P.R. Krishnan er global chef for TCS’ Intelligent Automation & Artificial Intelligence-enhed.
P.R. Krishnan er global chef for TCS’ Intelligent Automation & Artificial Intelligence-enhed.

Foto : TCS

Indisk konsulent: Sæt maskinen i centrum for forretningen

Den gigantiske indiske industri- og konsulentvirksomhed TCS har i næsten 30 år rådgivet danske industrivirksomheder om, hvordan de kan få it og produktion til at spille sammen. IndustryTech har talt med P.R. Krishnan, der er global chef for TCS’ Intelligent Automation & Artificial Intelligence-enhed, og ifølge ham skal vi sætte 'maskiner først'.

Med cirka 425.000 ansatte, hvoraf en meget stor andel er ingeniører, rådgiver TCS om praktisk talt alle aspekter inden for industri og it i 130 lande verden over. I Danmark har TCS været repræsenteret siden 1991, og i dag arbejder omkring 2.500 konsulenter for danske virksomheder, som for eksempel TDC, Tryg, Nets, Pandora, Arla og FLSmidth.

Global Chef for TCS’ Intelligent Automation & Artificial Intelligence-enhed P.R. Krishnan var i landet, og IndustryTech fik en snak med ham om, hvad der lige nu er vigtigt for industrien, når alle de nye problemstillinger inden for Industri 4.0 bliver aktuelle for fremstillingsvirksomhederne:

»Hvor automation tidligere handlede om at strømline produktionerne ved hjælp af højere hastighed i sekventielle processer, så ser vi i dag, at teknologi ikke bare er noget, vi lægger ind i produkter - teknologien vender tilbage til og indgår i selve optimeringen af produktionsprocessen. Derfor har vi udviklet 'Machine First'-filosofien, hvor vi indkapsler viden fra fremstillingsindustrien og lægger den ind i et intelligent lag. Det gør det muligt at nytænke produktionsprocesserne, så de bedst udnytter potentialet i collaborative teams, hvor mennesker og maskiner arbejder side om side,« fortæller P.R. Krishnan

Centralt i den nye måde at se industri og produktion på står it, deep learning og kunstig intelligens (AI) og alle de andre dele af Industri 4.0. Hos TCS taler man derfor om et forløb, der både kan bruges i rene software-løsninger, for eksempel i den finansielle sektor, og i fremstillings- og kraftværkindustrien. De vigtigste trin i denne proces er: 1. indsamling af data (undersøge), 2. analyse af data (forstå), 3. tage en beslutning om, hvad der skal gøres (beslutning), og 4. eksekvering af beslutningen (respons). Det hele centreret omkring samarbejdet mellem menneske og maskine, hvilket giver en 'first right of refusal' i teknologien.

Men ideen om at sætte maskinerne først kan måske virke lidt fremmed for danskere, for hvad så med menneskerne i processen?

»Det er vigtigt at understrege, at mennesker på ingen måde bliver overflødige. Machine First-filosofien gør det lettere for mennesker at fokusere deres kræfter på mere værdiskabende job. Menneskene i virksomhederne skal også være det, vi kalder 'Guardians of Ethics', da der er stærkt brug for, at de data, som indgår i AI-systemer, bliver nøje analyseret, så de er uden bias,« siger han.

Hvad er det for en viden, som mennesker kan bidrage med?

»Vi kalder det for 'stamme-viden', altså det, som vi oparbejder rundt om maskinerne - vi kan kalde det for den menneskelige faktor. Det er især, når maskinerne ikke løser problemet, og mennesker skal træde til for at afhjælpe et eller andet. Det, de så gør, skal vi have tilbage ind i systemet, så der opstår et loop. Det skal være en kontinuerlig proces, så algoritmerne hele tiden forbedres. Det er nogle af de ting, vi for eksempel arbejder med TDC om at løse.«

IoT, kollaborative robotter, digitale tvillinger, VR og AR. Industrivirksomheder har i dag masser af steder, hvor der fysisk opstår kontakt mellem it og medarbejdere ude i industrivirksomheder. Men hvordan kan man håndtere den omstilling, hvor vi ikke længere skal se produktionen som en sekventiel proces, men som et loop mellem maskiner, menneskelig viden og it?

»For os som et indisk firma, hvor mennesker er en traditionel ressource, har det da været temmelig grænseoverskridende at arbejde med konceptet 'machine first'. Men hvis vi kigger på vores privatliv, så har vi faktisk allerede flyttet os derhen, hvor vi instinktivt sætter maskinerne i centrum. Vi griber jo også fat i telefonen, når vi har brug for informationer og for at blive mere effektive. Det er den samme proces, vi prøver at overføre til industrien. Hvis du ser på den japanske tankegang, er robotterne og automationsudstyret centrale elementer på fabriksgulvet, og menneskene er med til at optimere rundt om maskinen. Vi kunne også have kaldt det 'technology first', men jeg synes, at det her (Machine First) virker bedre.«

Kollaborative robotter er et godt konkret eksempel på samarbejdet mellem mennesker og maskiner, men få steder er det et egentligt samarbejde og mere en industrirobot uden sikkerhedsbur. Hvordan arbejder I med kollaborative robotter for at få dem mere integreret i produktionen?

»Hastigheden er lige nu udfordringen med kollaborative robotter - de kører for langsomt. Men grundlæggende er det softwaren, som mangler. Her arbejder vi tæt sammen med nogle virksomheder i Odenses robot-cluster, for eksempel om problemer med plukning. Vi har derigennem deltaget i Amazons 'Picking Challenge', som handler om plukning, og har flere gange været i top-5.«

Hvis japanerne har lært os noget om at stille maskinerne i centrum af produktionen, er der så noget, som danskerne kan lære resten af verden?

»I Danmark og Norden generelt er der en stærk grundtanke omkring etik. Det handler om struktur i samfundet, og hvordan mennesker og AI kan samarbejde. I har også en stor tradition for design, som er vigtig, og så kigger vi på hele området omkring bæredygtighed som noget, vi kan lære i Norden og tage med ud til andre lande i verden. Det er generelt vores måde at arbejde på, at vi i realtid kan tage 'best practice' og flytte den rundt i verden.«