Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Sådan bliver havvinden rygraden i vores energisystem

E.on
Illustration: E.on.
Synspunkt31. maj kl. 05:00

I de seneste år har vi både i Danmark og internationalt set en række ambitiøse målsætninger for opførelsen af mere vedvarende energi i almindelighed og havvind i særdeleshed. Den 18. maj kom et foreløbigt højdepunkt, da Danmark, Tyskland, Holland og Belgien ved topmødet i Danmark underskrev Esbjerg-deklarationen. De fire Nordsølande vil tilsammen opføre 65 GW havvind i 2030 stigende til 150 GW i 2050. Heraf vil Danmark gå fra de nuværende 2,3 GW til 35 GW alene i Nordsøen – hvilket i øvrigt svarer til den totale mængde havvind på global plan i 2020.

Ambitionerne er med andre ord enorme og udgør et kæmpe rygstød til en fossilfri fremtid – men kun, hvis de omsættes til virkelighed.
Vattenfall har været aktive i Danmark i snart to årtier, og vi er i dag landets største opstiller og operatør af havvind. Her kommer et par af vores indspark til, hvordan ambitionerne bliver til virkelighed.

Husk infrastrukturen, også brint

Direkte elektrificering er ekstrem vigtig for at nå klimamålene, og Nordsølandene skal bruge 2-3 gange så meget elektricitet frem mod 2030 som i dag. Det kræver ikke kun massiv udbygninger af vedvarende energi, men også af det elektriske net.

Behovet for fossilfrie brændstoffer til transport og industri vil også være væsentligt i fremtiden. Hos Vattenfall vurderer vi, at den grønne brint mest effektivt produceres direkte i de enkelte møller. Energitabet mindskes i forhold til elektrolyseanlæg langt fra havvinden, og det dyre elnet kan erstattes af de meget billigere gasrør. Derfor opfordrer vi til, at brintinfrastrukturen opbygges fuldt ud, så produktionen af offshore brint kan føres i land og distribueres effektivt. Vi skal altså bygge møller både til direkte brintproduktion og til produktion af elektricitet.

Brug hyldevarerene mere

Verdens første havvindmøllepark var Vindeby i Danmark fra 1991. Her havde møllerne en totalhøjde på 54 meter. De møller, der bliver udviklet nu, får en totalhøjde på omkring 270 meter. Det er højere end pylonerne på Storebæltsbroen (254 meter). Valg af møllestørrelse er en kompliceret proces, og man kan ikke opstille én rigtig formel, der passer på alle projekter. Men med den massive acceleration af udbygningen, vi skal levere, skal havvindsudviklere og mølleproducenter overveje at bruge flere hyldevarer – altså stille møller op, som er velkendte i produktionen. Jeg taler ikke om møller fra 90’erne, men blot aktuelle eller 1-2 år gamle. Så kan logistikken også bedre følge med – skibe, kraner og lastbiler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men hvorfor bruger vi ikke allerede flere hyldevarer? Fordi industrien de seneste årtier har haft ét fokus: At drive omkostningerne ned, så vi kunne vinde udbuddene. Fokus på omkostninger driver møllestørrelserne op pga. skalafordele. Men det kræver enorme investeringer at udvikle større møller, og de investeringer er svære at tjene hjem, når man sælger få møller i de enkelte serier.

Klog udbudsproces

De statslige udbud har haft fokus på, hvem der kunne opstille og drive havvind med mindst støtte. I løbet af de seneste år er vi nået så langt, at havvind nu opstilles helt uden statsstøtte. Men skal udviklerne så betale staten for at opstille havvind, som vi har set det for nyligt i USA og UK? Nej, for så taber både udbygningen, samfundene og industrien.

Udviklere og mølleproducenter har allerede et stærkt incitament til at effektivisere løbende. Vi opererer på fulde markedsvilkår og i skarp konkurrence. Vi har investeringer at tjene hjem, lønsomhedskrav at overholde overfor vores ejere og ikke mindst forbrugernes priser at tænke på.

Hvis fremtidige udbud skal afgøres på betalingsevnen til staten, så opstår der et ræs mod bunden, hvor alle i industrien vil forsøge at vinde ordrer på kort sigt ved at presse prisen, men hvor forretningen ikke hænger sammen på lidt længere sigt. Vi frygter kort sagt, at mølleproducenter samt underskoven af følgeindustri må lukke i Danmark og resten af EU, og at flere udviklere må trække sig. Og så taber hele samfundet, for hvem skal så levere den massive udbygning? Hertil kommer tabet af arbejdspladser.

En ny udbudsmodel bør derfor fokusere på at få havvindsindustrien til at løse fremtidens udfordringer. Vindmøllerne kommer til at fylde rigtig meget på vores have og i vores energisystem. Det stiller krav til sameksistensen med natur, dyreliv og andre interesser. Og det stiller krav til integrationen med energisystemet, hvor produktionen af elektricitet svinger, som vinden blæser, mens efterspørgslen følger en helt anden kurve. Men heldigvis udvikles der tekniske løsninger, som kan håndtere denne udfordring, bl.a. energilagring.

Kloge udbudsmodeller kan sagtens tvinge konkurrencen over på sameksistens og systemintegration – det har hollænderne fx allerede gode erfaringer med.
Den danske regering har sammen med EU og de tre andre Nordsølande udvist stærkt politisk lederskab og peget på en vej ud af afhængigheden af Rusland og mod et fossilfrit samfund, der lever op til Paris-aftalen. Vattenfall ser frem til fortsat dialog om, hvordan ambitionerne omsættes til virksomhed – og til at komme i gang med at bygge. God vind!

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger