Cyklistforbundet om investeringer i cyklisme: Det er på ingen måder nok

Foto : Cyklistforbundet

Cyklistforbundet om investeringer i cyklisme: Det er på ingen måder nok

Regeringen afsætter kun en mindre procentdel af massiv investeringsplan til nye cykelstier, og Cyklistforbundet er langt fra imponeret.

Regeringens bud på en ny, 10-årig infrastrukturplan blev ikke som ventet. Ikke nok med at regeringen nu har et 15-årigt sigte med planen. 

Cyklisme fylder også mindre i planen, end Cyklistforbundet havde håbet på fra en transportminister Benny Engelbrecht (S), som er begyndt at kalde sig cykelminister og senest i januar talte om “massiv udbygning af cykelstierne”.

Direktør i Cyklistforbundet Klaus Bondam er slemt skuffet.

»Det er på ingen måder nok. Det tror jeg faktisk også godt, at både transportministeren, indenrigs- og boligministeren og finansministeren er klar over,« siger Klaus Bondam, der mener, at det langt fra svarer til de »massive investeringer«, som der tidligere er talt om.

Han henviser til, at udspillet med to milliarder kroner til cyklismen frem mod 2035 er »betydeligt mindre« end den ene milliard kroner for en femårig periode, som VK-regeringen satte af til cyklisme i perioden 2009-2014.

»Det er lidt paradoksalt, at vi har en socialdemokratisk regering, som investeringsmæssigt på cykelområdet lægger sig lavere end forslaget fra Dansk Industri på tre milliarder kroner eller Dansk Erhvervs forslag om en cykelpulje på en halv milliard årligt, siger Klaus Bondam.

Taktisk at spille ud med lavt beløb

Cyklistfirbundets direktør forventer dog, at beløbet til investeringer i cykelinfrastrukturen og fremme cyklismen under forhandlingerne kommer højere op, men at der af politisk taktiske årsager ikke er spillet ud med et højere beløb.

»Jeg kan slet ikke forestille mig, at Enhedslisten, SF og heller ikke Radikale Venstre vil være med i en infrastrukturaftale, der ikke sætter handling bag ordene,« siger Klaus Bondam, der mener, at der dog også er »interessante takter« i infrastrukturudspillet. 

»For det første er det rigtig fint, at vi kommer til at få et nationalt videnscenter, for viden i forhold til cykeltrafikken efterspørger vi rigtig meget. Og det er også rigtig fint, at man vil undersøge mulighederne for arbejdsgiverbetalte cykler,« siger han.

Sidstnævnte er ifølge Klaus Bondam et »gennembrud« for Cyklistforbundet, fordi organisationen længe har arbejdet på, at man kiggede mere på incitamentsstrukturen for at få danskerne til at vælge cyklen til.

»Det er en god start og et godt skridt videre, men den helt store udfordring er sammenhængen mellem de forskellige transportformer,« siger han og efterspørger en mere strategisk tilgang til skabe bedre sammenhæng mellem forskellige transportformer og mellem opland og by.

»Jeg kan slet ikke forstå den der tanke om at bygge motorveje derudad uden at tænke på, at motorvejene slutter på et tidspunkt. Hvis ikke vi kan skabe overgange til transporten i byerne, så er vi stadigvæk ilde stedt,« siger han.

Havde håbet på 10 procent af kagen

Cyklistforbundet har opfordret politikerne til at afsætte 10 procent af den forventede samlede statslige investeringsramme i grøn mobilitet frem mod 2030 til cyklisme, og at der herudover tillægges kommunal medfinansiering. Samlet set er der brug for 2.275 kilometer ny cykelsti, lyder det.

DTU-professor Jeppe Rich har, som vi tidligere har beskrevet, påpeget, at der i den forrige regerings 10-årige infrastrukturplan blot blev afsat 0,7 procent af de samlede investeringer på 112,7 milliarder kroner, selvom cykelture udgør 14,5 procent af alle ture og 10 procent af den samlede daglige rejsetid.

Men beregninger viser, at investeringer i cykelinfrastruktur kan være en endnu bedre forretning for samfundet end mange af de vejprojekter, der er på tegnebrættet i regeringens plan. Han og DTU-kollegerne tager udgangspunkt i den sjællandske cykelinfrastruktur, som har en intern rente på op mod 23 procent, hvis man tager udgangspunkt i de senest opdaterede beregninger for sundhedsgevinsten ved cyklisme og et scenarie, hvor elcykler fylder lige så meget i den samlede cykelflåde som i dag.

Derfor giver det god mening at give en større del af samfundets infrastrukturinvesteringer til cyklisme, mener han.

»10 procent svarer nogenlunde til det tidsforbrug, som cykler udgør af det samlede transport tidsforbrug. Så investeringen er nogenlunde proportional med vægten af cykeltrafikken i forhold til anden trafik. Jeg synes, at det er fornuftigt, at statens investeringer øges, fordi projekterne typisk er ret gode, og fordi de fleste benefits er nogle, der kommer os alle til gode som følge af bedre almen sundhed. Om det skal være 10 procent kan diskuteres, men det er rimeligt at de øges betydeligt«.

DTU-professor: Udrulning af cykelstier skal planlægges nøje 

Men det er også meget vigtigt, at man planlægger udrulningen nøje, siger Jeppe Rich.

»Vores analyser af København viser, at der er meget stor variation i, hvor gode de enkelte projekter er. Så hvis man planlægger en meget stor og ambitiøs udrulning, skal man have en plan for, hvor man starter og slutter. Dette er faktisk ganske komplekst, men omvendt også noget, der har ret stor betydning for de samfundsøkonomiske afkast over tid«.

Jeppe Rich vurderer desuden, at man bør udvikle værktøjer til at regne på cykelrejser og deres potentiale. Specielt er dette et problem udenfor København, mener han.

Samtidig skal man huske på, at cyklen har relativt svært ved at lokke folk ud af bilerne.

»Substitutionen er faktisk oftest større over mod kollektiv transport. Så cykler vil typisk ikke få den store betydning for trængslen. Man skal derfor passe på med at sælge cykler som et effektivt instrument i forhold til at reducere trængsel. Men der er mange andre gode grund til at investere i cykler som sagt«.

Et positivt element i den nye plan er, at man faktisk erkender behovet for yderligere viden på området, mener Jeppe Rich.

»Det skinner igennem i den nye plan, at man har haft bedre beregningsværktøjer end tidligere, hvilket vil sige en nyere version af landstrafikmodellen. Men desværre kan denne model ikke anvendes til en tilfredsstillende modellering af cykler, da den er for grovkornet. Der er behov for en national indsats i forhold til cykelmodellering«.

Ingeniørforeningen IDA har i et nyt notat, “Bæredygtig mobilitet på de korte og mellemlange distancer”, set på cyklismens potentiale. I notatet lyder det, at et landsdækkende net af supercykelstier er oplagt som mere bæredygtig mobilitet på de kortere distancer.

»Der er mange ture på landet i den mellemlange distance på 4-20 km, som med fordel kunne tages på en el-cykel, hvis infrastrukturen var egnet og trafiksikker. Det er estimeret, at et landsdækkende net af supercykelstier vil koste ca. 11 milliarder kroner«.

IDA: Cyklisme bør være hjørnesten 

Med de 11 milliarder kroner in mente er Thomas Damkjær Petersen, formand i Ingeniørforeningen IDA, da heller ikke imponeret over regeringens fokus på cyklisme.

»Bedre forhold for cyklister og flere op på cyklen, også mellem byerne, en overvældende prioritering af kollektiv trafik og sublime vilkår for elektrificering af biler, lastbiler og toge bør være hjørnestenene i den endelige aftale. Her har regeringen kun lagt skinnerne til at bringe os halvt i mål med for stort et fokus på motorveje,« siger han.

»Landet skal bindes bedre sammen, men ikke med flere og større motorveje. Det er afgørende, at flere pendler uden deres bil, og at vi også bruger teknologi og roadpricing til at mindske trængsel. Corona-krisen har åbnet en dør med åbenbaringen om, at mange kan have et mere fleksibelt arbejdsliv, hvor færre skal transportere sig på samme tid. Det skal afspejles i en kommende aftale«.

Regeringens støttepartier, SF og Enhedslisten, lægger begge op til, at regeringen skal give cyklerne en større del af kagen, når den endelige plan skal forhandles på plads, skriver partierne på Twitter.

Fakta

Faktaark om økonomien i regeringens udspil til en ny infrastrukturplan.

Illustration: Finansministeriet
Prøv MobilityTech

Få 3 ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement

Klik her