Aarhus Hovedbanegård er en såkaldt sækbanegård, hvor både ind- og udkørsel foregår i den vestlige ende af stationen, til venstre i billedet. Letbanen har dog gennemkørende tog.
Aarhus Hovedbanegård er en såkaldt sækbanegård, hvor både ind- og udkørsel foregår i den vestlige ende af stationen, til venstre i billedet. Letbanen har dog gennemkørende tog.

Foto : Skråfoto

Eltog til Aarhus sætter ombygning af Hovedbanegården under pres

Flere store anlægsprojekter skal gennemføres på én gang. Der skal ikke gå ret meget galt, siger ekspert.
Banedanmark tager nætter og weekender i brug for at få landets travleste togstation uden for hovedstaden klar til at håndtere eltog fra begyndelsen af 2027. Det fremgår af en ny plan for ombygning af Aarhus Hovedbanegård.
Få fuld adgang til MobilityTech?
MobilityTech er for professionelle, der arbejder med transport og trafik. Vi giver dig indblik i de nyeste teknologiske og digitale løsninger til at fremme effektiv, sikker og miljørigtig transport af personer og gods.
Prøv MobilityTech

Få 3 ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement

Klik her
Fakta om Aarhus Hovedbanegård

Hovedbygningen er opført mellem 1926 og 1929. Den er udstyret med tre regional-/fjerntogsperroner med tilhørende seks perronspor. De tre perroner er alle cirka 260 m lange. Banegården har herudover to letbanespor.

Den er én af to hovedbane­gårde i Danmark i DSB’s terminologi. Det afgøres af forskellige faktorer som antallet af togafgange, standsning af internationale tog, fysisk størrelse og baneanlæg samt stationens samlede betydning for infrastrukturen i landet.