Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Vindindustrien bør ikke frygte Kinas globale standardiseringsfremstød

Vindmøller
Illustration: Mihailo K/Bigstock. Se større version
Trods den nylige udmelding fra den kinesiske regering om en ny standardstrategi er der umiddelbart ingen grund til at tro, det vil udfordre vindindustriens globale kvalitetssikringsmetode, som kun flere og flere virksomheder anvender, skriver Kim Nedergaard Jacobsen, General Manager i APQP4Wind, i dette indlæg.
Synspunkt14. december 2021 kl. 05:30
errorÆldre end 30 dage

I takt med globaliseringen, en voksende vindindustri og et stort fokus på Levelized Cost of Energy (LCoE), oplevede vindmølleproducenter og -leverandører et behov for en standard, som kunne hjælpe virksomheder i industrien med at øge kvaliteten og blive mere konkurrencedygtige.

APQP4Wind-metoden blev derfor udviklet for at tilbyde et fælles sprog og løbende dokumentation, der hjælper virksomhederne med at samarbejde på tværs af værdikæden, kvalitetssikre produktionsprocesser, reducere risici og leve op til kundernes krav om høj kvalitet og lave omkostninger (LCoE). I dag er metoden globalt anerkendt og støttet af flere af industriens førende spillere.

I oktober offentliggjorde den kinesiske regering sin nationale standardstrategi, hvori det fremgår, at landet vil være en global standardsætter inden år 2035. Dermed forsøger Kina at gøre op med USA og Europas herredømme over den internationale standardsætning.

Den målsætning giver dog umiddelbart ikke anledning til bekymring hos APQP4Wind, der både er navnet på metoden, men også organisationen bag. Tværtimod oplever vi i APQP4Wind kun en stigende tilslutning til metoden - både i Kina og resten af verden.

Flere og flere slutter sig til metoden

For som flere og flere leverandører af vindmøllekomponenter har erfaret i de senere år, så hjælper APQP4Wind-metoden dem med at leve op til deres kunders høje krav til kvalitet og lave omkostningerne, hvilket er en nødvendighed for at kunne levere til det globale marked.

Størstedelen af verdens førende vindmølleproducenter såsom Goldwind, GE Renewable Energy, Nordex, Siemens Gamesa Renewable Energy og Vestas Wind Systems, og nu også energiselskaber som Ørsted, Vattenfall og BP, bakker også op om APQP4Wind og vil fortsætte med at kræve af deres leverandører i Kina og resten af verden, at de anvender metoden i deres kvalitetssikring.

Der er med andre ord stor opbakning til metoden på verdensplan og især i Kina. Således oversatte vi sidste år APQP4Wind-manualen til kinesisk for at imødekomme efterspørgslen på og opbakningen til APQP4Wind i den kinesiske vindindustri.

Ligesådan udvidede vi organisationen med tre kinesiske APQP4Wind-ambassadører fra henholdsvis Goldwind, LM Wind Power og Vestas Wind Systems, som kan guide kinesiske aktører i implementeringen af APQP4Wind.

Og af samme grund godkendte organisationen også den kinesiske træningsudbyder TÜV Rheinland Greater China til at træne i metoden og kunne ligeledes byde Kinas førende vindmølleproducent, Goldwind, velkommen i bestyrelsen senere samme år.

Kina med størst efterspørgsel på APQP4Wind-træning

Antallet af kinesiske medarbejdere, som er blevet trænet i APQP4Wind, er det seneste år steget med 80 procent i forhold til året før, og 438 kinesiske virksomheder ud af i alt 1.087 har fået sine medarbejdere trænet i metoden og implementeret den. 

Kina er således det land med størst efterspørgsel på træning i APQP4Wind i verden.

APQP4Winds popularitet i den globale vindværdikæde skyldes med stor sandsynlighed, at metoden er udviklet af vindindustrien for vindindustrien. Organisationen blev grundlagt i Danmark som en selvstændig nonprofit organisation i 2018 af nogle af verdens førende vindmølleproducenter og leverandører af vindmøllekomponenter samt Wind Denmark, der er et dansk sektorfællesskab for vind.

Har du lyst til at skrive et synspunkt til et af Ingeniørens PRO-Medier? Send dit udkast til redaktionen på pro-sekretariat@ing.dk.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Fortsæt din læsning
Debatten
Log ind for at deltage i den videnskabelige debat.