Elektrolyseanlæg fra Green Hydrogen Systems kommer i 20 eller 40 fods containere og kan kobles sammen til anlægsstørrelser på op til 20MW - og mere endnu. Virksomheden er lige nu involveret i projekter, der opererer med anlægsstørrelser på over 500 MW.
Elektrolyseanlæg fra Green Hydrogen Systems kommer i 20 eller 40 fods containere og kan kobles sammen til anlægsstørrelser på op til 20MW - og mere endnu. Virksomheden er lige nu involveret i projekter, der opererer med anlægsstørrelser på over 500 MW.

Foto : Jeppe Carlsen

Dansk Power-to-X løsning laver brinten der hvor den skal bruges

Fremtidens brintinfrastruktur bliver et mix af både store og mindre elektrolyseanlæg. Det mener Niels-Arne Baden, Senior Vice President hos Green Hydrogen Systems, de rudvikler og producerer modulære elektrolyseanlæg til fremstilling af grøn brint baseret på vedvarende energi.

https://pro.ing.dk/10712

5. mar 2021 16:11

Brint-virksomheden Green Hydrogen Systems i Kolding er specialiseret i modulære elektrolyseanlæg, der kan kobles sammen og blive meget store. Niels-Arne Baden, der er Senior Vice President i selskabet mener, at netop fleksibiliteten bliver afgørende for, at vi når de store, forkromede mål som f.eks. den planlagte energiø ved vestkysten, der skal samle vindmøllestrøm og omdanne den til brint i et kæmpestort elektrolyseanlæg og derfra distribuere den videre som basis for produktionen af grønne brændstoffer.

»Ligesom vores vindmøller er vokset i størrelse skridt for skridt hen over de seneste mange år, vil brintproduktionen gradvist vokse sig større. Det er ikke tilstrækkeligt at søsætte nogle kæmpestore projekter. Rejsen hen imod en grøn energi-infrastruktur sker skridt for skridt. Vores budskab her hos Green Hydrogen Systems er, at vi skal i gang med at bruge teknologien nu og producere brinten der, hvor den skal bruges og så gradvist bygge op til de helt store løsninger«.

Niels-Arne Baden vurderer, at fremtidens brint energi-infrastruktur bliver et miks af meget store elektrolyseanlæg, f.eks. placeret på energiøer, og mindre, decentrale anlæg placeret der, hvor brinten skal bruges. Det koncept indgår i energivisionerne ikke kun for Danmark, men for hele Europa. Men vejen derhen går ifølge Niels-Arne Baden over en gradvis udbygning med fokus på fleksible produktioner tæt på de konkrete anvendelser.

Niels-Arne Baden, Green Hydrogen Systems

Rejsen hen imod en grøn energiinfrastruktur sker med små skridt, et af gangen, siger Niels-Arne Baden fra Green Hydrogen Systems. Derfor har virksomheden udviklet elektrolyseanlæg, der kan kobles sammen og udbygges efter behov.

Illustration: Jeppe Carlsen

»Vi skal også tænke på, at udfordringerne ved de store anlæg ikke er løst endnu. Først og fremmest er den ingen leverandører af elektrolyseanlæg, der her og nu kan levere anlæg i +50 MW størrelsen«.

Ifølge Niels-Arne Baden har den nye teknologiske udvikling inden for elektrolyseanlæg ændret på de tidligere forudsætninger. For at gøre brintproduktionen effektiv skulle man op i de store størrelser med anlæg på 100 MW og mere. Men Green Hydrogen Systems har i samarbejde med et globalt konsulenthus beregnet prisen på den brint, virksomhedens modulære anlæg producerer. Tallene viser, at Green Hydrogen Systems’ modulære løsning er konkurrencedygtig – også når det gælder store anlæg.  

»Tidligere var det helt entydigt, at man skulle op i skala, før det gav mening,« siger Niels-Arne Baden. 

»Sådan er det ikke mere. Vi har udviklet anlæg, der producerer brint til konkurrencedygtig kilopris i både mindre målestok og op i stor størrelse. Vores modulære elektrolyseanlæg kommer som komplette løsninger i 20 eller 40 fods containere og kan kobles sammen til anlægsstørrelser på f.eks. 25MW eller mere. Faktisk er vi lige nu i dialog om mulige projekter, der opererer med anlægsstørrelser på over 500 MW, men det er typisk projekter i de tidlige faser og som ligger noget ud i fremtiden«.

Tilpasser sig til markedet
Ifølge Niels-Arne Baden sænker Green Hydrogen Systems’ modulære koncept overliggeren for brintproduktion og gør det dermed nemmere at tilpasse teknologien til et voksende marked.

»I et voksende marked giver det god mening at kunne udbygge anlæggene gradvist og tilpasse dem til efterspørgslen sammenlignet med, at du bygger en stor Power-to-X-løsning på f.eks. 1 eller flere GW. Så stort et anlæg kræver rigtig meget forarbejde, før der er økonomi i projektet. Du skal have nogle store aftaler om aftag af grøn metanol eller ammoniak på plads, før det giver mening at realisere projektet«.

Udover modul-opbygningen har elektrolyseanlæggene fra Green Hydrogen Systems også en række andre fordele. Bl.a. har de en højere udnyttelsesgrad på den grønne energi, fordi de kan køre langt ned i last. Et anlæg kan producere brint på så lidt som 35-40 kW. 

Og når det gælder servicering, behøver et anlæg fra Green Hydrogen Systems ikke lukke fuldstændigt ned, når der skal udføres service. I modsætning til andre typer anlæg tager man et modul ud og servicerer det, mens produktionen kan fortsætte uforstyrret. 

 

Artiklen fortsætter under billedet

Green Hydrogen Systems

Udover modul-opbygningen har elektrolyseanlæggene fra Green Hydrogen Systems også en række andre fordele. Bl.a. har de en højere udnyttelsesgrad på den grønne energi, fordi de kan køre langt ned i last. Et anlæg kan producere brint på så lidt som 35-40 kW.

Illustration: Jeppe Carlsen
Udover modul-opbygningen har elektrolyseanlæggene fra Green Hydrogen Systems også en række andre fordele. Bl.a. har de en højere udnyttelsesgrad på den grønne energi, fordi de kan køre langt ned i last. Et anlæg kan producere brint på så lidt som 35-40 kW.

 

Seriel produktion
Green Hydrogen Systems’ standardmodul HyProvide producerer mellem 2,7 og 8,1 kilo brint pr. time og virksomheden er i fuld gang med at udvikle moduler med større ydelser og til seriel produktion på deres nye fabrik i Kolding. 
For nylig blev et af Green Hydrogen Systems’ elektrolysemoduler koblet direkte til en Siemens-Gamesa vindmøller i Flø i en testopstilling. Den producerede brint skal anvendes til transport.

Desuden har Hollands største regionale energiselskab valgt Green Hydrogen Systems til grid-balancering i en solcellepark i Oosterwolde. Her skal anlægget producere brint i de timer, solcellerne producerer overskydende energi. Brinten skal bruges som brændstof i specialkøretøjer, bl.a. skraldebiler.  

Senere i år leverer Green Hydrogen Systems et anlæg, der skal stå ved Avedøreværket, som led i Ørsteds forsøg med at udnytte produktionen af energi fra offshore vindmøller i samspil med grid-strøm. Brinten skal også her anvendes som brændstof til brintbusser og biler.

»Tidligere blev brintbranchen betragtet som idealister. Det har ændret sig de seneste år. Brint bliver nu italesat som en uundværlig del af fremtidens energisystem. Her satser vi på en modulær og fleksibel løsning, der kan producere brinten tæt på den applikation, den skal bruges til,« slutter Niels-Arne Baden. 

Læs mere om Green Hydrogen System her
 

Prøv GridTech

Få 3 ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement

Klik her
Vil du vide mere?
Green Hydrogen Systems logo
Illustration: -

 

Elektrolyseanlæg fra Green Hydrogen Systems producerer brint til Power-to-X applikationer, tankstationer, industrielle anvendelser.

Anlæggene er modulære og skalerbare.

Læs mere her