Mikrosimulering kan blive en gamechanger for fremtidens bygningsdesign

Med avanceret software kan vi simulere menneskers færden i travle områder og dermed forudse flaskehalse og problemområder på eksempelvis togstationer. Det åbner helt nye muligheder, skriver Basthiann Bilde, konsulent hos Atkins Danmark.
Brødtekst

Med covid-19 kom myndighedernes krav om social afstand i bl.a. offentlige bygninger og offentlig transport. Først var kravet 1 meter. Så blev det udvidet til 2 meter.

Men hvordan håndterer man et afstandskrav på travle stationer, hvor de fysiske rammer sætter naturlige begrænsninger? Og hvordan sikrer man både en behagelig rejseoplevelse med plads til afstand og en rentabel togdrift med flest mulige passagerer? Man kan jo ikke bare udvide tunnelrør og underjordiske metroperroner, hvis der opstår behov for mere plads.

De spørgsmål kan teknologien hjælpe os med at finde svar på.

Som studerende på DTU har jeg i samarbejde med professor Steven Harrod og min medstuderende Morten L. Andersen gennemført et studie med modellerings-værktøjet Bentley Legion. Helt konkret har vi simuleret, hvad der skete med passagerflowet på tre stationer i den københavnske metro, da afstandskravet blev implementeret.

Værdifuld viden om fremtidens behov

Det er enormt komplekst at modellere menneskelig adfærd, men det kan give os værdifuld viden. Ikke alene om de krav, en pandemi som covid-19 stiller til de fysiske rammer, men også om, hvordan vi kan dimensionere og designe bygninger, der matcher de behov og situationer, vi kan forudse - også om 30 eller 50 år.

Vi ved fx, at byerne vokser, befolkningstallet stiger, og at vi bygger mere tæt og kompakt for at udnytte pladsen. Derfor er det vigtigt at etablere velfungerende, komfortable bygninger og byrum, der også er bæredygtige - både i forhold til økonomi og ressourceforbrug, men også af hensyn til sikkerhed, sundhed og livskvalitet.

Holdbart og bæredygtigt bygningsdesign

Det kan modelleringen hjælpe os med. Når vi kan simulere de scenarier og belastninger, som skal kunne håndteres i eksisterende rammer som fx en togstation, kan vi bedre forebygge og afhjælpe flaskehalse og pladsproblemer ved at ændre indretningen eller regulere adfærd med tiltag som skilte, ensretning og lignende.

I forhold til nye anlæg kan vi ved hjælp af modellering forudse, hvor vi skal planlægge med bredere perroner, tilføje en rulletrappe eller designe særlige løsninger, så vi undgår kapacitetsproblemer og får folk smidigt og sikkert gennem anlægget.

Det giver mening i forhold til alle former for byggerier og byrum – stationer, sportsstadions, koncerthuse m.v. – hvor mange mennesker samles og nemt skal kunne komme rundt, til og fra.

Bedre flow under covid-19

Da Morten L. Andersen og jeg modellerede afstandskravets betydning i den københavnske metro, lagde vi ud med at fodre den avancerede software med detaljerede data om adgangsforhold, perronernes udformning, den fysiske indretning og selvfølgelig om passagererne.

Bl.a. var det vigtigt at kunne fortælle modellen, hvor meget et gennemsnitligt menneske fylder, og hvor hurtigt en person går, hvis pladsen er trang.

Studiet viste, at restriktionerne under covid-19 faktisk førte til et bedre passagerflow. Godt nok skulle folk bruge mere plads, men på den travleste af alle stationerne, Nørreport, faldt passagertallet til nærmest det halve af normalen under epidemien. Det gav mindre trængsel og bedre betingelser for at holde afstand.

Vores studie viste også, at metroen med et passagertal på 75 % af det normale (baseline 2019) oplevede et passagerpres, der kunne sammenlignes med situationen før covid-19. Et balancepunkt, der er vigtigt at kende i en virksomhed som metroen, hvor man skal sikre en tryg og behagelig rejse, men samtidig have passagerer nok til, at det er økonomisk bæredygtigt, og den balance kan findes ved at simulere forskellige scenarier.

Afgørende for dimensionering

Herhjemme er Atkins Danmark blandt de allerførste, der anvender den avancerede modellerings-software til at skaffe viden om de krav og situationer, som både eksisterende og fremtidige infrastrukturanlæg skal kunne håndtere.

Det er helt nyt og banebrydende at se bygningsdesign på denne måde, men det er en anskuelse, der vinder frem, og den kan blive afgørende for, hvordan vi i fremtiden dimensionerer og designer byggerier og anlæg.