Analyse: Ny vejforbindelse til Sverige er en god forretning

Foto : Vejdirektoratet

Analyse: Ny vejforbindelse til Sverige er en god forretning

Endnu en fast trafikforbindelse mellem Danmark og Sverige, den såkaldte HH-forbindelse, vil være en god forretning for samfundet, viser strategisk analyse. Men det gælder kun den rene vejforbindelse.

Efter flere års arbejde kan de danske og svenske transportmyndigheder nu om ganske kort tid præsentere den strategiske analyse af en ny trafikforbindelse mellem Helsingør og Helsingborg, erfarer MobilityTech. 

Myndighederne har blandt andet haft til opgave at afprøve den økonomiske holdbarhed af en fast tunnelforbindelse mellem de to byer, med fokus på både en tunnelforbindelse med plads til biler og lastbiler, og en kombineret vej- og baneforbindelse.

Her er der ifølge analysen mest smæk for skillingen, hvad angår den rene vejforbindelse, mens den kombinerede vej- og baneforbindelse omvendt ikke vil være en god forretning for samfundet, viser beregninger fra analysen, som MobilityTech har set.

Nettonutidsværdien for samfundet giver et minus på 1,2 milliarder kroner med valget af både bane og vej. Den rene vejforbindelse giver omvendt en positiv nettonutidsværdi for samfundet på knap 5,6 milliarder kroner.

Den intern rente ved vejforbindelsen er desuden over de magiske fire procent, på 5,0 procent, som ifølge Finansministeriets vejledninger gør det til en god investering. I kombination med bane er den til gengæld under grænsen.

Bane væsentligt dyrere

Når jernbanen er så urentabel, som analysen peger, skyldes det, som det ofte gør sig gældende, at det er væsentligt dyrere at etablere jernbane også, mens der samtidig ikke er de store økonomiske gevinster at høste.

En HH-forbindelse vil nemlig kun blive betjent af et regionalt togsystem, hvor Kystbanen i det her tilfælde forlænges til Helsingborg. Så det er ikke mange kunder, den nye butik kan tiltrække.

Når en HH-forbindelse tidligere har givet den forrige transportminister Ole Birk Olesen julelys i øjnene, skyldes det, at man ikke nødvendigvis skal have skatteborgernes penge op af lommerne for at få en ny forbindelse til de svenske naboer.

Vejforbindelsen er således brugerfinansieret  og kan være betalt tilbage, inden der er gået 40 år efter åbningen. Det giver efter perioden et overskud på over to milliarder kroner.

Hvis skinnerne også skal med, kræver det et statstilskud på mere end 14 milliarder kroner for at sikre, at forbindelsen er betalt hjem på de 40 år.

Der er taget udgangspunkt i, at lastbiler, som er det, en sådan forbindelse især vil være favorabel for, skal betale omtrent 10 procent mere for billetten, end det koster dem at krydse Øresundsbroen. Hvad resten angår, er der udsigt til at skulle betale det samme, som det koster at krydse den nuværende forbindelse.

Ifølge Ingeniørens oplysninger er der med den nye vejforbindelse mellem Helsingør og Helsingborg udsigt til, at 15.300 person-, vare- og lastbiler vil benytte forbindelsen hver dag i 2040. Størstedelen kommer fra færgerne og knap en tredjedel fra den 20-år gamle Øresundsbro. Cirka hver fjerde køretøj er ny vejtrafik.

Koster 23 milliarder for vejforbindelse

Så hvor meget skal en ny forbindelse til det svenske broderfolk så koste? 

Analysen peger på, at det kan klares for 23 milliarder kroner, hvis der kun skal lægges asfalt. Skinnerne får prisen til at stige med 19 milliarder kroner.

Hvis man går i gang med at bygge forbindelsen, vil der på dansk side være tale om, at den i alt 17 kilometer lange forbindelse tager sin begyndelse ved Helsingørmotorvejens afslutning ved Snekkersten, og så føres videre til en boret tunnel. En baneforbindelse vil tage udgangspunkt i Stubbedamsvej i Helsingør og fortsætte via togstationen i byen under Øresund, til den når frem til togstationen i Helsingborg. For at det lader sig gøre, skal der bygges nye stationer. I Helsingør skal der bygges en ny station ved siden af den nuværende station, men under havets overflade.

Det indebærer blandt andet, at man må indstille togdriften mellem Snekkersten og Helsingør og indsætte togbusser i fire år.

Genvejen til vores svenske naboer kan stå færdig i 2035, men før vi når så langt, og der eventuelt skal tages stilling til enten en ren vejforbindelse eller kombineret vej- og jernbaneforbindelse, skal politikerne nu tage stilling til, om der skal arbejdes videre med projektet.

I så fald venter yderligere undersøgelser, blandt en VVM-undersøgelse, der kan gå endnu mere i dybden med, hvordan forbindelserne eventuelt vil tage sig ud og ikke mindst koste. Så der vil altså gå en længere årrække, før politikerne skal trykke endeligt på knappen. Hvis de vil holde projektet i live.

Analysen ventes officielt præsenteret inden længe. MobilityTech følger op med kommentarer.

Prøv MobilityTech

Få 3 ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement

Klik her