Hold fast i elektrificeringsplanen: Her dur batteritogene ikke

Batteritog bør ikke erstatte en elektrificering af jernbanestrækningerne Holbæk-Kalundborg, Vejle-Herning-Struer samt Lindholm-Hjørring-Frederikshavn, skriver Niels Wellendorf og Tommy O. Jensen fra IDA Rail.
Brødtekst

Transportminister Benny Engelbrecht (S) har flere gange efter præsentationen af ”Danmark fremad – Infrastrukturplan 2035” udtalt, at regeringen står bag forliget om Togfonden. Det er godt at høre, for det må jo så også betyde, at planerne om at elektrificere de statslige jernbanestrækninger Holbæk-Kalundborg, Vejle-Herning-Struer samt Lindholm-Hjørring-Frederikshavn stadig er gældende.

Det kunne være besnærende at droppe de tre strækninger til fordel for indsættelse af batteritog i den lokale del af passagertrafikken. Og det vil også give god mening, eftersom batteritog synes at være teknologisk modne for hastigheder på op til 140 km/t og kørselsdistancer på 100-150 kilometer på batteri.

Men i fjerntogstrafik med hastigheder på op til 200 km/t og i tung godstrafik er der endnu meget langt til, at batteriteknologien kan tage over. Alene af den grund at energiforbruget er meget højere. Her vil konventionel elektrificering med 25 kV højspænding og køretråd stadig være det mest attraktive system, det mest energifornuftige og det billigste over tid. 

Godstrafik vil i praksis forsvinde

Konsekvensen af at undlade konventionel elektrificering af de tre statslige strækninger vil være, at de om ca. 10 år udelukkende vil kunne befares med lokaltrafik (batteritog), og godstrafik vil i praksis være forsvundet. Dette finder vi urimeligt overfor ca. halvdelen af landet, der på den måde bliver hægtet af det europæiske jernbanesystem.

Fordele ved elektrificering

Elektrificering af de tre statslige jernbanestrækninger Holbæk-Kalundborg, Vejle-Herning-Struer samt Lindholm-Hjørring-Frederikshavn vil i øvrigt give følgende fordele, som ellers ikke vil være mulige:

  • Fjerntrafik til Struer og Frederikshavn med DSB’s kommende Coradia Stream-togsæt, der indsættes i trafik fra ca. 2025 og frem.
  • Brug af DSB’s Vectron-lokomotiver og Coradia Stream-togsæt i regionaltogstrafik til Kalundborg.
  • Elektrisk godskørsel til havnene i Kalundborg, Frederikshavn og evt. også Hirtshals og Aalborg Østhavn (forudsætter dog også elektrificering af Hirtshalsbanen og et godsspor ved Aalborg) 
  • Etablering af midt- og vestjysk jernbanegodsterminal i Herning/Holstebro-området, som derved tilsluttes til det vidtforgrenede europæiske TEN-T jernbanegodsnetværk.
  • Opladning af lokale batteritog under kørsel, fremfor at de skal holde stille for opladning. Dette vil være muligt, ved at lokaltogene kører ca. 40-50 procent af ruten under køreledning, f.eks. Aarhus-Herning-Struer, Vejle-Struer-Thisted eller Hobro-Aalborg-Frederikshavn-Skagen.

Samtidig bør det overvejes at elektrificere statsbanestrækningen Roskilde-Køge Nord, således at strækningen vil kunne anvendes som nødstrækning for togtrafik mod Nykøbing F/Femern, hvis den ny bane København-Køge Nord-Ringsted eller Ringsted station spærres for trafik (uheld/sporarbejder).

En sidegevinst vil i øvrigt være, at Østbanens kommende batteritog effektivt vil kunne oplades under kørsel mellem Roskilde og Køge og fortsætte videre til Stevns og retur på batteri.

Elektrificering af de omtalte strækninger vil sammen med batteridrift på de øvrige lokale jernbaner medvirke til, at næsten 100 procent af gods- og passagertrafik på jernbane vil kunne køres CO2 neutral el, og dermed give sit konkrete positive bidrag til Regeringens klimamålsætning. Og lige så væsentlig, at binde hele landet sammen når det gælder lyn- og Intercitytog.

Elektrificering af jernbanenettet i 2030
Illustration: IDA Rail