Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Små gaslagre giver høje elpriser i Europa

22. februar kl. 06:10
Paul-Frederik Bach
Illustration: Paul-Frederik Bach.
Den grønne omstilling og særligt afviklingen af kraftværker med store brændselslagre reducerer de europæiske langtidsreserver i elforsyningen til hovedsageligt at bestå af naturgas. Det har skabt den skrøbelige situation, som vi oplever her i begyndelsen af 2022, skriver Paul-Frederik Bach i dette Synspunkt.
Artiklen er ældre end 30 dage

Erfaringerne fra 1970’ernes oliekriser fik danske elværker til at stabilisere elpriserne med store brændselslagre. Det var desuden et myndighedskrav, at man skulle kunne klare en isvinter uden brændselstilførsler.

Siden er mange kraftværker med brændselslagre nedlagt i Europa, og den nye internationale energikrise er kommet bag på os.

En sammenligning mellem det energirige år 2020 og det energifattige 2021 giver os en mulighed for at vurdere betydningen af langtidslagrene for energi.

Spotpriser for el og gas hænger sammen

En sammenligning mellem spotpriserne for el og gas i Europa viser, at de fra omkring 2016 følges pænt ad (fig. 1). Det er særligt interessant, at overskud af el i 2020 tilsyneladende pressede gasprisen ned på et historisk lavt niveau, mens det modsatte ser ud til at være tilfældet i 2021.

El-spot, gas-spot, sammenhæng
Illustration: Paul-Frederik Bach.

Nedlæggelsen af kulfyrede kraftværker og atomkraftværker har øget de gasfyrede kraftværkers betydning. Gasfyrede kraftværker har normalt ikke noget eget lager af gas. Det har givet store internationale gasleverandører nye muligheder, som Rusland har udnyttet fuldt ud i 2021 ved at begrænse den leverede mængde til Europa.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det kan man ikke bebrejde russerne. Det ville enhver anden monopolist også have gjort.

Lagerbeholdning faldt med en femtedel

Europas lagre af gas faldt med 20 % fra 2020 til 2021

gaslager, beholdning,
Illustration: Paul-Frederik Bach.

Den samlede lagerkapacitet for naturgas er på godt 1.100 TWh eller 24 % af det årlige gasforbrug (fig. 2). Det betyder, at nedgangen i lagerbeholdning på 230 TWh fra 2020 til 2021 er ca. 5 % af EU’s årlige forbrug af naturgas. 

Spørgsmålet er, om magtbalancen mellem udbydere og købere af naturgas vipper ved en lagerbeholdning før vinteren et sted mellem 19 og 24 % af årsforbruget.

Lagerkapaciteten for naturgas er meget ujævnt fordelt i Europa. Det beror i nogen grad på de naturgivne muligheder for lagerets etablering, men nok i lige så høj grad på, om der er vilje til at dække omkostningerne til et sådant beredskab (fig. 3).

gaslagerkapacitet, årsforbrug
Illustration: Paul-Frederik Bach.

EU importerer over 80 % af sit naturgasforbrug. Heraf kommer næsten halvdelen fra Rusland. EU’s muligheder for at øge importen af naturgas er begrænsede. Derfor er et lager i omegnen af 20 % af gasforbruget ved vinterens begyndelse ikke meget.

Markedets prisdannelse beror på psykologiske faktorer, som ikke kan forudsiges, men de handlendes økonomiske og fysiske udholdenhed har givetvis betydning. Derfor betyder det også noget, om køberens lagre og beholdninger er store eller små.

Fald på 20 % i nordiske vandmagasiner fra 2020 til 2021

Vandmagasinerne i Norge, Sverige og Finland kan rumme ca. 120 TWh. Dette tal kan ikke sammenlignes direkte med gaslagrene, da der er et energitab forbundet med at omdanne gas til el. Mindre vind, mindre nedbør og et øget elforbrug gav et træk på 24 TWh fra vandmagasinerne i 2021 (fig. 4). Data for Alpernes vandmagasiner savnes.

nordiske vandmagasiner, kapacitet
Illustration: paul.

Den voksende afhængighed af naturgas gør Europa sårbar

Afviklingen af atomkraftværker og af kulfyrede kraftværker med store brændselslagre reducerer de europæiske langtidsreserver i elforsyningen til hovedsageligt at bestå af naturgas. Det har skabt den skrøbelige situation, som vi oplever i begyndelsen af 2022.

Når der opstår ubalancer på energiregnskabet, som beskrevet foran, er øget import af naturgas nødvendig for at reetablere energireserverne.

På brændselsområdet har det altid været god latin at kunne vælge mellem flere leverandører og at forhandle ud fra en styrkeposition, altså med gode brændselsreserver. Den grønne omstilling gennemføres uden tanke for at opretholde sådanne kommercielle muligheder. Det havde ikke været nødvendigt.

Ved bygningen af traditionelle kraftværker blev der taget hensyn til, hvor de tunge belastningscentre lå. Der skulle være harmoni mellem produktion, transport og forbrug. Vindmøller kan kun i begrænset omfang placeres i nærheden af forbrugscentrene. Det er en af grundene til, at vind- og solkraft medfører øget flytning af energi over større afstande.

Det er transmissionsnettene ikke indrettet til. Det ved planlæggerne godt, men der er politisk pres for en hurtig omstilling. Desværre kan de store transmissionsanlæg ikke bygges hurtigt nok.

Det kan tage 10-20 år eller mere at få alle nødvendige tilladelser til at bygge en ny ledning. Derfor bliver den nødvendige netudbygning stærkt forsinket, ikke mindst i vores nabolande Sverige og Tyskland.

Hvis omstillingens tempo var tilpasset udviklingen af den nødvendige infrastruktur, kunne elprisernes himmelflugt sandsynligvis være afbødet. Den hurtige omstilling mod klimaneutralitet har sin pris.

Har Energistyrelsen glemt energien?

Energistyrelsen i Danmark har i januar 2022 offentliggjort resultatet af en omfattende analyse af elforsyningssikkerhed. Der forudses en ringere forsyningssikkerhed efter 2030, især i Østdanmark. Der er undersøgt tre komponenter af elforsyningssikkerhed:

  • Effekttilstrækkelighed
  • Systemsikkerhed
  • Nettilstrækkelighed

Men hvorfor er den fjerde komponent, energitilstrækkelighed, ikke med? Prisstabilitet er også en del af forsyningssikkerheden. En planche fra 2004 viser en tidligere definition på forsyningssikkerhed (fig. 5).

langtidslagre, krav
Illustration: Paul-Frederik Bach.

I det tidligere Nordel samarbejde var planlægning for vandkraftens vådår og tørår normal rutine. En tilsvarende planlægning bør gælde for vindkraften. I 2021 var der underskud af både vand og vind i Norden. Denne mulighed burde ikke være kommet bag på nogen.

Energisikkerheden kan være blevet nedprioriteret, fordi man har anset vedvarende energi (sol og vind) for at være så stabil, at der ikke var behov for at definere særlige langtidsreserver.

Forsyningssikkerheden for energi i dansk elforsyning fortjener en grundig og åben debat. Opgaven er ikke blevet enklere. De aktuelle problemer i Sverige og Tyskland kan ikke undgå at smitte af i Danmark, som kun er en lille brik i et europæisk elmarked.

Under alle omstændigheder bør Danmark have sit eget beredskab for energi til håndtering af internationale kriser. Energistyrelsen har oprettet Danske Elselskabers Beredskabsudvalg, som det imidlertid ikke er lykkedes at google.

Hvor længe kan en sammenhængende eller opdelt dansk elforsyning opretholdes uden støtte udefra?

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger