Bilen skal hives ned fra piedestalen

Bilen er i mange år set som det særlige transportmiddel, der kunne sikre alle bevægelighed og frihed. Men tiden er kommet til, at vi skal omtænke bilen og se den som en af flere ligeværdige transportmidler på linje med (el)cykel og offentlig transport, skriver direktør i Cyklistforbundet Klaus Bondam.
Brødtekst

Det er vigtigt, at man i kommunerne engagerer sig aktivt i noget så centralt som danskernes transport i hverdagen og danskernes mobilitet. At komme effektivt, trygt og sikkert fra A til B – og tilbage igen – er afgørende for os alle - børn, unge, voksne og ældre. 

Der bør være et stærkt fokus på cyklisme ude i kommuner, og det af tre årsager. Selvfølgelig fordi kommunerne har ansvaret for langt størstedelen af cykelinfrastrukturen i Danmark, idet det ligger langs kommuneveje. Men tilvalget – eller fravalget – af cyklen som transportmiddel i hverdagen har også enorm betydning for områder langt udover kommunens transportpolitik. Cyklisme handler i høj grad også om folkesundhed, børneliv, bosætning, skoler og fritidsaktiviteter, turisme – og naturligvis en begrænsning af CO2-udledninger. 

Den tredje årsag er økonomisk. Cyklisme betyder noget for den kommunale økonomi; et tilvalg af cyklen kan generere store indtægter til kommunen, hvorimod et fravalg af cyklen vil være meget omkostningstungt for kommunen. Tilbage i 2014 slog Transportministeriet fast, at for hver kilometer, der bliver kørt på cykel i stedet for i bil i byen, kan sundhedseffekten for samfundet i form af forlænget levetid og forbedret helbred opgøres til næsten syv kr. 

I 2020 fik det beløb et nøk opad til otte kr., da transportminister Benny Engelbrecht (S) slog fast, at det er sundere at cykle end hidtil antaget. Nye beregningerne viste nemlig, at sundhedsgevinsten ved cykling er højere, end de hidtidige beregninger har vist. Og det er vel at mærke ikke kun for den enkelte cyklist, men også for samfundet som helhed.

Børn og unge cykler mindre

Her kan man passende huske på, hvad den fhv. svenske miljø- og byudviklingsminister Karolina Skog (MP) sagde i 2018:

»For et halvt århundrede siden blev det at have bil set som en gode, der sikrede alle bevægelighed og frihed. I 1950'erne var bilismen et stærkt billede, et demokratispørgsmål. Det var en one size fits all-løsning, der er blevet dårlig. I dag har vi brug for at omtænke brugen af bilen. Man kan leve uden bil i byerne. Det er en ny måde at anskue det på. Det er på tide at tage bilen ned fra piedestalen og behandle den som et transportmiddel ganske som alle andre transportmidler.« 

For mig den sidste sætning helt central. I dag bliver cyklen som transportmiddel alt for ofte ikke taget seriøst som transportmiddel på linje med andre transportformer. Men hvis vi vil sikre en grøn omstilling af transportsektoren i de kommende år, og hvis vi ikke i langt højere grad får langt flere til at vælge cyklen frem for bilen, så mislykkes vi. Vi skal have flyttet folk fra sæde til saddel. Af hensyn til klimaet, for at øge folkesundheden og for at reducere trængslen på vejene.

Desværre står det grelt til. Meget grelt. Ikke mindst blandt de yngre generationer. I forbindelse med lanceringen af Alle Børn Cykler Alliancen kunne vi offentliggøre et særudtræk fra DTU’s transportvaneundersøgelse. Det er skræmmende tal, der fortæller, at børn og unge cykler mindre og sjældnere. Set i forhold til antal cyklede kilometer pr dag er cykling hos de 10 – 17-årige faldet med 24,5 procent over en tiårig periode (2009—19), mens antallet af cykelture pr. dag i samme periode er faldet med 31,9 procent.

Ovenikøbet er 16 – 24-åriges brug af bil er på tre år steget med 14,7 procent, men brug af cyklen er faldet med 15,1 procent (Danske Regioner, 2019). Danske børn har europæisk bundrekord i fysisk aktivitet (WHO, 2016), og kun 26 procent af de 11 – 15-årige lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at være fysisk aktiv mindst 60 min. om dagen. 

Kommunerne vil gerne

Da alle Folketinges partier i juni indgik aftale om Infrastrukturplan 2035, blev der ud af en samlet økonomisk ramme på 161 mia. kr. afsat sølle 3 mia. kr. til at forbedre cykelinfrastrukturen ude i kommunerne. 

Det er alt, alt for lidt. Med cykler, elcykler, speedcykler og ladcykler er der et stort potentiale for at flytte transport af mennesker og gods til cykel. Det potentiale bliver på ingen måder udnyttet i aftalen. 

At kommunerne ansøgte den statslige cykelpulje, der var en del af 2020-aftalen om grøn omstilling af vejtransporten, om langt flere midler til cykelprojekter end puljens 150 mill. kr., viser om noget kommunernes ønske om at arbejde med cyklisme. 

Man forspilder i den grad muligheden for at bruge cyklen rigtigt i den grønne omstilling. Det kommer til at koste vores samfund dyrt på sigt. Ikke mindst ude i kommunerne.