Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Nu er energiøerne for alvor blevet europæiske projekter

9. december 2021 kl. 05:00
VIndø, koncept, energiø
Illustration: VindØ Consortium.
Det hele startede som en idé, der udsprang fra TSO-konsortiet North Sea Wind Power Hub (NSWPH) i 2017. I dag, fire år senere, er endnu en vigtig milepæl nået for etableringen af energiøerne ved underskrivningen af samarbejdsaftaler mellem de administrerende direktører fra hhv. Energinet, belgiske Elia og tyske 50 Hertz, skriver Hanne Storm Edlefsen, vicedirektør i Energinet, i dette synspunkt.
Artiklen er ældre end 30 dage

Hvis hensigtserklæringerne mellem Energinet, tyske 50 Hertz og belgiske Elia i starten af året var en tidlig flirt før forårets varme, så var de aftaler, parterne skrev under d. 23. november ved Wind Europes stort anlagte konference i København, ”Electric City”, en god gammeldags forlovelse. 

Meget mere forpligtende. Et betydeligt buy-in til at forbinde energiøerne i dansk farvand med elforbindelser til Belgien og Tyskland – men faktisk endnu vigtigere et betydeligt buy-in til de perspektiver, der ligger i at udbygge storskala havvind ved hjælp af internationale samarbejder om energiøer og hubs langt ude på havet. 

Måske var det endda sådan, at netop i det øjeblik den 23. november 2021, gik energiøerne fra at være danske energiøer i Europa til at være ’europæiske energiøer i Danmark’. Et rammende udtryk, som Dan Jørgensen (S), den danske minister for klima, energi og forsyning sagde i sin forlovertale ved lejligheden. 

Hvad har ændret sig fra den tidlige flirt før forårets varme og til den lyse forlovelse i novembers mørke? Med november-aftalerne forpligter partnerne hinanden til at igangsætte forundersøgelser og påbegynde de business cases som kræver nationale godkendelser i Belgien, Tyskland og Danmark. 

TSO-aftale kan føre til flere giftermål i Europa

Forundersøgelser består i tekniske og miljømæssige undersøgelser af havbunden, og for energiøerne i dansk farvand koster forundersøgelser mere end en milliard kroner. Selvom de enkelte parters forundersøgelser af de to elforbindelser vil være af et mindre omfang end dette, så er der tale om store beløb, man ikke afsætter for sjov og uden at tro seriøst på projekternes realisering.  

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lige når det kommer til grøn omstilling og elforbindelser mellem lande, så er forlovelser eller endda giftermål med mange partnere ikke bare i orden, men faktisk stærkt ønskeligt.

Derfor er nye energiø-forbindelser mellem Danmark, Belgien og Tyskland kun et vigtigt næste skridt mod endnu flere forlovelser og giftermål.

Storbritannien, Norge og Holland er oplagte nye landeforbindelser med knudepunkt i Energiø Nordsøen, mens Energiø Bornholm må være en god ”kirsten giftekniv” for eksempelvis Sverige, Polen og endda - i et lidt længere perspektiv - de baltiske lande. 

Fra vision til virkelighed 

Konceptet ’hubs’ – herunder kunstige øer– blev udviklet i NSWPH-konsortiet ved oprettelsen i 2017.

Foruden Energinet består konsortiet af Gasunie og TenneT i Holland og Tyskland, som sammen arbejder mod at udvikle et bæredygtigt europæisk energiforsyningsnet i Nordsøen mellem 2030 og 2050. 

Konsortiets mål er at facilitere etablering af ’hub-and-spoke’ projekter i Nordsøen, som kombinerer havvindsforbindelser med sammenkobling af internationale energimarkeder. Sammenkoblingen af flere hubs reducerer omkostninger og sparer plads, øger forsyningssikkerheden og skaber ny europæisk kapacitet for handel med el. 

TSO’erne arbejder sammen om udarbejdelse af rapporter og analyser, som fokuserer på tekniske, regulatoriske og forretningsmæssige muligheder og problemstillinger for udviklingen af ’hubs’. Danmarks politikere var de første til at beslutte et nationalt projekt. TenneT har siden fulgt trop og præsenterede d. 29. oktober 2021 en 6 GW hub med plan om etablering i 2032. 

Hvorfor energiøer? 

EU-Kommissionen har slået fast, at der skal opstilles over 300 GW havvind i Nordsøen og Østersøen. For at nå de europæiske mål skal udbygningen af havvindenergi på længere sigt planlægges på tværs af landegrænser. 

Den 23. november blev danske Energinet, belgiske Elia og tyske 50Hertz forlovet med hinanden, bundet sammen af en forpligtelse til at dedikere sig til at arbejde frem mod realisering af elforbindelser mellem landene. 

Målet med forlovelserne er giftermål – det vil sige at nå frem til, at landenes politiske beslutningstagere på et solidt grundlag kan tage investeringsbeslutninger sådan, at anlægget af udlandsforbindelserne kan gå i gang.  

Men anlæggelsen og driften af de to elforbindelser mellem lande og energiøer er ikke det eneste mål. Allerede nu skal forlovelsen mellem de tre TSO’er være med til at demonstrere, at vejen frem for grøn omstilling i Europa er et net af energiøer og hubs i Nordsøen og Østersøen. 

  • Kun sådan kan alle lande i Europa med tiden få gavn af grøn strøm fra områder langt ude på havet i Nordsøen og Østersøen. 
     
  • Kun sådan kan elektrificeringen af energiforbruget i de centraleuropæiske lande komme op i gear.
     
  • Kun sådan kan vi skabe et elnet i Europa, som er stort og sammenhængende nok til at udglatte ubalancer mellem produktion og forbrug i et energisystem med stigende andele af elproduktion fra vedvarende energikilder. 
     
  • Kun sådan kan Europa hurtigt nok skabe nok strøm fra havvind til, at store andele heraf kan bruges til produktion af brint og grønne brændsler.

Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores PRO debatredaktion på pro-sekretariat@ing.dk

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger