Bedre busser kan løfte kollektiv transport

Staten bør afsætte en større ramme til bedre busser og øget fremkommelighed i den endelige infrastrukturplan, skriver tre af trafikselskaberne i dette synspunkt.
Brødtekst

Anlæg af Danmarks første Bus Rapid Transit (BRT) i Aalborg er i fuld gang. Plusbus vil fra 2023 hurtigt og trængselsfrit bringe borgere til/fra bl.a. det nye supersygehus. Byen får en 12 km trafikal rygrad med baner kun til BRT og 24 m lange, komfortable og – forventeligt – elbusser. Så bliver det en endnu bedre by at leve i – og når dem, der ellers sjældent benytter kollektiv transport, tager med BRT, så mindskes væksten i trængsel.

Den kollektive transport er udfordret. Af stadigt billigere biler. Af Corona der får flere til at sætte sig ind i bilen frem for bus eller tog – eller af arbejde hjemmefra. Et svar er investeringer i BRT, der har potentiale til at blive en gamechanger i konkurrencen med bilen.

Hvad er Bus Rapid Transit?

BRT er bedre busser i de større byer som får en fast banes fordel – en art tog på gummihjul. Busserne er op til 25 meter lange, er grønne, kan medtage mange passagerer og kører på særlige baner indpasset i byerne. Det giver kortere rejsetid. Mange afgange hver time bidrager til høj kvalitet for de rejsende. Når bilerne holder i kø, kører BRT-bussen trængselsfrit videre. Grønt lys i alle lyskryds bringer passagerer hurtigere og effektivt frem.

Med klimavenlig teknologi er BRT en markant gevinst for miljøet inden 2030 – og når dagens bilister skifter dieselbilen ud med brug af elbus, er det grønne potentiale stort.

BRT har lavere anlægs- og driftsomkostninger sammenlignet med letbane og metro-projekter. I grove tal er anlægsøkonomi og -periode for BRT ca. det halve sammenlignet med en letbane.

BRT kræver mindre gennemgribende anlæg, og fordelene opnås løbende i takt med BRT’ens dedikerede busbaner anlægges.

Fordelene er mange, og i vores nabolande ser vi mange BRT-systemer:

  • Stuttgart i Sydtyskland er stolt hjemstavn for Mercedes – stjerne-logoet er demonstrativt på toppen af byens banegård. Men Stuttgart kæmper med dårlig luftkvalitet og trængsel. Et modtræk er leopardprikkede BRT-busser, der sprinter forbi Mercedes’erne.
  • I Malmø har investeringer i et BRT-netværk understøttet øget brug af kollektiv transport og udvikling af byområder, så de er blevet bedre at bo og arbejde i.
  • Bus Back Better er sloganet for den britiske regerings netop lancerede nationale busstrategi, der er ledsaget af £3 mia. og investeringer i bl.a. dedikerede busbaner.

BRT i infrastrukturplanen

Regeringens udspil til infrastrukturplan omfatter statslig medfinansiering til to nye linjer: Ishøj til Lyngby (400S i Ring 4) og Avedøre Holme til Gladsaxe Trafikplads (200S). Endvidere er der afsat 100 mio. kr. til analyser af højklasset kollektiv trafik i de store byer. Udspillet omtaler en ramme til højklasset kollektiv transport. Trafikselskaberne efterspørger, at denne ramme bliver prioriteret og får en betydelig størrelse over de kommende år.

Et eksempel på et BRT-projekt, som trafikselskaberne ønsker statslig tilskud til, er Ringvejen i Aarhus. Aarhus Kommune har i budget 2021 afsat 292 mio. kr. til et BRT-projekt på Ringvejen. Hvis staten bidrager med et tilsvarende beløb, kan projektet startes. Staten bør bidrage på samme måde som ved letbaner i Aarhus, Odense og Hovedstadsområdet samt BRT i Aalborg og nu forventeligt også i hovedstadsområdet. Projektet vil modvirke massiv og stigende trængsel og sikre Danmarks næststørste by højklasset grøn transport, der binder byens fingre effektiv sammen via en ca. 10 km lang strækning fra Universitetshospitalet i Skejby over Viby Station til Christian X’s Vej – heraf vil 8,2 km blive via dedikeret busbane. Projektet forventes at medføre:

  • 20-27 pct. flere passagerer.
  • 8 minutters reduktion i køretid i myldretiden.
  • 600-775 færre bilture på en hverdag med deraf reducerede CO2-udledninger.

Et andet projekt er Plusbus 2 i Aalborg. Hvor Danmarks første BRT-linje bliver en øst-vest forbindelse gennem Aalborg, så vil en Plusbus 2 supplere denne med en nord-sydgående korridor. Det vil aflaste trængslen ved Limfjorden og forbindelsen vil dele tracé med den øst-vestlige plusbus gennem bymidten. Dermed skabes en 2-dimensionel dækning med højklasset kollektiv trafik i Aalborg.

Trafikselskaberne har udarbejdet et BRT-katalog, der nærmere beskriver disse samt fire øvrige BRT-projekter rundt om i og omkring større byer.

Med en statslig medfinansiering af kommunale og regionale BRT-projekter kan et BRT-net stå klar inden 2030, der styrker mobiliteten, understøtter udvikling af gode by-, bolig- og erhvervsområder, reducerer væksten i trængsel og bidrager til at opfylde Danmarks klimamål.

Der er behov for, at den kollektive trafik i vores større byer forbedres hurtigt og bidrager til at hæve nytten af allerede gennemførte investeringer i bl.a. togtrafikken. Et løft af den kollektive trafik bidrager til, at Corona-pandemiens nye bilvaner ikke bliver permanente – til skade for miljø-, klima- og trængselsmål. Derfor opfordrer trafikselskaberne til, at staten afsætter en større ramme til bedre busser og øget fremkommelighed i den endelige infrastrukturplan.