I dette holdningsstof udtrykker forfatteren sin personlige holdning om emnet.

Hvem sidder med gas-esset? Vladimir Putin eller Ursula von der Leyen?

6. maj kl. 13:12
Energianalyse
Illustration: Ea.
En ny analyse med Ea’s elmarkedsmodel viser overraskende, at EU27 og Storbritannien ved en koordineret indsats kan undvære russisk gas om bare et år. Vil den viden give anledning til en mere aggressiv sanktionspolitik overfor Rusland?
Artiklen er ældre end 30 dage

Som led i sanktionskrigen mellem EU og Rusland besluttede Putin for en uge siden at lukke for gassen til Polen og Bulgarien, angiveligt fordi de ikke vil betale for gassen i Rubler.

Der er spekuleret meget i Putins motiver bag kravet om rubelbetaling: Er det et rendyrket magtspil, er det for at styrke den russiske valuta, eller det simpelthen fordi betalinger i Euro og dollar er sanktionsbelagt. Hvis det er det sidste, så har han reelt ikke rådighed over de nuværende indbetalinger, og så vil han gå langt for dog at få nogen betaling. At forstå Putins motivation er derfor vigtig, hvis man vil gætte på, hvor langt han reelt vil gå med sine trusler om at lukke helt for gassen til Europa.

Motivforskning og vurdering af sandsynlighed er dog ikke målet med denne artikel.

Her vil vi prøve at vurdere handlemulighederne for Europa ved et totalt stop for import af russisk gas indenfor bare et år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I første omgang undersøger vi potentialet i tiltag, der kan gennemføres uden at forbrugerne skal gå på kompromis med komforten – ved fx at skrue ned for varmen – og uden at virksomhederne skal mindske deres produktion. 

I analysen ser vi på det gamle EU28, altså de nuværende EU-lande plus Storbritannien, da disse lande stadig er tæt forbundne energimæssigt.

Udbudssiden

Egenproduktion

Landenes hjemlige gasproduktion har været dalende i mange år, og falder med ca. fem mia. m3 om året.  Det største produktionsfelt Groningen i Holland er under nedlukning, da fortsat udvinding giver fare for sammenstyrtninger i byer og landsbyer på overfladen. De høje gaspriser og faren for egentlig forsyningskrise vil generelt tilskynde øget hjemlig produktion, men handlerummet er begrænset på kort sigt. Dog kan produktion fra fx Groningen i nødstilfælde øges, hvis der kan skabes lokal accept. Samlet set vurderer vi det som et centralt estimat, at den samlede produktion kan reduceres med 5% sammenlignet med 2020 niveau.

Ledningsført gas 

Både EU-Kommissionen og IEA skønner, at det er muligt at importere ekstra 10 mia. m3 årligt via rørforbindelserne til Norge, Nordafrika og Tyrkiet (Aserbajdsjan). Dette, vurderer vi, som en rimelig antagelse.

LNG

De europæiske lande råder over i alt 24 LNG-terminaler, heraf tre terminaler i UK. Tyrkiet råder over fire terminaler. På en lang række af disse terminaler er udnyttelsesgraden lav, og de tilførte mængder kan potentielt øges.  Det er altså ikke umiddelbart modtagekapaciteten i Europa, der er flaskehalsen, men derimod kapaciteten på eksportterminalerne i Australien, Quatar, USA og en række andre lande. Et andet spørgsmål er, om der er tilstrækkelig ikke-russisk fragtkapacitet til de øgede mængder, som eventuelt skal transporteres over større afstande. 

Det globale LNG-marked udgjorde ca. 500 mia. m3 i 2021, og efterspørgslen især i Asien er stigende. Senest vurderes i Shell LNG Outlook 2022 at kapacitetsudnyttelsen i de største eksportlande nærmer sig 100%. Øget LNG-efterspørgsel i Europa vil altså presse et i forvejen presset asiatisk marked.

EU-Kommissionen indregner 50 mia. m3 yderligere LNG-import, mens IEA vurderer at 20 mia. m3 er sandsynlig. Vi vurderer, at en yderligere LNG-import på 25 mia. m3 kan være realistisk.

Grøn gas

Der produceres ca. 15 mia. m3 biogas i EU, hvoraf dog kun ca. 3 mia. m3 er ledningsført. Størstedelen af gassen anvendes til direkte el- og varmeproduktion. Det antages, at en kombination af øget biogasproduktion og mere effektiv anvendelse af eksisterende biogasproduktion kan bidrage med 2 mia. m3.

Efterspørgselssiden

På helt kort sigt vurderes potentialet for at planlægge og gennemføre nyinvesteringer i energieffektiviseringstiltag i husholdninger og industri at være begrænset. I en vurdering af tiltag på efterspørgselssiden fokuseres derfor på muligheden for at skifte til andre brændsler. Behovet for at gennemføre adfærdsrelaterede besparelser fremstår herefter som analysens hovedresultat.  

El og fjernvarme

Ea’s elmarkedsmodel indeholder en database med eksisterende el- og kraftvarmekapacitet i de fleste europæiske lande. Ved at gennemføre analyser med meget høje gaspriser tvinges modellen til at prioritere andre værker fremfor de gasfyrede, som i højere grad får en rolle som spids- og reservelast.

Modelberegningerne viser, at op imod to-tredjedele af gasbaseret elproduktion i det central- og nordeuropæiske elmarked i et normalt klimaår potentielt kan overflyttes til kraftværker fyret med kul, olie og biomasse. Beregningen forudsætter, at ældre kraftværker, som i dag tjener som reserveanlæg, som eksempelvis Kyndbyværket på Sjælland, overgår til mellem- eller grundlast. Endvidere forudsættes en smidig udveksling af el på tværs af alle landegrænser. Begge forudsætninger kan udfordres i praksis. Hertil kommer muligheden for brændselsskift til olie på op til en fjerdedel af de europæiske gaskraftværker, hvilket ifølge IEA er teknisk muligt. 

Samlet set vurderes det i praksis realistisk, at halvdelen af gasforbruget til el- og fjernvarmeproduktion kan fjernes ved at skifte til især kul og olie, hvilket svarer til en reduktion på 72 mia. m3.

Anden energisektor

Vi har ikke umiddelbart belæg for at vurdere mulighederne for forbrugsreduktioner på kort sigt, men vurderer at 5% effektiviseringstiltag som konsekvens af høje gaspriser er realistisk. 

Husholdninger og service

Ud over egentlige besparelser, vil mulighederne i husholdnings- og servicesektoren på kort sigt være skift til andre brændsler. Der er mere end 80 mio. gasinstallationer i EU, men det er uklart hvilken andel, der bruger gas som hovedkilde til rumvarme.

Det vurderes her ved et groft estimat, at 10% af gasforbruget i sektoren (8 mio. gasinstallationer) over et år vil kunne omlægges til, eller suppleres med, varmepumper, biomassefyr eller pejs, solvarme eller direkte elvarme. Overgang til direkte elvarme øger dog elforbruget og medvirker sandsynligvis ikke til et kortsigtet fald i det europæiske gasforbrug. 

Samlet reduktion på 16 mia. m3.

Industri

Industrivirksomhederne muligheder for hurtigt at konvertere til el, olie, kul eller træpiller er vanskelige at bestemme. En meget stor del af de industrielle gasforbrug i EU27+UK ligger på tyske virksomheder og anvendes i kemikalie- og petrokemiske processer, jern- og stålindustrien, til mineralogiske processer og på fødevarevirksomheder. Et groft og muligvis ambitiøst overslag er, at 15% af gasforbruget her kan reduceres indenfor de næste 12 måneder, ved konverteringer til olie, kul eller træpiller.

Manko

Resultatet af analysen ses i nedenstående figur, hvor gennemførelse af samtlige tiltag efterlader en gasmanko på 15 mia. m3, svarende til 6,5% af det resterende gasforbrug i husholdninger og industri.

Usikkerheder

I tillæg til de forhold, som allerede er beskrevet, kan klimatiske forhold have væsentlig betydning for gasforbruget (koldt eller tørt år) ligesom udfordringer med korrosionsproblemer på de franske atomkraftværker risikerer at øge efterspørgslen på gas til elproduktion med op til 4-5 mia. m3 i det kommende år.

Kildeliste 

  • EU Kommissionen, 2021. Fit for 55 samt bilag,
  • EU Kommissionen, 2022. Repower EU samt bilag,
  • IEA, 2022. A 10-Point Plan to Reduce the European Union’s Reliance on Russian Natural Gas, Shell 2022. LNG outlook 2022,
  • European biogas. Scaling up biomethane in the European Union, Eurostat. Statistik for EU’s energiforbrug.
  • UK Department for Business, Energy and Industrial Strategy, 2021.
  • Digest of UK Energy Statistics - Annual data for UK, 2020
  • Ea Energianalyse, 2019. Roadmap: udfasning af naturgas til rumvarme.
  • Ea Energianalyse, april 2022. Gas crisis analysis. Udarbejdet for Energiforsk/NEPP.
  • Bruegel 2022, www.bruegel.org. Diverse artikler.
Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger