenteret nye beregninger, der viser, at sundhedsgevinsten ved cykling er højere end hidtil antaget.
De to forskere skriver i Berlingske, at samfundet i sin iver for at få flere elbiler ikke bør overse den seneste udvikling på cykelstierne, hvor især udviklingen af elcykler gør, at man kan komme endnu længere omkring, ligesom stadigt flere vælger ladcykler.
»Med dette potentiale for flere cyklister er der behov for bedre cykelinfrastruktur. Alligevel er det kun 0,7 procent af de statslige trafikinvesteringer, der kommer cyklister til gode. Og det giver ikke særlig god mening set med samfundsøkonomiske briller,« skriver de.
Der er særligt fire grunde til, at man bør få øjnene op for cyklismen, lyder det:
1) Den er et CO2- og emissionsfrit alternativ til bilisme.
2) Den bruger meget mindre plads til transport og parkering end biler.
3) Den har positive sundhedsmæssige effekter.
4) El-versionen har gjort det let for flere befolkningsgrupper at cykle og attraktivt at køre længere ture«.
De opdaterede beregninger for sundhedsgevinsten ved cyklisme indgår i de Transportøkonomiske Enhedspriser, som er en række forudsætninger til brug for samfundsøkonomiske analyser af infrastrukturprojekter. Enhedspriserne inkluderer blandt andet forventet udvikling i priser, BNP, befolkningstal og kørselsomkostninger og meget mere.
Bør stå øverst på dagsordenen
Her nævner Jeppe Rich og Anders Fjendbo Jensen, at den samfundsøkonomiske årlige forrentning af et netværk af supercykelstier i Hovedstadsområdet ligger på 8-11 procent, og er dermed bedre end typiske vej- og baneprojekter.
Tager man til gengæld højde for de opdaterede enhedspriser for sundhedseffekterne, stiger den årlige forrentning til hele 25-28 procent.
»Uanset om man tager udgangspunkt i det ene eller det andet tal, er supercykelstier så gevinstskabende, at de bør stå øverst på dagsordenen, når vi diskuterer transport,« lyder det.
Politikerne bør derfor begynde at behandle infrastrukturprojekter for cykler med samme seriøsitet, som man gør for biler og kollektiv trafik, hvor detaljerede modelberegninger er praksis i planlægningen.
Derudover bør det ifølge de to DTU-forskere overvejes, om emnet i højere grad end i dag bør betragtes som et statsligt anliggende, så investeringen »ikke bliver et puslespil mellem mange kommunale pengekasser«.
