Forhandlingerne om den næste store infrastrukturaftale kan så småt komme i gang, nu hvor Anders Eldrup og resten af Kommissionen for grøn omstilling af personbiler har leveret de sidste anbefalinger.
Læs også: Analyse: Eldrup vil have sat lup på potentielt sammenspist elbilbranche
Og som vi kunne berette før vinterferien, har fokus i den anden delrapport fra Eldrups kommission især været på at sikre nok ladestandere, som altså også bliver et stort tema i forbindelse med forhandlingerne om den 10-årige infrastrukturplan - en plan som ministeren allerede har døbt en Grøn mobilitetsplan.
Nu åbner transportminister Benny Engelbrecht (S) desuden op for, at læserne af MobilityTech og Ingeniøren kan komme med bud på, hvordan vi sikrer den fornødne infrastruktur til elbilerne. Sammen med Ingeniørforeningen er vi vært ved en høring med ministeren, hvor du kan få dit forslag med.
Vi vil derfor gerne høre dine anbefalinger til ministeren.
I sidste ende vil vi udvælge tre forslagsstillere, som inviteres med til høringen med ministeren - som dog vil være online i disse tider. Vi transmitterer direkte fra mødet på ing.dk fredag den 5. marts kl. 15-16.30.
Baggrund: Mangel på offentlige ladestandere
Mens du måske allerede nu går i tænkeboks, vil vi lige ridse baggrunden op.
I forrige måned kunne man netop i dette medies spalter læse, at det især står skidt til med den offentlige ladeinfrastruktur, der for mange bilejere uden egen carport er afgørende for, at vi kommer i mål med ambitionerne om de knap 800.000 nye elbiler, regeringen har forpligtet sig til inden 2030.
I Eldrup-kommissionens delrapport, som blev offentliggjort lige før vinterferien, bemærkes det, at branchen selv i form af Dansk Elbil Alliances nye brancheaftale, har givet bolden op, bl.a. ved at forpligte sig til en femdobling af de offentlige ladepunkter og sikre nemmere adgang til roaming, der gør det nemmere at benytte ladestandere fra forskellige udbydere.
Til gengæld forpligter denne del af branchen, der tæller de dominerende ladeoperatører Clever og E.ON på markedet, sig ikke i forhold til prisen på opladning på offentlige ladestandere.
Derfor anbefaler kommissionen, at der igangsættes en konkurrenceanalyse af markedet for opladning, som eventuelt kan føre til, at markedet for opladning skal reguleres.
Kritisk blik på konkurrence
Rapporten fra Eldrup kaster, som vi har været inde på tidligere, i det hele taget et kritisk blik på de mekanismer, der har gjort sig gældende i forbindelse med den foreløbige udrulning af de eksisterende, knap 3000 offentlige ladepunkter. For eksempel at standerne er blevet sat op efter et ”først til mølle”-princip, hvilket har skabt en skæv fordeling af offentlige ladestandere i Danmarks byer.
Ladestanderne i det offentlige rum sættes typisk op af udbydere, der satser på abonnementsordninger, hvor abonnenter så får opladningen ved ladepunkter, der er en del af ladenetværket, gratis. Dette skyldes, påpeger kommissionen, at Danmark indtil nu har gjort det attraktivt at satse på abonnementsordninger ved at tilbyde en afgiftsrefusion, der giver ladeoperatørerne mulighed for at få godtgjort deres elafgift.
Dermed fremmer Danmark altså en udrulning af offentlig ladeinfrastruktur, som især vil rette sig mod abonnementskunder.
I forhold til konkurrencen på markedet får det den konsekvens, at et stort ladenetværk, som især er bygget til at kunne betjene abonnenter, også bliver et afgørende konkurrenceparameter, hvis eksempelvis prisen eller betalingsmuligheder samlet set er meget dårligere for ikke-abonnenter, påpeger Eldrup-kommissionen.
Og når ladeoperatører med fokus på abonnementsløsninger først har etableret et nogenlunde dækkende netværk, kan det være vanskeligt for nye (mindre) aktører at komme ind på markedet, fordi det i så fald vil kræve store anlægsomkostninger at etablere et alternativt ladenetværk, som er konkurrencedygtigt, lyder det fra kommissionen. Alt dette kan være med til at forhindre lave priser på roaming og såkaldt ad hoc-opladning, hvor elbilisten lader uden at være kunde hos udbyderen i forvejen.
Konkurrenceanalyse kan føre til regulering
Derfor kan det ifølge Eldrup komme på tale at regulere markedet, hvis det viser sig, at afgiftsrefusionen skader konkurrencen.
Eldrup-kommissionen konstaterer desuden – som MobilityTech har afdækket – at der er ‘særlige udfordringer’ for elbilejere, der bor i etageejendomme eller lignende med fælles parkeringsplads.
Derfor skal kommunerne kunne udbyde offentlige arealer til ladestandere, og samtidig skal de kunne give direkte tilskud til ladeoperatørerne i områder, hvor ladestanderne ikke kommer af sig selv på markedsvilkår, lyder det fra kommissionen, der peger på behovet for ny lovgivning, der sikrer, at kommunerne får en mere aktiv rolle og ikke blot den nuværende rolle, hvor kommune blot kan sige ja eller nej til ladestandere fra udbydere efter det såkaldte “først-til-mølle”-princip.
Hvad mangler i Eldrup-rapporten?
Men hvad mangler der ellers for at sikre ladestandere? Har Eldrup det rette fokus i den nye delrapport? Skal kommunerne kunne garantere opladning inden for 250 meter, som man har erfaringer med i Holland?
Mangler vi at drøfte selve el-infrastrukturen i forbindelse med ladestanderne?
Når både boligforeninger og private etageejendomme skal sikre (ny) strøm til de mange biler, kan regningen blive stor, så hvem skal betale? Hvordan sikrer vi, at elnettet kan håndtere de mange elbiler, hvis storbyernes bilpark skal omlægges til el og kunne lades op ved alle boliger? Og hvordan forhindrer vi et dobbelt parkerings-mareridt for byens elbilsejere, hvis de først skal finde ladeplads og derefter en parkeringsplads i byer, hvor det allerede i dag kan tage halve timer at finde en p-plads nær boligen?
Vi vil som sagt gerne høre dit bud på, hvordan vi sikrer en brugbar og effektiv lade-infrastruktur, så visionen om en million elbiler i 2030 kan realiseret. Alle bud bliver videregivet til ministeren, og vi inviterer tre af de bedste forslagsstillere til selv at drøfte forslaget med ministeren ved høringen.
Skriv dit bud i debatten under artiklen her. Deadline for forslag er mandag, den 1. marts, kl. 14.
Ledig opladekapacitet på offentlige arbejdspladser
Elbilkommissionens 2. delrapport indeholder forslag om, at virksomheder og offentlige bygninger skal udstyres med ladestandere til medarbejderne, så de kan oplade deres elbiler i arbejdstiden, og at det offentlige skal gå i spidsen for denne omstilling. Fantastisk forslag! Men når disse medarbejdere går hjem sidst på eftermiddagen efterlader de tusindvis af ladestandere med en enormt stor ladekapacitet.Disse parkeringspladser med tilhørende ladestandere bør være offentligt tilgængelige om aftenen, om natten og i weekenden! Netop disse tidsrum er perfekte for lejlighedsbeboere i bymidterne, som i stor udstrækning går, cykler eller tager bybussen til arbejde i hverdagen, og derfor ikke har mulighed for at oplade elbilen på arbejdsstedet. Pensionister med elbiler har samme problem.
Lad mig give et par eksempler på, hvordan det kunne fungere:
Lis og Lars blev begge pensioneret i foråret 2020, og et par måneder senere var huset i Dagnæs solgt. De flyttede så ind i en af de nye lejligheder nede på Nordhavnen i Horsens, og en del af de frigjorte midler fra hussalget skød de i en ny Tesla Model 3. Der er ikke mulighed for opladning på den nye ejendoms parkeringsplads, så en gang om ugen, kører Lars inden aftensmaden over på rådhusets parkering og stiller bilen til opladning. Fra kl. 17 til 21 må den holde der indtil en halv time efter opladningen slutter. Parkeringen er gratis og strømmen betaler han med sin chip fra Plugsurfing. Gåturen på kun 16 minutter hver vej er blevet en velkommen del af hans ugentlige motion. I weekenderne tager de tit en tur til København og besøger datteren. Derfor sætter Lars gerne bilen til opladning torsdag aften efter kl. 21. Så må den nemlig holde der indtil fredag morgen kl. 7.30 - også selv om den er fuldt opladet allerede kl. 02. Der skal bare være plads til rådhuspersonalet, som møder ind kl. 8.00, ellers falder der en bøde! Efter københavnerturen er Teslaen tilbage på rådhusparkeringen søndag eftermiddag, og et par timer senere er den fuldt opladet - klar til en ny uge.
Nils på 27 bor i en gammel lejlighed i gågaden og parkerer sin VW ID.3 på gaden. Han bruger den næsten kun om aftenen og i weekenden, for han cykler altid til kontoret, som også ligger i midtbyen. Når han køber ind til aftensmaden tager han ofte bilen, så den kan oplade på rådhusparkeringen, mens han er i Bilka, som ligger lige ved siden af. Det tager kun 20-30 minutter, og på den måde er bilen altid opladet 60-90% i hverdagen.
Som beskrevet ovenstående kan der åbnes op for stor ladekapacitet udenfor arbejdstiden i offentlige bygninger. Det kræver en i denne sammenhæng yderst beskeden investering, som stort set begrænser sig til, at de ladestandere, der opsættes, understøtter et betalingsnetværk.
Endelig bør man overveje, i hvilket omfang den private sektor kan tilskyndes eller påbydes en lignende tilgængelighed til ladestanderne på deres parkeringspladser udenfor normal arbejdstid.
Med venlig hilsen Søren Storm Horsens
Spørgsmål: Intelligent integration af elbiler og elnet
Spørgsmål til ministeren: Hvordan vil du sikre, at udrulningen af elbiler og ladeinfrastruktur sker intelligent, sådan at der ikke skal investeres 16 mia. kr. ekstra i elnettet? (Kilde: Elbilerne kommer, Dansk Energi, s. 8) https://www.danskenergi.dk/sites/danskenergi.dk/files/media/dokumenter/2019-05/Elbilerne_kommer_gor_elnettet_klart_til_elbilerne.pdf
Begrundelse: Hvis bilerne skal blive andet og mere end et privat gode for ejeren, så skal elbilerne støtte op om elnettet ved at levere frekvens-, balance- og lagerydelser til fællesskabets elnet. Det vil give lavere tarif (spare os alle for 16 mia.), øge andelen af grøn strøm og højne forsyningssikkerheden for alle. Der står meget lidt om emnet i Eldrup-rapporten og det vil kræve samarbejde mellem regeringens ministre, så det kunne være meget relevant at høre transportministeren bud på en vej frem.
Venlig hilsen Anders Jensen, forbrugerrepræsentant i Radius Elnet
Kommisionen forslår at det…
Kommisionen forslår at det må være op til kommunerne at betale for udrulningen i de mindre attrative områder;
“… og samtidig skal de kunne give direkte tilskud til ladeoperatørerne i områder, hvor ladestanderne ikke kommer af sig selv på markedsvilkår …”
Det vil have to konsekvenser: Et det vil blive uforholdsmæssigt dyrt for kommuner, som ikke ligger øverst på operatørernes liste. Og to hvis man kan få kommunen til at betale, hvorfor så selv opstille på andet end de allermest attraktive steder?
Der er snarere behov for løsninger hvor tilladelse til opsætning på de attraktive lokationer bindes til opsætning på mindre attraktive, men lokalt essentielle steder.
bud
Først og fremmest er det en god ide at forholde sig til og man ikke bør skille serviceudbyder/Ladeydelsesudbyder ad fra infrastrulturudbyder. Der kan ske ved at det offentlige (stat region kommune) sikrer at der er strømkapacitet tilstede hvor der er behov for ladeydelse. Så kan ladeoperatøren sikre leverence til kunden, betaling osv. Dette vil kraftigt øge konkurrencen i markedet da ldeoperatørernes binding af kapital infrastruktur mindskes. Se fx. Bornholm med FDM og Spiri
Der ud over er det nødvendigt med en skarp regulering så længe konkurrencen i markedet er så lille som end er. Det kan ske gennem pris- og anvanceregulering således, at man som ladeoperatør alene kan opnå afgiftsfritagelse for laefgift hvis man på llae ydelser overholder pris- og anvanceregulering.
Hvad angår ladning i byer for lejlighedsbeboere bør der i laves en regel for hvor stor n dele af parkeringspladser der skal være dækket af ladestandere. Der bør være en pulje som kommuner, ladeudbydere, ejendomsejere og boligforeninger på lige fod kan søge med henblik på etablering af offentlige ladestandere.
Sidst skal bødeniveauet for at parkere på en ladeplads uden at lade hæves kraftigt.