Ladestander-revolution: Sådan sikrer vi, at boligforeningerne kommer med på den grønne bølge

Hvis der for alvor skal gang i elbil-salget i Danmark, er det altafgørende, at udbredelsen af ladeinfrastruktur også inkluderer danskere i etageboliger, almene boliger og boligforeninger, skriver stifterne af CARPOW, Kristoffer P. Nielsen og Sej Sander Thorsen.
Brødtekst

Tanken kom for et par år siden, da vi stod på gaden uden for vores fælles andelsforening og snakkede om biler. El-biler. Om politikernes visioner for den fagre nye verden med en million grønne biler på de danske veje i 2030. 

Og så rejste spørgsmålet sig: Hvilke muligheder havde beboerne i vores andelsforening for at lade en elbil op?  

Tal fra Danmarks Statistik viser, at knap 1,5 million danskere bor i etageboliger, række-, kæde- og dobbelthuse. Der er altså en stor del af befolkningen, der ikke har mulighed for at installere en ladestander og lade bilen derhjemme i carporten. 

En undersøgelse foretaget af IDA i 2019 konkluderede, at danskerne fortsat er skeptiske overfor køb af elbiler. De adspurgte mente, at prisen på elbiler var for høj, men derudover var den største bekymring netop den manglende tilgængelighed af ladestandere. 

Teknologien indenfor elbilindustrien udvikler sig med kvantespring i disse år; batterilevetiden bliver længere, og med flere bilproducenter på markedet, presses prisen på elbiler i nedadgående retning. Den helt store udfordring er derfor at få ladeinfrastrukturen på plads, hvis vi skal lykkes med at få flere til at tage springet og udskifte benzin- og dieselbiler til elbil. Ifølge Danmarks Statistik udgør elbiler samlet set kun 0,8 pct. af den samlede bilpark idag. Vi er altså milevidt fra målet. 

Hvis vi skal gøre det attraktivt at anskaffe en elbil, er det fuldstændig afgørende at få ladeinfrastrukten på plads, og hvis vi skal indfri de grønne ambitioner, skal vi have alle med på vognen - også de danskere der bor i almene og privatejede boligforeninger.

Uklar lovgivning besværliggøre udbredelse af ladestandere

Her spiller lovgivningen en helt central rolle i forhold til at sikre et incitament for de almene boligforeninger der gerne vil investere i ladere. Sidste år blev Bekendtgørelse om sideaktiviteter i almene boligorganisationer ændret således, at de almene boligselskaber der har vilje og økonomi i "begrænset omfang" kan opstille ladere og tilbyde andre end beboere at lade. Men om “begrænset omfang” strider mod direktivet om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer (AFI)’s krav om ikke diskriminerende adgang til offentlige ladestandere, mangler stadig at blive juridisk afprøvet. 

En anden del af lovgivningen; “ladestanderbekendtgørelsen”, giver også anledning til udfordringer ude i boligforeningerne og de bygherrerådgiverne, der skal hjælpe dem med at foretage fornuftige og hensigtsmæssige investeringer i deres ejendomme. Helt konkret betyder bekendtgørelsen, at renoverer man eksisterende boligmasse, skal man tænke opladning af el-biler med ind i projektet. 

På papiret er det fornuftigt, men i praksis betyder det at man i forbindelse med energiforbedringsprojekter, såsom udskiftning af parkeringspladsbelysning, er tvunget til også at bekoste etablering af ladestander-baser på alle ens parkeringspladser. Det virker mildest talt underligt, at boligforeningerne skal tvinges til at rive asfalt op, blot fordi de ønsker at skifte til mere energivenlig parkeringsbelysning. Intentionen er god, men det giver altså nogle udfordringer og kan i sidste ende begrænse boligforeningernes villighed til at investere i energivenlige forbedringer. 

Fællesskaberne i de almene og private boligforeninger vil gerne bidrage til at udbrede og sikre billig samt offentlig tilgængelig ladeinfrastruktur, men den politiske opbakning er desværre svær at få øje på.

Så vender vi strømmen

Hvis boligforeningerne så alligevel skulle vælge at investere i etableringen af et “begrænset” antal ladere, kan de idag vælge at gå med en række kommercielle ladeoperatører; Clever, Eon og Sperto, eller CARPOW a.m.b.a. Udover at CARPOW er ejet af alle de boligforeninger der går med i fællesskabet, adskiller de sig også fra de kommercielle ladeoperatører ved at lade boligforeninger selv købe og administrere ladere. Den enkelte boligforening tilslutter ladestandere til CARPOWs platform og vælger derefter selv hvilken kWh-pris de ønsker at udbyde opladninger til for deres egne beboere. 

Boligforeningerne kan derfor selv vælge hvorvidt de ønsker at sætte kWh-prisen udfra at slutregnskabet skal gå i nul, eller skal generere et mindre overskud, der over tid kan tilbagebetale ladestander-investeringen eller gøre det muligt for boligforeningen at reinvestere overskuddet i flere standere. Strømmen leveres af boligforeningernes egen elleverandør og beboerne behøver ingen abonnement for at bruge laderne. Der er altså ingen kommerciel aktør, der tjener penge på hverken salget af strøm ej heller dyre abonnementer. Boligforeningerne indgår i andelsselskabet og får fuld selvbestemmelse over, hvordan de ønsker at administrere deres el-ladeløsning.   

Der er brug for nytænkning

Det er idag meget forskelligt, hvordan man i kommunerne arbejder mod målsætningen om en reduktion af CO2-udledning på 70 pct frem til 2030. Der er ikke nogen national strategi på området. Lovgivning, bekendtgørelser og vejledninger er i bedste fald svære at gennemskue. Indtil videre har dette givet pote for de kommercielle aktører i et “først-til-mølle scenarie”, hvor man som elbilejer typisk skal betale for et abonnement eller betale en ekstra høj pris for den strøm, der bruges til at lade bilen op. 

Men hvorfor skal strøm egentlig koste mere blot fordi det kommer ud af en el-lader i stedet for en almindelig stikkontakt? Ekstraregningen ender hos elbilejerne og modarbejder det incitament man ønsker at skabe i forhold til at få flere danske el-biler ud på vejene. 

Med CARPOW ønsker vi at skære det fordyrende mellemled fra og lade boligforeningerne få medbestemmelse og ejerskab samt selvbestemmelse over hvilken kWh pris deres beboere og evt. gæster skal betale for at lade.. 

Tilbage i november søgte CARPOW Vejdirektoratet om tre millioner kroner til etablering af 500 ladestandere i samarbejde med et større boligselskab i Storkøbenhavn, men fik afslag. “Projektet levede ikke op til kriteriet om administrativ lige adgang og prisstruktur,« hed det bl.a. i afgørelsen. Det kan undre, når hele formålet netop er, at der ikke er en kommerciel interesse fra boligforeningernes side i at yde en service til deres beboere. 

På trods af corona har CARPOW allerede indgået nogle solide samarbejder med en række almene boligselskaber. CARPOW har desuden indgået i et officielt partnerskab med KAB, hvis juridiske muskler samt årelange erfaring og ekspertise, inden for almen boligadministration, er sat ind på at bistå i arbejdet med at udvikle og udbrede løsninger til mange flere foreninger.       

Selvom den politiske opbakning er svær at få øje på pt., er ladestander-revolutionen i gang! Og igennem fællesskaberne i de almene og private boligforeninger arbejder vi i CARPOW hårdt på at skabe de løsninger der vil kunne sikre udbredelsen af billig og tilgængelig ladeinfrastruktur for alle danskere i etageboliger, almene boliger og boligforeninger.