Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

REPLIK fra Energinet: Producentbetaling bremser ikke den grønne omstilling

European Energy
Illustration: European Energy.
Vi lytter til kritikken af vores model for producentbetaling. Men vi er ikke enige i, at modellen skulle bremse den grønne omstilling. Vores vurdering er, at modellen understøtter en effektiv, grøn omstilling.
Synspunkt2. juni kl. 05:27

GridTechs aktindsigt i flere af Energinets arbejdsdokumenter har gennem de seneste uger ført til en række kritiske indlæg om Energinets forslag til ny tarifmodel for elproducentr. Kritikken har hovedsageligt gået på, at mange vind- og solprojekter ikke vil blive realiseret, hvis producenterne skal betale de anmeldte beløb for tilslutning og brug af det kollektive elnet. 

Vi lytter selvfølgelig til kritikken – ligesom vi har gjort under udarbejdelse af modellen. Men vi er ikke enige i, at modellen skulle bremse den grønne omstilling. Energinets forslag til producentbetalingen vil give incitament til at udnytte det kollektive elnet effektivt, ved at de mange nye VE-anlæg skal betale efter, hvor mange omkostninger deres valgte placering og ønskede netkapacitet medvirker i det kollektive elnet. Dette understøtter en effektiv, grøn omstilling.

Læs også: Aktindsigt: Energinet har kortlagt konsekvenserne af producentbetaling

Ligeledes er virkeligheden begyndt at overhale det nuværende tarifdesign. Rigtig mange steder er det gennem de seneste 10-15 år blevet VE-elproduktionen, der bestemmer dimensioneringen af elnettet. Hvis fremtidens stigende mængde VE-projekter friholdes for at betale de omkostninger, deres tilslutning til det kollektive net giver anledning til, skal forbrugerne eller andre dele af samfundet betale regningen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

I denne lidt ophedede debat synes jeg, det er vigtigt at minde hinanden om formålet med indførelsen af en producentbetaling og Energinets rolle.

Baggrund for producentbetalingen

I mange år har der været lovgrundlag for at overvælte produktionsdrevne omkostninger i det kollektive elnet på elforbrugerne. Producenterne har ikke skullet betale tilslutningsbidrag, og har alene betalt en mindre løbende tarif, der har udgjort ca. 3-4% af Energinets samlede tarifindtægter. 

Tidligere har tilslutning af ny elproduktion også været en mere begrænset ekstraomkostning for det kollektive elnet, da nettet helt overvejende har været dimensioneret efter elforbruget; med kraftværker der blev placeret tæt på elforbruget og hvor vindmøller og solceller ikke fyldte meget i elnettet. 

Læs også: »Energinets tarifmodel er exceptionelt mangelfuld« 

Men sådan er det ikke længere. I dag fylder vindmøller og solceller – heldigvis for den grønne omstilling – langt mere i elsystemet. Og rigtig mange steder er det netop denne grønne elproduktion, der afgør, hvor meget kollektivt elnet der skal bygges.

Denne nye virkelighed i elsystemet er begyndt at medføre betydelige skævheder i tariferingen på forbrugssiden, og var medvirkende til, at man fra politisk hold i Energiaftalen fra juni 2018 besluttede at give el-tarifferne og lovgrundlaget et større serviceeftersyn for bedre at kunne understøtte en omkostningseffektiv grøn omstilling. 

Dette førte i juni 2020 til indgåelsen af Klimaaftalen for energi og industri mv. Her aftalte et bredt politisk flertal, at der skulle ske en overgang til en markedsdrevet udbygning af solceller og landvind.

Formålet med de aftalte ændringer var: ”at understøtte, at en større del af omkostningerne i nettet, som udbygningen af vedvarende energi giver anledning til, afholdes af producenterne selv.” Derudover aftalte det politiske flertal at: ”Tiltagene giver desuden økonomisk incitament til, at nye VE-anlæg placeres der, hvor elnettet bedst kan håndtere det og skærmer forbrugerne mod prisstigninger som følge af stigende omkostninger i lokale net.

Læs også: Regneark: Nej, producentbetalingen øger ikke VE-investeringen

De nødvendige lovændringer for at gennemføre Klimaaftalen, blev vedtaget af samtlige partier i december 2021. Her blev de bestemmelser i elforsyningsloven og VE-loven, der gjorde det muligt for Energinet (og netvirksomhederne) at overvælte omkostninger ved tilslutning af VE-anlæg på forbrugerne fjernet. 

Den bundne opgave med en omkostningsbaseret producentbetaling

Energinets og netselskabernes bundne opgave med producentbetalingen har således været:

  • at sikre omkostningsægte tariffer, som fordeles mellem brugerne af elsystemet i forhold til hvem, der giver anledning til omkostningerne. Herved introduceres også et prissignal til producenter om at optimere deres ønske til netkapacitet, så også omkostningen til den kollektive elinfrastruktur indgår i investeringsovervejelserne.
  • at give et omkostningsægte prissignal for den geografiske placering af VE-produktionen i forhold til elforbruget. Altså et samplaceringsincitament, som medvirker til, at mere elforbrug (elektrificering) og VE-elproduktion kan integreres i den mængde kollektivt elnet, der er til rådighed.

Vi mener i al beskedenhed, at Energinets model for producentbetaling (og netselskabernes ift. til producentbetaling i distributionsnettet) lever op til at løse dette på en afbalanceret og omkostningsægte måde.

Producentbetalingen sætter ikke VE-udbygningen i stå

Det er fortsat Energinets vurdering, at producentbetalingen, som den er udformet i vores forslag, ikke vil være den begrænsende faktor for VE udbygningen i Danmark.

Læs også: European Energy: Producentbetalingen vil føre til meget højere elpriser

Energinet anerkender, at de omkostningsbaserede tilslutningudgifter for særligt mindre VE-anlæg i produktionsdominerede områder, når både Energinets og netselskabernes producentbetaling sammenlægges, vil udgøre en mærkbar øget installationsomkostning. Diskonteret over anlægget levetid er det dog typisk – og især for mellemstore og store VE-anlæg – tale om forholdsvis få øre/kWh. En ekstraomkostning som udgør en meget beskeden andel af både de nuværende elpriser, men også forwardpriserne for de kommende år, som el kan handles til i markedet i dag. Trods en øget ”up-front”-betaling for elproducenter og almindelig markedsusikkerhed om de mere langsigtede elpriser er det Energinets vurdering, at det også fremadrettet – efter indførelsen af producentbetalingen – vil være god mulighed for at udvikle økonomisk rentable VE-projekter.  

Et omkostningsægte tarifdesign vil understøtte en effektiv grøn omstilling

Vi er selvfølgelig klar over, at vores forslag til producentbetalingen fylder meget for producenterne, og derfor er det også naturligt – og helt på sin plads – at vi har en god og åben debat om forslaget. Men indlæggene, der er bragt de seneste uger i GridTech forholder sig nærmest ikke til den grundlæggende diskussion: Skal el-producenterne dække en del af de omkostninger, som VE-anlæggene giver anledning til, når de vil tilsluttes det kollektive elsystem? Og skal det forhold, at placering af anlæggene i høj grad kan påvirke omkostningerne i det kollektive el-system, tælle med i betalingen? 

Læs også: Sådan finder du rundt i Energinets regneark om producentbetaling 

Det har et politisk flertal i Danmark besluttet, at de skal. Energinet har derfor udviklet en tarifmodel, der implementerer de lovgivningsmæssige ændringer, som Folketinget har vedtaget. Det mener vi at have udarbejdet en afbalanceret og rimelig model for, som tilskynder  en omkostningseffektiv grøn omstilling til gavn for både forbrugere og producenter i Danmark.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger