Dansk Fjernvarme opgraderer sine varmefaglige kompetencer ved ansættelse af ny varmechef

Søren Berg Lorenzen
Illustration: Dansk Fjernvarme . Se større version
Branchenyt25. juni 2021 kl. 10:17

Dansk Fjerne har ansat Søren Berg Lorenzen som ny afdelingsleder i foreningens varmefaglige afdeling, oplyser de i en pressemeddelelse. Han kommer dertil fra en stilling som planchef i Frederiksberg Forsyning, en stilling han valgte at fratræde tidligere i år.

»Fjernvarme er en del af krumtappen i fremtidens energisystem. Jeg ser derfor frem til at blive en del af Dansk Fjernvarme, som er inde i en rivende udvikling. Og jeg ser frem til at blive en del af et særdeles kompetent hold af fagligt stærke medarbejdere, der arbejder for medlemmerne og for at udvikle hele fjernvarme- og kølesektoren,« siger Søren Berg Lorenzen.

På CV’et har Søren Berg Lorenzen før været direktør for Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab, afdelingsleder i Rambøll Energi og tidligere projektleder i DONG Energy.


Han tiltræder sin nye stilling den 15. august.

Debatten er slået fra på dette indhold